1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Herning

Herning Kommune

Centerleder til Bo- og Støttecenter Herning

Fuldtid

Permanent

Herning

SE PÅ KORT
Herning kommune
ID: 2716833
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger dig, som brænder for at skabe faglig stolthed og fællesskab hos dine ledere og medarbejdere, og som brænder for at skabe tilbud, der bidrager til livskvalitet, mening og samhørighed hos borgerne.

Vil du være med til at præge og lede det specialiserede socialområde i Herning Kommune?

Om centerlederjobbet

Som centerleder i Bo- og Støttecenter Herning har du en unik mulighed for at stå i spidsen for en god organisation med stor betydning for mange borgeres liv.

Du bliver centerleder - og dermed leder af ledere - i stærkt fagligt miljø med 65 dygtige, selvstændige, engagerede og veluddannede medarbejdere samt tre kompetente og vellidte afdelingsledere. Du får det overordnede ansvar for driften, økonomien, resultaterne, udviklingen og formidlingen af Bo- og støttecenter Hernings tilbud. Du skal arbejde for, at Bo- og Støttecenter Herning bliver ved med at kunne løse de opgaver, som der er behov for i alle de forskellige tilbud.

Du får desuden en plads på Handicap- og Psykiatris velfungerende centerlederhold, som har et positivt, tæt og givende samarbejde. Alle centerledere i Handicap og Psykiatri har et tværgående ansvarsområde; dit tværgående ansvarsområde definerer vi, når du er godt på plads i jobbet. Som de øvrige fire centerledere refererer du til handicap- og psykiatrichefen.

Samarbejdet med de øvrige centre og andre, der har betydning for borgerne, er et helt centralt fokusområde i centerlederjobbet. Derfor skal partnerskaber, samskabelse og handlekraft fylde rigtig meget i centerlederjobbet, og fremtiden er kendetegnet ved, at vi går nye veje og arbejder endnu mere på at få borgernes stemme i spil overalt.

Bo- og Støttecenter Herning – og dig

I Bo- og Støttecenter Herning kommer du til et positivt og aktivt samarbejde med borgere, deres netværk, medarbejdere og afdelingsledere, som bobler af gode ideer til noget, der kan videreudvikles og gøre centret endnu bedre.

Udviklingsarbejdet kalder på både erfaring og nye ideer, og på at du kan opnå en god kontakt og følgeskab. Samtidigt kan du tage styring, vælge retning og følge medarbejdere og afdelingsledere godt på vej. Du kan regne med engagerede borgere, medarbejdere og ledere, der står klar til at fortælle dig, hvad de ønsker sig i deres liv og arbejdsliv, og som vægter en åben og konstruktiv dialog – begge veje. Alle er klar til at tage godt imod dig, og vi glæder os til samarbejdet.

Vi ser os selv som ’kloge hjerter’ - vores arbejde med borgerne og hinanden er altid funderet i, at vi har både hovedet og hjertet med i vores handlinger.

Vi regner med, at du lytter, tænker med, sætter i gang, fejrer de synlige succeser og lærer positivt af det, der overrasker os. Når vi taler om den personprofil, vi ønsker os, så vil vi vægte, at du er handlekraftig, energisk, ordentlig, tillidsfuld, lyttende, empatisk og professionel.

Vi forestiller os at du har en socialfaglig uddannelse suppleret med lederuddannelse. Jobbet kan tilpasses dig, og kan derfor f.eks. varetages af ledere med både kort og lang ledererfaring.

Som centerleder får du:

  • Et meningsfyldt lederjob og et ledelsesrum med plads til ambitioner
  • Mulighed for at præge udviklingen af det specialiserede socialområde i Herning Kommune.
  • En afgørende rolle i en organisation, hvor vi har en fælles kerneopgave og ligeligt fokus på “menneske, faglighed og økonomi”
  • En stilling der kan tilpasses dig og dine kompetencer og interesser.
  • Et job i en handlekraftig kommune, der er ambitiøs i forhold til afbureaukratisering og et tæt samarbejde med en forvaltning, der går langt for at gøre det nemmere at være leder.
  • En plads på et lederhold, som vil gøre vores udviklingsplan til en succes.
  • En plads i bestyrelsen for “Puls” som laver praksisnær uddannelse, læring og supervision til medarbejdere og ledere på det specialiserede socialområde.
  • En arbejdsplads hvor vi værdsætter hinanden og hvor hjælpsomhed fylder meget.
  • Åbenhed over for det, vi ikke lige selv har overvejet allerede

Et udpluk af de spændende og aktuelle opgaver

Handicap- og psykiatriområdets udviklingsplan fra september 2024 skal gøres til virkelighed og skabe nye muligheder og resultater. Du og dit center har en helt afgørende rolle i at planen lykkes. Du vil få rollen som igangsætter, retningsgiver, motivator for nogle af elementerne i udviklingsplanen, og du skal skabe konkrete resultater sammen med borgere og medarbejdere.

Det midlertidige botræningstilbud Lindekollegiet har en stærk og spændende udviklingsdagsorden. Lindekollegiet er et godt sted at bo og arbejde, og de mange potentialer skal omsættes til blivende kvalitet.

Bo og støttecenter Herning har særligt stor tilgang af unge borgere. I samarbejde med andre afdelinger i kommunen skal centret derfor fortsat bidrage til udviklingen af gode overgange fra ungelivet til voksenlivet.

Hele Handicap og Psykiatri har et stort og aktivt fokus på psykologisk tryghed. Den psykologiske tryghed i Bo- og støttecenter Herning er høj, og du skal fortsætte dette fokus. Du skal sætte det højt på dagsordenen og vise det i dine handlinger og bidrage med nye tiltag, som bl.a. styrker fællesskabet i dit center.

Fakta om Bo- og Støttecenter Herning

Bo og Støttecenter Herning består af:
  • Bofællesskaberne Sabroesvej, Knuthenborgvej, Lindegårdsvej og Tietgensgade, med plads til 62 borgere
  • Det midlertidige botræningstilbud Lindekollegiet med plads til 17 borgere
  • Bostøtte til ca. 190 borgere
  • Cafefunktion
  • Medarbejdere der arbejder i den åbne rådgivning, Én Indgang.

Bo- og Støttecenter Herning til tilbud til voksne borgere med udviklingshandicap og/eller autisme.

Centret har i 2024 et samlet budget på 36 mio. kr.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter gældende overenskomst. Der kan være mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 17. oktober 2024 kl. 12.00
Vi har første samtale den 30. oktober og anden samtale den 5. november 2024. De kandidater, som inviteres til anden samtale, får tilsendt et link til en profiltest, som skal gennemføres inden samtalen.

Har du lyst til at vide mere?

Ring meget gerne til handicap- og psykiatrichef Kirsten Bundgaard for at få en snak om jobbet og dig. Ring på telefon 22 80 38 24.

Du kan læse mere om Bo- og Støttecenter Herning på hjemmesiden
Kerneopgaven
Udviklingsplan
Organisationsdiagram

Send din ansøgning

Du søger stillingen online ved at bruge knappen “send ansøgning”. Vedhæft CV og andre relevante bilag.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering.
Herning Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund mv
Overvejer du at flytte til Herning? Så kan du få hjælp til det. Se mere på hjemmesiden Flyt til herning

Billede

Ansøgningsfrist: 17. oktober 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Centerleder
Midtjylland
Centerleder
Herning
Marketing
Midtjylland
Marketing
Herning

Andre job der minder om dette

    Herning kommune

    Herning Kommune

    Centerleder

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Centerleder til Bo- og Støttecenter Herning Brænder du for at skabe faglig stolthed og fællesskab hos dine dygtige ledere og medarbejdere - og tilbud, der bidrager til livskvalitet, mening og samhørig... Læs mere
    Herning kommune

    Fuldtid

    Lindegårdsvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Yllebjergvej 10, 7490 Aulum, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Højskolevej 11, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job