Er du mellem 14 og 17 år, og kunne du tænke dig at gøre en forskel i hverdagen for ældre mennesker? Har du lyst til at skabe hyggelige stunder, bringe glæde og nærvær ind i plejecenterets hverdag? Så er dette fritidsjob måske noget for dig!
Bliv en del af et fantastisk fællesskab
Som ansat hos os på plejecenter Klintholm Havn Centret bliver du en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber et trygt og levende miljø for vores beboere. Her har du mulighed sprede smil og god stemning til gavn for både beboere og personale, samtidig med at du udvikler dig selv.
Om jobbet
Som ungarbejder hos os vil du spille en central rolle i at skabe de vigtige øjeblikke i hverdagen. Dine opgaver vil fokusere på at skabe kontakt og udføre aktiviteter med vores beboere. Dine opgaver kan blandt andet være:
Du får også mulighed for at komme med dine egne idéer til aktiviteter, som vi kan lave sammen med beboerne. Du vil arbejde tæt sammen med din mentor, som er en af vores faste medarbejdere, og sammen planlægger I de konkrete opgaver.
Om dig
Vores beboere ser frem til dine besøg, så vi leder efter en person, der er pålidelig og mødestabil. Du skal elske at tale med mennesker, være nysgerrig og god til at lytte. Det er vigtigt, at du har en god portion humor og et smil på læben – det gør en stor forskel for beboerne. Du er desuden initiativrig, tager ansvar og har lyst til at bidrage med noget positivt.
Arbejdstid
Arbejdstiden planlægger vi fleksibelt, så det passer ind i din hverdag. Det ligger primært på hverdage, for eksempel fra kl. 15:30-17:30, og du vil maks. arbejde 6 timer om ugen.
Om ansættelsen
Du bliver ansat som timelønnet efter gældende overenskomst på FOA-området. Stillingen er tidsbegrænset indtil du fylder 18 år, og vi indhenter straffeattest ved før ansættelse.
Hvordan ansøger du?
Send os en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, hvorfor du søger jobbet, og hvad der gør dig til den perfekte kandidat. Ansøgningsfristen er d. 27/3-25, og vi afholder samtaler d. 01/4-25– om eftermiddagen.
Opstart sker efter aftale, og samtalerne vil finde sted på Plejecenter Klintholm Havn Centret.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Distriktsleder Helene Kvist på tlf. 55 36 32 36 eller Ass. distriktsleder Lise Ballegaard på tlf. 55 36 32 36.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir