Vi søger en kompetent pædagog – med interesse for Marte Meo samt motorik og bevægelse.
Vi tilbyder:
- Fantastiske kollegaer
- Højt til loftet og et godt psykisk arbejdsmiljø
- 37 timer om ugen, men du skal også kunne få det til at fungere privat.
- Èn times ugentlig forberedelsestid.
”Krogstenshave er verdens bedste arbejdsplads! Her får du fagligt dygtige kolleger, som altid sætter børnene i fokus. Der er altid plads til at undre sig eller til at komme med nye ideer,” Pia, pædagog i børnehaven.
Om os:
- Krogstenshave ligger i Hvidovres Risbjergkvarter, tæt på grønne områder. Vi er en integreret institution med et godt samarbejde og aktive forældre.
- Vores seneste tilsynsrapport understøtter vores ry: - Krogstenshave er et dejligt sted at være barn. Og som ansat i Krogstenshave bliver du en del af et stærkt team på 45 dedikerede kollegaer, der udelukkende har fokus på at skabe trygge og læringsrige rammer for børnene.
- Vi har mange pædagoger ansat.
- Vores trivselsmåling viser høj trivsel - og det er vi stolte af.
- Vi har god normering og arbejder og udnytter altid ressourcerne i huset på en sådan måde, at vi altid stiller det bedste hold – med fokus på at skabe små, nære læringsmiljøer. Vi går IKKE på kompromis med det nære.
- Vi ser børns adfærd som invitationer til læring og udvikling. Vi møder børnene med nysgerrighed og respekt, og vores hovedformål er at skabe relationer, der understøtter trivsel og udvikling.
- I Krogstenshave lytter ledelsen til dig, og du får den nødvendige opbakning og sparring.
- Der er mulighed for at få en efteruddannelse som Marte Meo terapeut, motorikvejleder eller få et modul i pædagogisk psykologi. Vi har en drøm om at blive certificeres som Marte Meo institution.
- Vi har ladcykler til at udforske lokalsamfundet med, cykle i skoven og Zoologisk Have. Derudover samarbejder vi med Plejehjemmet Krogstenshave, der ligger et stenkast fra os.
"Vi har altid ja-hatten på, og vi supplerer hinanden fagligt," Camilla, daglig leder.
Kan du genkende dig selv i følgende sætninger:
- Jeg ser en fordel i at arbejde i mindre grupper.
- Jeg ser mig selv som en aktiv del af et arbejdsfællesskab, hvor initiativer og projekter er i fokus.
- Jeg er positivt indstillet i forhold til at videreføre og udvikle Krogstenshaves projekter – og jeg er interesseret i at drømme større.
- Jeg har stor interesse i legens betydning for børns udvikling.
- Jeg ser børns adfærd som invitationer til, at jeg kan lære noget nyt om min egen praksis og barnet, så jeg bliver en endnu bedre pædagog.
- Jeg ser en fordel i at være med til at udvikle mig pædagogisk set i forhold til læringsmiljøet, og ser en fordel i en konstruktiv feedbackkultur.
Vil du være en del af vores hold?
Tjek vores Instagram @boernehus_krogstenshave og læs mere om os på Hvidovre Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist d. 23. februar.
Samtaler afholdes tirsdag og onsdag i uge 9.
Har du spørgsmål eller vil du besøge os? Kontakt leder, Charlotte, på 61916864.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.