Brænder du for websupport og trives i et dynamisk miljø, hvor god kundeservice og teknisk forståelse går hånd i hånd? Så er du måske vores nye Websupport Consultant hos Generaxion.
I denne rolle bliver du en del af vores Websupport-team i Aarhus, hvor vi arbejder sammen for at sikre, at vores kunders hjemmesider altid er fuldt optimerede og imødekommer deres ønsker og krav.
Dine arbejdsopgaver- Supportere eksisterende kunder med rettelser på deres hjemmesider
- Vejlede og opsætte SSL, e-mail, MS365 og DNS
- Hjælpe på tværs af organisationen med små og store opgaver
- Udvikle nye funktionaliteter på hjemmesider efter kundens ønsker
- Løbende gennemgå og vedligeholde interne systemer
Du bliver en del af et stærkt team med en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor vi har travlt – men hvor der også altid er plads til et godt grin. Vi prioriterer det sociale og afholder løbende arrangementer for at styrke fællesskabet.
Om digVi søger dig, der:
- Er serviceminded og kommunikerer på dansk – både skriftligt og mundtligt
- Arbejder struktureret, selvstændigt og løsningsorienteret med kundernes udfordringer
- Har erfaring med CMS-systemer, HTML og CSS
- Gerne har erfaring med telefonisk kundeservice
Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller erfaring med:
- WordPress, Umbraco og Shopify
- JS, C# eller PHP
- Domæne- og DNS-administration
- Microsoft 365
Din arbejdsglæde er vigtig for osDerfor forsøger vi hver dag at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere. Vi ved, at dygtige medarbejdere skal have frihed og udfordringer – og så skal de selvfølgelig også inviteres til sociale arrangementer og god mad!
Hos Generaxion tilbyder vi:
- Fleksibilitet i dit arbejde
- Løbende certificeringer og udviklingsmuligheder
- Masser af ansvar og gode karrieremuligheder
- Sociale arrangementer for enhver smag
- En arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel og udvikling – men også på at have det sjovt
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os dit motiverede CV hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende med henblik på hurtig ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Christian Frostholm Larsen – Websupport Team Lead
Telefon: +45 87 20 50 21