Verdens bedste børnegruppe søger vuggestuepædagog eller psykomotorisk terapeut.
Elsker du leg, bevægelse, kollegialt sammenhold og samvær med de bedste børn, du kunne ønske, så søger vi en ny pædagogkollega/psykomotorisk terapeut i Stærevængets vuggestue.
Du vil blive en vigtig del af Stærebo, vores selvejende institution, hvor hverdagen er centreret omkring sjov, leg og bevægelse for børn og voksne. Vi er inspireret af idrætspædagogikken, som både skinner igennem i vores tilgang til børnene i hverdagen, til vores ugentlige idrætsdag og til vores forskellige temauger så som børne-OL. Vi tror på, at børn lærer og vokser gennem fysisk aktivitet, og vores hverdag er derfor struktureret omkring er en bevidst kombination af idræt, leg og bevægelse. Vi har skabt et miljø, hvor børnene udfordres og styrkes gennem indendørs og udendørs aktiviteter, der understøtter deres fysiske og mentale udvikling. Vi har fine faciliteter og giver børnene mulighed for at udforske balance, koordination, styrke og sanser på en spændende måde. I vuggestuen ønsker vi en pædagog/psykomotorisk terapeut der enten har viden om, erfaring med eller bare er nysgerrig på at skabe en hverdag for vores mindste centreret omkring idræt, leg og bevægelse sammen med os.
Stærebo er hjemsted for to afdelinger - Børnehuset Muslingen og Stærevænget, som ligger side om side på Stærevej i Nordvest. Vi har to fantastiske legepladser, som understøtter en kreativ hverdag med leg og bevægelse. Vi er to relativt små huse og har et godt sammenhold på tværs af matriklerne. Vi vægter kollegial sparring og også socialt samvær i mere uformelle rammer højt. Vi gør os umage, er dygtige til det vi laver og sætter en ære høj pædagogisk kvalitet i vores arbejde. Vi inspirerer hinanden og opsøger også gerne inspiration udefra for at forbedre vores praksis. Du vil blive en del af vores lille vuggestue, som pt. består af de 12 dejligste børn og 4 skønne kollegaer.
Vores selvejende struktur giver os frihed til at vælge de bedste metoder og værktøjer for vores pædagogiske arbejde, og vi nyder støtte fra en ressourcestærk forældregruppe, der støtter op om vores initiativer og som gerne giver en hånd med, når det kommer til at arrangere en plantedag, havedag, sommerfest, juleklippedag, fondsansøgninger m.v.
Vi forventer, at du:
Er nærværende og engageret i dit samvær med børnene.
Kan facilitere en dagsstruktur som er genkendelig og forudsigelige for børnene, men med plads til udforskning, ture, leg og bevægelse inden for de faste rammer.
Er positiv og nysgerrig overfor børn, forældre og kollegaer.
Bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode.
Har erfaring i arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
Vi tilbyder:
En unik børnegruppe, som er vilde med deres vuggestue.
Dygtige og sjove kollegaer, som bidrager til et hus med høj faglighed og en hyggelig hverdag.
Timetal efter aftale, gerne 32-37 timer.
Løn efter overenskomst.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, har du spørgsmål eller ønsker at høre mere, så ring til Rami Milvang (konstitueret leder) eller Lotte Bickmann (forperson).Vi giver gerne en kop kaffe, en snak og rundvisning på vores lille, dejlige sted.
For at søge jobbet skal du sende en ansøgning til [email protected].
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Kontaktoplysninger:
Rami Milvang, tlf.: 81 72 39 40
Lotte Bickmann, tlf.: 40 77 81 38
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir