Er du serviceminded, og har du kompetencerne til at servicere en af Københavns Kommunes institutioner beliggende i Nordsjælland? Og kan du stille bil til rådighed, hvilket er et krav for at komme i betragtning.
Gårdmandskorpset består af ca. 200 gårdmænd fordelt på seks teams. Derudover har vi et håndværkerteam, der består af malere og tømrere samt et administrativt team.
Vi servicerer botilbud, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler – i alt ca. 400 adresser.
Hvert team har en teamleder, der i samarbejde med gårdmændene sikrer en optimal og effektiv opgaveløsning til glæde for stedets brugere.
Vores udenbysteam servicerer vores institutioner, hvor det geografiske område dækker hele Sjælland. Det er derfor vigtigt, at du kan stille egen bil til rådighed, da du skal kunne hjælpe kollegaer på andre enheder ved ferie.
Om jobbet
Vi søger en gårdmand til vores udflytterinstitutioner med beliggenhed i Nordsjælland omkring Fredensborg.
Vi varetager primært drift-, pleje-, og renholdelsesopgaver, men også ad hoc-indendørsopgaver for vores enheder.
Det kan være opgaver som
Om dig
Da der er tale om en stilling med et meget bredt fagligt indhold, stiller vi ikke krav til specifikke kvalifikationer, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af ovenstående opgaver. Erfaring fra lignende stilling vil ligeledes blive betragtet som en fordel. Derudover er det vigtigt for os, at du er serviceminded, tålmodig og trives blandt alle slags mennesker. Du er fleksibel og indforstået med at påtage dig nye faglige udfordringer.
Vi tilbyder
Vi har en høj faglighed og en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter sit præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger.
Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidig uformelt arbejdsmiljø med mange kollegaer og en nærværende ledelse.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du ansættes i Københavns Kommune med tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl 06.00-14.00 og fredag kl. 06.00-13.30.
Du vil få udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko.
Det skal endnu en gang understreges, at det er et krav, at du kan stille egen bil til rådighed. Bilen skal alene anvendes til transport af dig selv mellem enhederne.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos teamleder for udenbysteamet Peter Pedersen på 26 30 67 80.
Husk at angive i din ansøgning, at du kan stille bil til rådighed.
Søg via linket senest fredag den 4. april 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir