1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Ærø

Ærø Kommune - Ældre- og sundhedsområdet

Praksisnær udviklingssygeplejerske som brænder for kompetenceudvikling, søges pr. 1. april 2025 til en faststilling 37 t. til det udekørende område i Ærø Kommune.

Fuldtid

Permanent

Gilleballetofte 3, 5970 Ærøskøbing, Danmark

SE PÅ KORT
Ærø Kommune
ID: 2823553
|
Indrykket for 2 dage siden

I Ærø Kommune fokuserer vi på faglig og tværfaglig kvalitetsarbejde for at øge patientsikkerheden og fremme medarbejdernes faglige udvikling.

Det udekørende team er opdelt i et Øst- og et Vest-team bestående af sygeplejersker, rehabiliterende terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere. Som udviklingssygeplejerske vil du arbejde tæt sammen med forskellige faggrupper, der tilsammen varetager den helhedsorienterede pleje og omsorgsopgaver for borgerne i Ærø Kommune. Der vil være gode muligheder for tværfaglig sparring og faglig refleksion.

Vi opfordrer dig til at søge stillingen, hvis du ønsker at blive en del af de udekørende teams, hvor samarbejde og fokus på kerneopgaven er i højsædet.

Vi søger en udviklingssygeplejerske, der:

  • Er autoriseret sygeplejerske og har erfaring som udviklingssygeplejerske, klinisk vejleder eller har anden relevant uddannelse på diplomniveau
  • Er en stærk kommunikator med solide faglige og pædagogiske kompetencer
  • Har erfaring med at facilitere, supervisere, undervise og vejlede kollegaer
  • Er reflekterende, god til at lytte og give konstruktiv feedback
  • Mestrer at formidle mening til indsatser og følge dem til dørs
  • Motiveres ved at bidrage til praksisnære forandringer
  • Gerne med erfaring i omsorgsjournalen KMD Nexus

Dine arbejdsopgaver:

Som udviklingssygeplejerske vil dine primære opgaver omfatte klinisk vejledning og praksisnær oplæring af personalet i plejesituationer, herunder medicinhåndtering, sårbehandling og palliativ indsats. Du vil være ansvarlig for at facilitere møder og arbejdsgrupper, der fokuserer på implementeringen af kompetenceprofiler, instrukser og faglige retningslinjer, eksempelvis inden for hygiejneområdet. Derudover vil du have ansvaret for at sikre kvaliteten af den faglige dokumentation og arbejde med læring samt opfølgning på utilsigtede hændelser.

Som udviklingssygeplejerske ønsker vi i høj grad også, at du understøtter:

  • Evidens baseret faglig læring og udvikling
  • En stor grad af struktur og sammenhæng i opgaveløsningen
  • Praksisnær undervisning og facilitering samt understøtte lærings processer i teamet, herunder central kompetenceudvikling
  • Den gode kommunikation
  • Faglig refleksion samt professionalisme
  • Faglig sparring med ledere, nøglepersoner og medarbejdere i alle vagtlag

Vi tilbyder:

  • Medindflydelse på opgaver, funktion og arbejdstidstilrettelæggelse
  • Tæt samarbejde med ledergruppen, da du arbejder i forlængelse af teamlederne og områdelederen for det udekørende område.
  • Kollegaer der i fællesskab ønsker at udvikle sig fagligt for at kunne yde så god pleje og sygepleje som muligt og møde beboerne der, hvor de er, med de behov, de har
  • Mulighed for pendling med arbejdstid på færgen.

Løn og ansættelsesvilkår

Udviklingssygeplejersken placeres organisatorisk i det udekørende område og refererer til Lederen af det udekørende område.

Ansættelse og lønindplacering efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 19. februar 2025 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. februar 2025.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ældre og Sundhedschef Marianne Leegaard Møller på mail: [email protected] eller tlf. 63 52 55 09. Du kan også kontakte TR Dorte Poulsen på mail [email protected] eller tlf. 51 50 22 23

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på http://www.borger.dk  eller http://www.politi.dk

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingssygeplejerske
Ærø
Udviklingssygeplejerske
Syddanmark
Sundhed
Ærø
Sundhed
Syddanmark

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job