Vil du være en del af en enhed hvor analytiske evner, struktur og professionalisme er i højsædet, og brænder du for at støtte politiet, ammunitionsryddere og andet militær personel i opgaver i indland og udland?
Så er jobbet som vognkommandør i vores KDO- eller EOD delingen noget for dig.
Om osEOD- & Searchkompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive består af en kommandodeling, to EOD-delinger og en Advanced Search deling.
Vores enheder indsættes operativt skarpt både i ind- og udland, og vi har et stort netværk og koordinationsbehov med enheder og aktører på tværs af værn og myndigheder, militært såvel som civilt.
Vi støtter beredskabsopgaver nationalt og internationalt, herunder det nationale ammunitionsrydningsberedskab som yder almindelig og særlig hjælp til politiet. Vores daglige opgaver spænder vidt, fra uddannelse og opstilling af bidrag til internationale operationer, til bl.a. støtte til politimyndigheder og andre opgaver i såvel civilt som militært regi.
Kompagniets enheder gennemgår lange og højt specialiserede uddannelser med fokus på udvikling af personellets håndværk samt evnen til indsættelse i højtrusselsmiljøer – både nationalt og internationalt.
Enhederne er ofte af sted på uddannelse eller øvelser i udlandet, og vi stiller høje krav til os selv, både kompagniledelsen, instruktørpuljen og personellet, for at kunne navigere i den komplekse uddannelse, administration og logistik der følger med opgaverne.
Vi anerkender den høje grad af indflydelse og selvstændighed, der ligger hos vores specialister på alle niveauer, og vi ved hvad der kræves, for at den enkelte kan udøve sin ekspertise og samtidig udvikle sig i rammen af opgaverne.
Vi udviser stor tillid til hinanden, og vi er afhængige af at hver funktion udfylder sin rolle. Kompagniets medarbejdere har en stor professionel stolthed og ansvarsfølelse, og der hersker en udpræget flad struktur, hvor der er meget kort fra yngste mand til ældste erfarne specialist.
Om stillingenDu vil som KS i DELTROP have ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af delingens våben, køretøjer, materiel og forsyninger, herunder tilsikrer at grupperne er klar til uddannelse, øvelser mm inden for den logistiske tjeneste.
Som KS i KDODEL vil du have ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af delingens våben, køretøjer, materiel og forsyninger, støtte til den logistiske sektion (FSSEK) vil være den største del af dit arbejde.
I felten vil du støtte med delingens indrykning og ophold i beredskabsområder, føre køretøjskommandoer, samt støtte i den logistiske tjeneste.
Den daglige arbejdstid er MAN-TOR 0730 til 1515 og FRE 0730-1330 med et antal øvelser samt skyde- og sprængningsperioder fordelt over året.
Om digDu er konstabel med gode analytiske evner, da du skal være i stand til at læse situationen, forstå gruppernes tankegang, og sammenholde dette med opgaven der skal løses.
Du skal have god teknisk forståelse, da arbejdet indebærer mange forskellige typer materiel.
Du skal vise professionalisme og ansvar i dine opgaveløsninger, da en succesfuld DELTROP støtter EOD grupperne løsninger i dagligdagen og i felten afhænger deres opgave løsning af støtten fra deres DELTROP.
Erfaring fra Ingeniørregimentet er ikke en forudsætning, da du vil blive grundigt uddannet i KMP.
Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du besidder kørekort C og C/E.
AnsættelsesvilkårStillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KC kaptajn Christopher S. Pedersen ,
[email protected], 41 38 56 27
Eller KMPBM seniorsergent Michael Topholm ,
[email protected], 25 10 31 43
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 18. december 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.