1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Bemandede Legepladser

Weekendmedarbejdere til de bemandede legepladser i Københavns Kommune

Deltid

Permanent

Njalsgade 17, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2836892
|
Indrykket for 85 dage siden

De bemandede legepladser søger to-syv weekendmedarbejdere. Ansættelserne er mellem 5-14 timer hver 2. weekend. De fleste stillinger er med start den 1. marts 2025.

Om de bemandede legepladser
I København er der 26 bemandede legepladser fordelt over hele byen. Her er legepladspædagoger og legepladsmedarbejdere ansat til at skabe trygge mødesteder og levende og legende åndehuller for hele familien og Københavnerne. De bemandede legepladser er organisatorisk forankret i enheden Parker, Kirkegårde og Renhold i Teknik- og Miljøforvaltningen og har som målsætning at favne, opfange og udvikle sig i takt med byen og borgernes behov.

Målsætningerne for de bemandede legepladser er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder, og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet. De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbane, græsplæne og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre på go-carts og små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.

Om jobbet
Som weekendmedarbejder bliver en af dine centrale opgaver i samarbejde med det øvrige personale at igangsætte sjove, udfordrende og relevante aktiviteter, fx kreative og grønne aktiviteter, rytmik og legestue, hobbyværksteder, genbrugs- og naturprojekter samt bevægelsesaktiviteter. Da vi arbejder i det offentlig rum, skal du være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge, forældre. Din hverdag bliver travl, sjov, krævende og uforudsigelig. Vi forventer derfor, at du er rummelig og robust både fysisk og psykisk. Du skal også regne med, at der er en del praktiske opgaver forbundet med arbejdet i form af rengøring, vedligeholdelse inde og ude og opsyn på legepladsen.

Legepladserne har weekendarbejde hele året, og følgende legepaldser søger weekendmedarbejdere: Øselsgade, Kulværket, den indendørslegeplads Blegdamsremisen, Remiseparkens legeplads – Bonderen og Byggeren, Bispeengen, Bredegrund og Gunløgsgade.

Legepladsernes åbningstider varierer fra legeplads til legeplads, men ligger for det meste mellem kl. 09-17.00 i weekenderne.

Kvalifikationer til stillingerne

  • I stand til at omgås alle mennesker og tackle mange forskellige situationer.
  • Udadvendt og glad for kontakt med både børn, unge og voksne på legepladsen.
  • Evner at gribe de muligheder og ideer, der opstår i løbet af dagen.
  • Idérig og god til at tage initiativ til at planlægge, udvikle og igangsætte nye aktiviteter,
  • Samarbejdsorienteret og villig til at indgå i både teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde med lokale og kommunale aktører.
  • Fokus på at danne og pleje partnerskaber og involvere frivillige i hverdagen og i længerevarende projekter.
  • Fortrolig med it, herunder evnen til at arbejde i Outlook og kommunikere via facebook.
  • I stand til at nedtrappe konflikter og skabe trygge rammer for områdets børn, unge og familier, herunder støtte op om relationer og være brobygger i nærmiljøet.
  • Være selvstændig og omstillingsparat, da antallet af brugere veksler både i løbet af dage og sæson på året.
  • Deltage i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde samt vedligeholdelsesopgaver.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførslen af arbejdet. Vi har en uformel og kollegial tone og har generelt stor frihed i opgaveløsningen. Stillingen som weekendmedarbejder kan indebære mødested på forskellige legepladser.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale legepladser i Aahus og Københavns kommuner, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation LFS.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Jeanette Petersen på 40 29 16 57.

Søg via linket senest tirsdag den 18. februar 2025
Vi planlægger at holde samtaler i uge 9.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
København
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    DUOS A/S

    Bliv støtte for en glad og aktiv dreng med autisme i Brønshøj

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rørsangervej 29, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Grøndalsvængets Skole søger tre lærere med matematik som linjefag til fuldtidsstillinger. Fælles for alle stillinger er, at de indeholder matematik. Udover matematik mangler vi at få dækket fagene: Id... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Andr Riis Vej 15, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job