Brænder du for integration og beskæftigelse?
Kan du skabe mening og motivere?
Arbejdssted: Integration og Boligsociale Områder, Værkstedsvej 6, 6000 Kolding.
Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2025
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Hvad kan vi tilbyde:
Her er en meget sjælden mulighed for at blive en del af Integration og Boligsociale Områder, hvor vi i forvejen er 21 engagerede medarbejdere. Da vi står overfor nye spændende opgaver med implementering af ny lovgivning og udvikling af nye indsatser, opnormerer vi og søger to medarbejdere, der kan byde ind med faglige refleksioner, handling og ikke mindst være med til at gøre en forskel. Vi søger en jobkonsulent og en jobrådgiver.
Vi er optagede af at skabe balance mellem arbejdsliv og familie/fritid. Derfor er der også mulighed for fleksibel arbejdstid og 4 dages arbejdsuge, ligesom hjemmearbejde også kan lade sig gøre i det omfang det passer med opgaverne. Om fredagen arbejder alle medarbejdere som udgangspunkt hjemmefra for at give mulighed for fordybelse og trække tempoet ud, for at sikre gode velovervejede og kloge valg og beslutninger. Høj trivsel og stærkt samarbejde på tværs vægtes højt.
Om jobbet:
Fælles for de to medarbejdere er, at de som udgangspunkt bliver en del af teamet, der arbejder med indsatser efter den nye lovgivning omkring arbejdspligt. Du skal have interesse for integrationsområdet og være oprigtigt interesseret i at hjælpe borgere i beskæftigelse og udvikle samarbejdet både internt og eksternt. Du rykker gerne ud af huset i vores åbne rådgivning, til rundbordssamtaler, modtagelse af flygtninge, samtaler i borgerens hjem eller på virksomheder.
Medarbejderne vil indgå i et mindre team i afdelingen, som arbejder med den nye arbejdspligt, og du skal kunne indgå i arbejdet på et område i forandring og et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er høj faglighed, fokus på sparring, mulighed for supervision og ikke mindst skønne kolleger og spændende arbejdsopgaver. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet eller integration. Du skal i hvert falde ville det virkelig meget og have det særlige som kendetegner afdelingen.
Du har en stolthed i at udføre et godt arbejde, men er heller ikke for fin til at opsøge hjælp, når du der er noget, du ikke kan endnu. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden, når der er brug for det, altid med fokus på, at vi skal lykkes med at hjælpe borgerne godt videre. Du synes, at godt samarbejde og holdånd er ikke bare vigtigt men afgørende for at lykkes. Du arbejder struktureret, kan prioritere i opgaverne og smider gerne alt, hvad du har for at hjælpe en kollega.
Medarbejderne i afdelingen ønsker to kollegaer, der byder positivt ind i fællesskabet, både det faglige omkring opgaveløsningen men også det sociale liv i afdelingen. Medarbejderne fortæller, at de ønsker en kollega, der kan navigere mellem de daglige opgaver med samtaler og tænker i nye veje og løsninger, så vi bedst muligt åbner samarbejde med virksomheder og sikrer en god integration. Du møder både borgere og virksomheder med respekt og åbenhed.
Du tror grundlæggende på, at arbejdsmarkedet kan bidrage med noget positivt i borgernes liv og er i stand til at se ressourcer og muligheder, trods forskellige udfordringer og skånehensyn.
Du er drevet af lysten til at gøre en forskel og motivere og kan bære troen på, at det lykkes også hvis borgerne indimellem tvivler. Det er afgørende, at du kan se muligheder og potentialer og er klar til at gå nye veje for at lykkes.
Særligt for jobrådgiveren: Du er uddannet socialrådgiver, og arbejder helhedsorienteret med et kæmpe fokus på at se ressourcer og ser værdien af tværfagligt samarbejde. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet eller integration. Du skal være særligt tiltrukket af at gå de ekstra skridt det indimellem kræver for at lykkes og være klar på at komme ud i virkeligheden og møde borgerne.
Særligt for jobkonsulenten: Du er vild med opsøgende virksomhedskontakt og har stærke netværkskompetencer. Du skal have kendskab til arbejdsmarkedet, gerne lokalt i Kolding, og kunne vejlede og rådgive borgerne om muligheder på arbejdsmarkedet. Du skal have erfaring med og lyst til at arbejde med at matche borgere og virksomheder. Det er en fordel, hvis du har kendskab til IGU, erfaring med virksomhedssamarbejde eller jobrettet borgerkontakt. Du træder til, hvor der er brug for det, om det er skrivning af CV med borgere, servicekald, udvikling af nye samarbejder, jobåbninger eller noget lidt uden for det sædvanlige, som kan gøre den store forskel og hjælpe borgerne godt på vej.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: afdelingsleder Lone Myrhøj tlf: 20218380 eller på mail: [email protected]
Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”Ansøg”.
I din ansøgning vil vi gerne have, at du forholder dig til, hvordan du konkret kan byde ind i teamet med at styrke samarbejdet på tværs samt hvordan du vil bidrage positivt til implementeringen af arbejdspligt. Du bedes gøre opmærksom på, hvilken af stillingerne du søger.
Ansøgningsfrist: onsdag den 22. januar 2025
Løn: Efter gældende overenskomst
Ansættelsessamtaler:
samtaler for jobrådgiver afholdes tirsdag den 28. januar 2025
samtaler for jobkonsulent afholdes onsdag den 29. januar 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir