1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Webanalytiker til digitale løsninger

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2665328
|
Indrykket for 60 dage siden
Vil du være med til at sikre de gode brugeroplevelser, når vi udvikler fremtidens it-løsninger i Skatteforvaltningen til gavn for hele Danmarks befolkning? Trives du med at klæde forretningen på, lære den om brug af data, samt konkret at opsætte statistikværktøjer på hjemmesider, selvbetjeningsløsninger og apps? Så er du måske vores nye webanalytiker i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Bliv en del af Digitale Kanaler og Design
Du bliver en del af kontoret Digitale Kanaler og Design, der udvikler og optimerer Skatteforvaltningens digitale kanaler til borgere og virksomheder. Vi er en spændende arbejdsplads med mange berøringsflader internt i Skatteforvaltningen såvel som til Skatteministeriet. Du får mulighed for at sætte dit eget præg og bidrage til udviklingen af digitale løsninger, der gør en forskel for flere millioner brugere.

Vi har en brugerinvolverende tilgang og ønsker at blive mere datadrevne, så den digitale kommunikation og de digitale løsninger understøttes tydeligere af kvantitative data. Som webanalytiker spiller du en vigtig rolle i dette arbejde sammen med vores to andre webanalytikere.

Dine arbejdsområder vil være at:

  • Sætte mål sammen med forretningen og inspirere organisationen til brug af analytiske data.
  • Hjælpe forretningen med at afklare behov og anvende data til at forbedre brugeroplevelsen og forretningsmål.
  • Udvikle, implementere og vedligeholde tracking-scripts.
  • Administrere brugergrupper og produktprofilgrupper samt data collection i Adobe Analytics.
  • Opsætte rapporter for at give indsigter til optimering og udvikling.
  • Vedligeholde dokumentation på opsætning af statistikker.
  • Uddanne nye brugere på tværs af forvaltningen til selvstændigt at lave målrettede analyser.
  • Levere sparring, ad hoc-analyser, deep dives og dashboards til forretningsudvikling i kontoret samt forretningen.
Om dig
Du har nogle års erfaring som webanalytiker eller tilsvarende fra en større organisation med et komplekst it-landskab, fx fra den offentlige forvaltning. Du har ligeledes en uddannelsesmæssig baggrund som fx cand.it. eller anden relevant uddannelse.

Derudover er du:

  • god til at kommunikere og præsentere rapporter og analyser på en let forståelig og visuelt tilgængelig måde.
  • selvstændig, proaktiv og struktureret i dit arbejde.
  • åben, imødekommende og en udpræget teamplayer.
  • god til at samarbejde skabe netværk på tværs af organisationen og gøre brug af det til at hjælpe kolleger.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Adobe Analytics, herunder Adobe Launch eller lignende tag management-systemer og webanalyseværktøjer
  • Opsætning af rapporter
  • Evidensbaseret flowoptimering
  • Indsamling, strukturering, analyse og formidling af kvantitative data
  • Kendskab til Javascript/html.
Hvorfor skal du vælge os?
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne, skabe udvikling i forskellige analyse-discipliner i samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver del af et fagligt fællesskab, der besidder stor viden, og hvor opgaverne er komplekse og udfordrende.

Derudover har vi forskellige uddannelses-, alders- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Vi vægter læring, arbejdsglæde og en work-life-balance, der får arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed. Kontoret er præget af en uformel og åben atmosfære med samarbejde og sparring på tværs af fagområder.

”Det spændende ved at være i Digitale Kanaler og Design er, at jeg arbejder tæt sammen med mange fagligheder. Det betyder, at vi kommer hele vejen rundt om problemerne. Der er fx både højt kvalificerede udviklere, der ved alt om det, der sker inde i maven på systemerne, og UX’ere, der er superskarpe på, hvordan slutbrugerne møder Skatteministeriets løsninger. At have den bredde af kompetencer samlet i ét kontor er meget værdifuldt. Desuden har vi det rigtig godt og sjovt sammen, hvilket er noget, jeg personligt vægter meget højt.” – Tobias, projektleder

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 26. august 2024.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef René Nöstler på telefon 72 37 62 89, souschef Line Kjær Sigaard på telefon 72 37 28 59 eller kontorchef Jesper Hammerich Lux på telefon 72 37 21 13.

Vi indkalder til og afholder samtaler løbende. Der kan indgå en logikanalyse, en personanalyse og en skriftlig case i ansættelsesforløbet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomsten for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomsten for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Forventet tiltrædelse vil være 1. november 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuts Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Frederiksberg
Analytiker
Hovedstaden
IT
Frederiksberg
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Business Analysts med interesse for analyse og opstart af it-projekter

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg, København

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    La Cours Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    La Cours Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job