1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Næstved
Udløber snart

Troensevej

ZBC søger HR Konsulent

Fuldtid

Permanent

Troensevej 2, 4700 Næstved, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704546
|
Indrykket for 14 dage siden

ZBC søger snarest muligt en HR Konsulent med stærke administrative kompetencer til et fagligt ambitiøst team, der sætter engagement, trivsel og dialog i højsædet.

 

Du bliver en del af Løn- og HR-administrationen på 9 medarbejdere, som sætter faglighed, engagement, trivsel og dialog i højsædet. I teamet lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø både socialt og fagligt.

 

Vi trives i en dynamisk atmosfære, hvor gode idéer altid er velkomne. Vi er fagligt ambitiøse, og vi sætter pris på en god debat med plads til alle.

 

Vi tror helt grundlæggende på, at vi med vores forskellige fagligheder og personligheder kan være med til at gøre hinanden bedre.

 

HR-teamets opgaver er blandt andet, at:

  • Udarbejde ansættelsesbeviser og ændringsskrivelser.
  • Rådgive og supportere organisationen i spørgsmål vedr. fortolkning af lovgivning, overenskomster og aftaler på statens område.
  • Rådgive og supportere organisationen i spørgsmål om lønindplacering.
  • Udvikle og beskrive arbejdsprocesser.
  • Udarbejde HR-data samt trække rapporter fra personaleadministrative systemer.

Hvad kvalificerer dig?

  • Du har en administrativ uddannelse, gerne suppleret med efteruddannelse.
  • Du har erfaring inden for HR-drift og -administration.
  • Du har erfaring med at fortolke lovgivning, overenskomster og aftaler.
  • Du har erfaring med udvikling og beskrivelse af arbejdsprocesser.
  • Du har erfaring med sagsbehandling vedr. barsels- og forældreorlov.
  • Du har gode kommunikative evner og har gerne erfaring med udarbejdelse og markedsføring af stillingsopslag.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med opfølgning på sygefravær.

Hvem er du?
Du er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt med kvalitet for øje. Du har energi, godt humør og personlig gennemslagskraft.

 

Du forstår, at prioritere dine og teamets opgaver for dermed at sikre, at opgaverne løses korrekt og inden for deadline.

  

Du nyder at arbejde i et miljø, hvor hverdagen ofte kan være uforudsigelig. Du er udadvendt og kan lide at skabe netværk og kommunikere med mange forskellige samarbejdspartnere – elever, kolleger i andre områder, ledere samt eksterne samarbejdspartnere.

 

På ZBC arbejder vi digitalt, det er derfor vigtigt, at du har gode it-kompetencer og ikke er bange for at udfordre it-systemerne.

 

Har du lyst til at være vores nye kollega, kan vi tilbyde
Et job med udfordringer og indflydelse på jobindholdet, med rig mulighed for personlig og faglig udvikling og med gode og erfarne kolleger, der står klar til at hjælpe og støtte. Vi har en flekstidsaftale, der giver dig mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid.

 

Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Ansættelse
Ansættelsen er på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.

 

Ansættelsesområdet er hele ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested i Næstved, frem til sommeren 2026, hvor vi forventer at flytte til Ringsted. 

 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og OAO – Det Statslige Område samt organisationsaftale for HK Stat.

 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

 

Ansøgning
Lyder denne stilling som noget for dig? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfristen er den 19. september 2024. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

 

Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Tina Sommer-Lund, Chef for Løn- og HR-administrationen på tlf.: 2033 7791 eller e-mail: [email protected]

(kan ikke træffes i perioden fra den 12. september 2024 til den 19. september 2024 grundet ferie).

Maibrit Pedersen, HR Konsulent tlf.: 2519 2835 eller e-mail: [email protected].

 

 

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC.  Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.

 

 ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hr konsulent
Næstved
Hr konsulent
Sjælland
Kontor og administration
Næstved
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Næstved Handelsskolevej

    SOSU ZBC søger pr. 1. november 2024 (gerne før) en uddannelsesleder i Næstved

    Fuldtid

    Handelsskolevej 3, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Hjultorv 18, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Ringstedgade 41, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job