1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde
UDLØBET

Region Sjælland

Weekendvagt hver 6. uge - Sygeplejerske til kirurgisk afdeling i Roskilde

Fuldtid

Permanent

Sygehusvej 6, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2668543
|
Indrykket for 55 dage siden

Urologisk Afdeling er specialiseret i urinvejskirurgi, og vi søger en sygeplejerske til vores sengeafdeling i Roskilde – og du får kun weekendvagt hver 6. uge.

Måske er afdelingen for urinvejskirurgi din kommende arbejdsplads?

Hvem er vi?

Urologisk sengeafdeling er et kirurgisk afsnit på Roskilde Sygehus, hvor vi behandler patienter i alderen 18-99+ med sygdomme primært i blære, nyrer, prostata og urinveje. Vi har akutfunktion for hele Region Sjælland. Herudover modtager vi også planlagte operationspatienter. Vores patienter er i gennemsnit indlagt i 1 til 2 døgn. Vi har 2 sengeafsnit i Roskilde - D11 og D13, med plads til 32 patienter i alt. Herudover har vi afdelingens store urologiske ambulatorium som nærmeste nabo, og et søsterafsnit med dagsfunktion i Næstved.

Du kan se frem til kolleger med forskellig alder, køn og baggrund. Vi har en afdelingsledelse, der vægter alle faggrupper i afdelingen. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi har et godt læringsmiljø, hvor alle gerne vil lære fra sig, og hvor det er tilladt at sige fra og bede om hjælp. Du møder også SSA-elever og sygeplejestuderende hos os.

Vi har et rigtig godt samarbejde mellem afdelingens faste læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. Og vi har et godt socialt samvær med hinanden - også i fritiden hvis man har lyst.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Måske er du nyuddannet, eller måske har du flere års erfaring. Du kan lide at have medindflydelse på dine opgaver og at arbejde med kvalitet i det daglige arbejde.

Du værner om det gode arbejdsmiljø, og deler gerne ud af dine erfaringer – ligesom du gerne lytter, når dine kolleger deler deres. Det skaber den respekt og tryghed, som vi gerne vil have på vores afdeling, hvor vi værner om vores fællesskab og prioriterer tid til hinanden.

Hvorfor er Urologisk Afdeling en fantastisk arbejdsplads?

Liv har arbejdet som sygeplejerske i afdelingen siden 2014: ”Hvorfor kan jeg særligt godt lide at være på urologisk afdeling: Diversitet! Ikke to dage er ens, og det er aldrig kedeligt hos os. Ind imellem kan jeg faktisk føle at jeg går glip af en masse, når jeg ikke har været på arbejde. Jeg kan virkelig godt lide at man lærer noget nyt hver dag – det er ikke løgn, når jeg siger at jeg er ret vild med mit arbejde. ”

Isabella, nyansat sygeplejerske: ”Jeg kom fra en afdeling jeg var glad for at være på, dog med vagt hver 2. weekend. Jeg er lige startet efter barsel, og med 2 små børn følte vi ikke at have fri i weekenderne sammen. Da jeg så opslaget fra jer, faldt jeg for det. Arbejde hver 6. weekend er luksus”.

Hvad kan vi tilbyde:
Du kan blive ansat fra 1. september 2024 eller efter aftale. Timetal efter ønske, dog gerne minimum 32 timer ugentligt. Vi arbejder typisk i to-holdsskift, fx dag/aften eller dag/nat, men er også åbne for andre muligheder. Og så er vi virkelig glade for at kunne tilbyde, at man kun skal arbejde hver 6. weekend.

Vi arbejder med onboarding af nye kolleger, hvor vi tager afsæt i dit udgangspunkt. Du følges tæt af erfarne kolleger, indtil du føler dig ”flyvefærdig”. Typisk er man i introduktion i 6-8 uger.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Sidste frist for ansøgning er den 19. august 2024.

Hvis du ønsker at vide mere eller har uddybende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte én af vores afdelingsledere:
- Oversygeplejerske Emilie Holm, tlf. 56 51 35 17, e-mail: [email protected]
- Oversygeplejerske Lars Rygaard, tlf. 21 65 23 21, e-mail: [email protected]

Du må også meget gerne komme forbi og se afdelingen.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Roskilde Kommune

    Roskilde Kommune - Sygeplejegruppen Distrikt 2

    Sygeplejen søger en engageret sygeplejerske til sygeplejeklinikker i Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Astersvej 9, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Ønsker du at arbejde i en sygeplejeklinik - så har vi brug for dig i Roskilde Kommune. Vi søger en fleksibel sygeplejerske, som har lyst til at arbejde i vores sygeplejeklinikker Æblehaven og Bernadot... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Roskilde Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Hyrdehøj Stræde 2, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en engageret og kompetent sygeplejerske med interesse for ældrepleje? Vil du være en del af et dedikeret team, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse sygeplejeopgaver og være med til ... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job