Om Valentin: Han taler helst engelsk, så det er en fordel hvis du føler dig tryg i at tale engelsk, men han forstår alt på dansk og taler også dansk. Han har et meget godt humør, elsker at drille og give lidt modstand – især når hans søstre er involveret. Valentin er meget social, elsker at møde nye mennesker men kan godt virke lidt uinteresseret i starten, men når man først er "inde i varmen", er han en fantastisk lille fyr at være sammen med. Han er meget interesseret i at spille Roblox og har også en stor kærlighed til dyr. Han er god til at mærke efter i sin egen krop, og trækker sig gerne, når han har brug for det.
Arbejdsopgaver: - Tage imod Valentin når han kommer hjem med skolebussen (hvis vagten ligger på en hverdag) og finde på noget sjovt at lave enten i hjemmet eller ude for hjemmet.
- Støtte Valentin, især i relation til hans generelle forståelse for omgivelserne og i sociale samsspil med andre.
- Hjælpe ham med at rydde op og tage ansvar for små opgaver i hverdagen (selvom han måske brokker sig lidt).
- Være opmærksom på hans behov og reaktioner, især i stressede situationer, hvor han kan blive sur eller frustreret, og være opmærksom på hvornår han har brug for at trække sig tilbage eller brug for at blive mødt med fysisk kontakt som en krammer eller hjælp til at finde ro.
Kvalifikationer: - Erfaring med eller forståelse for, børn med autisme eller andre udviklingsforstyrrelser er en fordel.
- Evnen til at tage initiativ og finde på kreative aktiviteter I kan lave sammen.
- Være engageret i at støtte hans udvikling og trivsel.
- Have lysten til at arbejde i et tæt samarbejde med hans familie.
- Du skal kunne se dig selv i stillingen i en længere periode, da Valentin har svært ved mange skift.
Arbejdstid: - 15 timer om måneden, med fleksible vagter som kan placeres på alle ugens dage efter aftale med familien.
Hverdagsvagterne vil som regels starte kl. 15.30 og vare frem til kl. 19-20 ca. I weekender aftales tidspunkt for vagterne i samarbejde mellem dig og familien.
Ansøgning: Hvis du har lyst til at gøre en forskel i en fantastisk drengs liv og være en vigtig del af hans hverdag, så send os din ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktinformation: For yderligere spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte områdeleder Caroline Larsen på mail:
[email protected]