Vi søger lige nu tre studerende med kompetencer inden for koordinering, kommunikation, eventudvikling og projektstyring. Du behøver ikke have dybe erfaringer med det hele, men som minimum have en interesse for at dygtiggøre dig på områderne. Alle kommer til at indgå i det daglige arbejde i afdelingen CONNECT, hvor kollegerne er fokuserede, humøret er højt og sammenholdet stærkt.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blive tilpasset din faglighed, erfaring og lyst til udvikling. Nogle af de opgaver, du vil kunne få, er inden for research, dataindsamling, analyse, workshop og udvikling/afvikling af møder og events, skriveopgaver, kommunikationsopgaver internt/eksternt og partnerkoordinering.
Herudover tilbyder vi:
Vores forventninger er, at du:
Lidt om Wonderful Copenhagen
Fonden Wonderful Copenhagen er hovedstadens officielle turismeorganisation, og vi arbejder på at skabe en bæredygtig turismeudvikling og samler flere hundrede offentlige og private samarbejdspartnere. Indsatserne er målrettet tiltrækning af kongresser, møder, events, krydstogtgæster, nye flyruter og international markedsføring af hovedstaden samt udvikling af storbyturisme, kulturturisme, nye markeder og ny viden.
Praktikområder i CONNECT
I CONNECT arbejder vi med mange forskellige forretningsområder og stræber efter at udvikle destinationen strategisk i samarbejde med offentlige og private aktører.
Praktikopgaverne kan ligge over flere områder, men vil primært være inden for eller fordelt mellem følgende områder:
Område 1: Team Civic, Beyond & Kultur
Team Civic, Beyond og Kultur varetager destinationsudvikling og koordinering af markedsføring, der spreder turismen til hele hovedstaden og inddrager kulturaktører, kommuner, borgere og virksomheder i hovedstadens turismeudvikling. Konkret vil praktikanten hovedsageligt være tilknyttet det store EU-projekt CULTIGEN, der skal sprede byens turisme på nye innovative måder i samarbejde med bl.a. Nationalmuseet og Aalborg Universitet, hvor opgaverne bl.a. vil indeholde kommunikationsopgaver og koordinering med partnergruppen.
Område 2: Danske Destinationer og Dansk Storbyturisme
Danske Destinationer er en brancheorganisation for danske destinationsselskaber, der skaber resultater gennem netværk og samarbejde med en lang række partnere; regionalt, nationalt og internationalt. Her vil man bl.a. skulle bidrage til udviklingen af bæredygtig turisme på tværs af destinationerne. Samtidig vil du også bidrage til samarbejdet i Dansk Storbyturisme, som er et samarbejde mellem de store danske byer (Odense, København, Aalborg og Aarhus) – et udviklingsarbejde, der har god synergi til arbejdet i Danske Destinationer.
Område 3: Team Mobilitet
Wonderful Copenhagens indsatser på mobilitetsområdet dækker mere eller mindre alle slags transportformer. Det inkluderer driften i sekretariaterne for to store krydstogtnetværk Cruise Baltic og Cruise Denmark – Copenhagen and Beyond; administration af flyruteudviklingsprogrammet CONNECTED, samt vores indsatser på tog- og cykelturisme. Opgaverne er varierede og inkluderer blandt andet kommunikation, eventplanlægning, samt koordination og samarbejde med diverse interessenter og samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger:
Praktikperioden er 3-6 mdr. med start medio august eller efter aftale. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Samtaler til de tre praktikpladser afvikles løbende, og vi vil som udgangspunkt vurdere, hvilke profiler, der matcher hvilke områder. Har du en særlig interesse i én eller flere af områderne, er du velkommen til at anføre det i ansøgningen.
Ansøgningsfrist
Snarest muligt og senest den 30. maj for opstart i august. Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir