1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Køge

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

Zealand søger en docent til at styrke forskning og udvikling!

Fuldtid

Permanent

Lyngvej 21, 4600 Køge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812366
|
Indrykket for 5 dage siden

Vil du være med til styrke forskning og udvikling på Zealand - Sjællands Erhvervsakademi? Vil du være med til at stå i spidsen for vores forskning og faglige videnudvikling i samarbejde med vores adjunkter, lektorer, virksomheder og studerende? Så er du måske vores næste docent.

 

Zealand har gennem en tiårig periode haft fokus på arbejdet med forskning og udvikling. Vi arbejder med praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, og vores ambition er at opnå højere kvalitet, synlighed og effekt af vores forsknings- og udviklingsaktiviteter i de kommende år. Den ambition udmøntedes i 2023 ved ansættelse af Zealands første docent, hvorved vi i endnu højere grad kan understøtte adjunkter og lektorers forsknings- og udviklingsaktiviteter.

 

Zealand udbyder 30 fuldtidsuddannelser indenfor hhv. det tekniske område, det merkantile område og it-området på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Hertil udbydes også 15 deltidsuddannelser på akademi- og diplomniveau. Uddannelser og fagligheder er organisatorisk samlet i tre Programmer.

 

Zealands tre Programmer og eksempler på vores uddannelser:

  • IT- og ledelsesprogrammet
    IT-området dækker bl.a. uddannelserne: Datamatiker, Digital konceptudvikling, Multimediedesign og Webudvikling. Ledelsesområdet dækker bl.a.: Diplom i ledelse og Akademiuddannelse i ledelse.
     
  • Det tekniske program
    Zealands tekniske uddannelser er bl.a.: Bygningskonstruktør, El-installatør; VVS-installatør.  Jordbrug, Laborant; Procesteknolog og Produktionsteknolog.
     
  • Det merkantile program
    Det merkantile program inkluderer bl.a.: Finansøkonom; Event management og økonomi; Service- og oplevelsesøkonomi; Markedsføringsøkonom; Handelsøkonom samt Innovation & entreprenørskab.

Som docent vil du blive ansat i Zealands forskningsteam for understøttelse af forskning og udvikling. Forskningsteamet er en del af Forskning- og Udviklingssekretariatet. Du vil blive en del af teamet og få rig mulighed for at videreudvikle og præge forskning og udvikling i organisationen.

 

Hvad er ansvaret, og hvad er opgaven?

 

Som docent hos Zealand bliver du en del af et lille, men dedikeret team på tre personer, der sammen har ansvaret for at forme og udvikle forsknings- og udviklingsaktiviteter på tværs af vores seks lokationer: Køge, Roskilde, Næstved, Slagelse, Nykøbing F. og Holbæk. Her vil du få mulighed for at sætte et markant aftryk på vores forskningsprofil og samarbejde med både Zealands fagmiljøer, erhvervslivet og andre vidensinstitutioner.

 

I rollen får du ikke kun mulighed for at drive og udvikle strategisk vigtige forskningsinitiativer – du bliver også en del af en organisation, der prioriterer vidensdeling, tværfagligt samarbejde og det tætte samspil mellem forskning og praksis.

 

På Zealand får du chancen for at kombinere dit faglige engagement med meningsfuldt samarbejde og en unik mulighed for at påvirke både forsknings- og uddannelsesverdenen i regionen.

 

Du vil komme til at arbejde med understøttelse af forskningsarbejdet på Zealands seks lokationer Køge, Roskilde, Næstved, Slagelse, Nykøbing F. og Holbæk). Konkret skal du:

 

  • Facilitere, understøtte og lede forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med programområdets fagmiljøer, til gavn for dets studerende og i samarbejde med relevante erhverv og virksomheder.
  • Medvirke til projektformulering og fundraising.
  • Varetage samarbejdsflader og repræsentere Zealand fagligt i forhold til eksterne samarbejder og netværk, eksempelvis med andre viden- og uddannelsesinstitutioner eller med virksomheder.
  • Medvirke til arbejdet med Zealands kvalitetssystem og videngrundlag.
  • Understøtte direktionen med strategisk udvikling på forsknings- og udviklingsområdet, og bidrage til samarbejdet om at formulere strategiske handlingsplaner med programledelserne.

Hvilken profil har du?

 

Til stillingen som docent søger vi en person med en bred forskningsmæssig baggrund med en ph.d.-grad eller lignende, herunder stærke metodemæssige og formidlingsmæssige kompetencer.

 

Du har faglighed eller erfaring fra et relevant fagområde og erfaring med anvendt og praksisnær forskning. Det er en klar fordel, hvis du har din faglighed inden for et eller flere af Zealands faglige områder.

 

Du har dokumenteret erfaring med selvstændigt at planlægge, udvikle og lede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Du har en veludviklet sans for formidling af forskning med henblik på at opnå størst mulig impact i såvel praksis som akademia.

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at søge og hjemtage fondsmidler.

 

Personligt er du ”holdspiller”, og du har lyst til at inspirere dine kollegaer. Du bidrager til fagligt samarbejde med gensidig respekt og engagement med henblik på at udvikle dine kollegers faglige forskningskompetencer både som individuelle fagpersoner og som fagmiljøer.

 

Vi opfordrer alle med dokumenteret erfaring inden for forskning til at søge – også hvis du endnu ikke opfylder alle kravene. Vi opfordrer således også forskere, der er tidligt i deres karriereforløb, til at søge. På Zealand lægger vi vægt på mangfoldighed og inklusion. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnicitet, eller baggrund til at søge stillingen.

 

Om ansøgning og ansættelse

 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling.

 

Dit formelle ansættelsessted er i Forskning- og Udviklingssekretariatet, som er en del af Zealands rektorat og placeret i vores afdeling i Køge. Du skal forvente aktiviteter på alle vores lokationer: Køge, Roskilde, Næstved, Slagelse, Nykøbing F. og Holbæk.

 

Din ansøgning og dine kvalifikationer vil blive vurderet af et eksternt bedømmelsesudvalg og et internt ansættelsesudvalg. Begge instanser vurderer og bedømmer udelukkende ud fra fremsendt materiale.

 

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, publikationsliste, dokumentation for undervisningserfaring sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden eller på  https://www.zealand.dk/job/

 

Ansøgningsfristen er 9. februar 2025.

 

Vi forventer, at ansættelsesprocessen vil være afsluttet inden udgangen af marts 2025, og at ansættelse kan finde sted med virkning fra d. 1. maj 2025.

 

Du kan læse mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen her: https://www.zealand.dk/docs/Funktionsbeskrivelse_docent_Zealand_2025.pdf og du er velkommen til at kontakte docent Martin Senderovitz ([email protected]) eller Zealands rektor, Rasmus Frimodt ([email protected]), for yderligere information.

 

Vi henviser i øvrigt til følgende bekendtgørelser:

 

Bekendtgørelse nr. 1458 af 24/06/2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458.

 

Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673.

 

Bliv en del af Zealand

 

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

 

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 

Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

 

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Docent
Køge
Docent
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Køge
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Leute ApS

    Vil du gøre en forskel for en familie hver anden weekend, Køge

    Deltid

    Køge

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Uddannelsesvej 20, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Jernstøbervænget, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Jernstøbervænget, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Toldbodvej 1, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Hylleholt Familiefokus er en pædagogisk virksomhed med speciale inden for servicelovens ydelser. Hylleholt Familiefokus blev stiftet tilbage i 2014, og vi har oplevet en stigende succes. Vi søger free... Læs mere
    Det Socialfaglige Hus ApS
Søg efter andre job