Da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, søger vi en visitator til fast stilling, med erfaring inden for personlig pleje, praktisk hjælp. I stillingen ligger varetagelse af udskrivelser i et rul, så du hver 5. uge sidder med udskrivelser.
Du kommer til at indgå i en enhed af erfarne og engagerede visitatorer. Vi er en afdeling med i alt 11 visitatorer, 2 administrative sagsbehandlere, 1 administrativ medarbejder, 1 jurist og 1 leder. Visitationen er opdelt i tre teams, et team pleje, et team hjælpemidler og et team adm. Visitationen i Solrød Kommune behandler bl.a. ansøgninger om hjemmehjælp, indkøb, madservice, ældreboliger, plejeboliger, ophold på døgnrehabilitering, daghjemsophold og hjælpemidler.
Som visitator er du selvtilrettelæggende og med jobbet hører en stor grad af ansvar og selvstændighed. Det team som du skal indgå i, er team pleje. Opgaverne i Visitationen er meget alsidige. Du kommer til at bevilge indsatser efter Lov om Social Service §§ 83, 83a, 84, 94 og visitation til ældre- og plejebolig. Visitationen skal ligeledes fra 1. juli 2025 visiterer helhedsforløb jf. den nye kommende Ældrelov.
Visitationen tilbyder:
Solrød Kommune har indført "Fleksibel fredag", hvor medarbejdere selv bestemmer, om de vil arbejde hjemme om fredage, holde fri eller møde ind på arbejdspladsen. Det betyder, at vi ikke betjener borgerne om fredage, du kan dog have udskrivelser.
Stillingen er på mellem 32-37 timer ugentligt. Om du kan holde fleksfri fredag, afhænger af om du har optjent fleks.
For yderligere information kan leder af visitationen Rikke Mørkeberg Rasmussen kontaktes på telefon 2374 1356
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir