1. Alle Job
  2. IT
  3. Hovedstaden
UDLØBET

Kræftens Bekæmpelse - Fundraising & Medlemmer

Webkonsulent til CMS drifts- og udviklingsopgaver

Fuldtid

Permanent

ID: 2697578
|
Indrykket for 22 dage siden

Er du skarp til at skabe digitale brugeroplevelser, der engagerer og konverterer? Og er du klar til at gøre en forskel for de mange danskere, der er berørt af kræft?

 

Så er stillingen som webkonsulent hos Fundraising & Medlemmer i Kræftens Bekæmpelse måske noget for dig. Vi leder efter en ny kollega, der brænder for at udvikle de bedste digitale løsninger til vores medlemmer og støtter. Og hvis du samtidig kan hjælpe med at øge den økonomiske støtte til vores arbejde, så er det et ekstra plus. Vi tror nemlig på, at gode brugeroplevelser og økonomisk støtte går hånd i hånd.

 

Om stillingen
Dit hovedfokus vil være at støtte produkt- og kampagneansvarlige i at drive og udvikle nye webuniverser. Dette indebærer blandt andet løbende at optimere og udnytte konverteringspotentialer på vores fundraisingsites.

 

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Opbygning og optimering af kampagne- og fundraisingindhold i CMS (Støt kræftsagen på cancer.dk og kampagnesites, f.eks. Knæk Cancer)
  • Opsætning, implementering og analyse af tests på brugerrejser
  • Udvikling af test-roadmap samt brug af webanalyser til at identificere optimeringsmuligheder
  • Opbygning og test af formularer med integration til CRM og marketing automation-systemer
  • Deltagelse i beredskabet for drift af vores sites
  • Samarbejde med kerneteams om optimeringsinitiativer.

 

Om dig
Du har en datadrevet tilgang til dit arbejde og et skarpt blik for optimering af den digitale brugerrejse på tværs af kanaler. Du er performanceorienteret og arbejder struktureret og selvstændigt med at indfri vores digitale målsætninger.

 

Du har min. 2-3 års erhvervserfaring og følgende kompetencer:
 

  • Teknisk forståelse og CMS-erfaring: Du har solid erfaring med CMS-systemer (Optimizely en fordel, men ikke et krav), og du ved, hvordan man opbygger, administrerer og optimerer indhold effektivt i et CMS
  • Konverteringsoptimering: Du er skarp til at analysere brugerdata, finde forbedringsområder og implementere strategier, der øger konverteringer. Erfaring med A/B-tests og værktøjer som Google Analytics og Optimizely er en fordel
  • Brugeroplevelse: Du forstår vigtigheden af en god brugeroplevelse og har erfaring med at understøtte engagerende weboplevelser, der opfylder brugernes behov
  • SEO- og search kendskab: Du har kendskab til SEO og search, og du ved, hvad der skal til for, at hjemmesider både er brugervenlige og let kan findes via organisk og betalt trafik
  • Kommunikation og samarbejde: Du er en naturlig rådgiver for dine stakeholders og kommunikerer proaktivt nye muligheder inden for dit fagområde. Du trives med at indgå i teams og kan samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.

 

Om os
Du bliver en del af området Digital og Dialog, hvor du i webteamet får fem gode kollegaer med mulighed for masser af faglig sparring. Teamet arbejder på tværs af alle kampagner og produkter og er en del af afdelingen ’Fundraising & Medlemmer’, som har ansvaret for at fundraise størstedelen af de penge, som skal finansiere arbejdet inden for vores tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Kun 3 % af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige, så fundraising er afgørende for, at vi kan blive ved med at sikre kræftforskning i verdensklasse, gennemføre vigtige forebyggelsesindsatser og sikre støtte til kræftpatienterne og deres pårørende over hele landet.

 

Vi tilbyder
Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og muligheder for at udvikle sig fagligt. Du får engagerede og dygtige kollegaer, frihed under ansvar og stor bredde i dine opgaver. Din nye arbejdsplads ligger på Østerbro i København, og arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. (en virkelig god!) frokost. Løn efter overenskomst.

 

Vil du videre mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef Web & Compliance, Kim Haakansson på [email protected] eller 28 99 01 12.

 

Ansøgning og proces

Ansøgningsfristen er 13. september 2024, kl. 12.00.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der vil være en mindre, praktisk opgave i forbindelse med ansættelsesforløbet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Webkonsulent
Hovedstaden
IT
Hovedstaden
Marketing
Hovedstaden
Intranetkonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    NLMK DanSteel A/S

    NLMK DanSteel A/S

    IT Consultant til systemudvikling (Special Application Group)

    Fuldtid

    Havnevej 33, 3300 Frederiksværk, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Ansøgningsfrist Torsdag den 10. oktober 2024 Vil du være en del af Danmarks eneste stålvalseværk, der producerer stålplader? Har du den faglige tyngde og rette strukturerede personlighed til at arbejd... Læs mere
    NLMK DanSteel A/S

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 35, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nyhavn 43, 1051 København K, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job