Lindebjergskolen søger en afdelingsleder med souscheffunktion, der besidder gode relationelle og pædagogiske kompetencer og som brænder for at lede en udvikling der sikrer personlig, social og faglig trivsel for alle elever og medarbejdere på vores skole.
Vi har brug for dig til, i et tæt samarbejde med skoleleder og pædagogisk afdelingsleder for indskoling og SFO, at lede den fortsatte positive udvikling af skolen. Efter et par turbulente år på Lindebjergskolen har vi nu sat det endelige hold som i fællesskab skal løfte og udvikle skolen, så Lindebjergskolen styrker trivsel, faglighed og fællesskaber - og bliver det naturlige valg for alle distriktets børn.
Vi er i indeværende år påbegyndt et længerevarende kompetenceudviklingsforløb omkring børnesyn og teamsamarbejde, som vi fortsætter med næste skoleår og vi håber, at du kommer med en masse spændende input og nysgerrighed ind i dette og det strategiske arbejde med at udvikle skolen.
Du bliver leder for vores 4.- 9. årgang samt vores mellemform ”Læringsrummet”. Læringsrummet – har enkelte elever fra almenområdet et varieret antal lektioner om ugen med et tæt samarbejde mellem personalet i Læringsrummet og almenmiljøet.
Ovenstående opgaver kalder på en leder, der har erfaring og stærke kompetencer i skabelsen af positive læringsmiljøer og klassefællesskaber og som kan skabe deltagelsesmuligheder tættest på almenmiljøet. Det betyder, at du skal have viden og lyst til at supervisere og vejlede personale gennem et nysgerrigt ressourceorienteret fokus, der rummer plads til børn med forskellige behov.
Det er vigtigt, at du har erfaring med at arbejde forebyggende samt systematisere og følge elevsager til dørs. Du er optaget af det gode samarbejde med alle interessenter såsom PPR, sagsbehandlere, forældre mfl. så vi sikrer en helhedsorienteret indsats rundt om barnet.
Derfor søger vi dig som er:
Lindebjergskolen ligger 10 min. nordøst for Roskilde i Gundsølille, og har 257 elever fordelt på 1.-9. klasse. På kommende 4.-9. årgang vil der i skoleåret 24/25 være i alt 9 klasser.
Skolen ligger i flotte naturlige rammer med store udeområder hele vejen rundt om skolen, og med gode og store lokaler, der giver gode muligheder for at skabe en god og varieret undervisning.
Lindebjergskolen er Roskilde Kommunes klimaskole, hvilket betyder at der er et særligt fokus på klima, bl.a. gennem en årlig klimauge, og 1-2 klimarelaterede forløb på hver årgang.
I Roskilde Kommune arbejder vi systematisk med onboarding af nye ledere. Ud over samtaler med din skoleleder og i dit ledelsesteam, vil du bl.a. blive en del af et ledernetværk og få tilknyttet en ”lederbuddy”, som vil hjælpe dig og være sparringspartner igennem din første tid i jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som afdelingsleder med souscheffunktion på Lindebjergskolen er en fast fuldtidsstilling. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024
Ansættelsesproces
Vi afholder 1. samtale tirsdag d. 20. august, men opfordrer til at du kontakter og besøger skolen forud for samtalen. Er du interesseret i at vide mere om skolen og stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Kasper Kerndrup på 2490 3207.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 15. august kl. 12:00.
Samtale: Tirsdag d. 20. august fra kl. 15:00.
Samtale: Tirsdag d. 27. august fra kl. 15:00.
Mellem de to samtaler vil der være en adfærdsanalyse udført af HR. Der indhentes referencer efter nærmere aftale.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir