1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Nordfyns
Udløber snart

Nordfyns Kommune, Familieafdeling

Vi mangler en kollega i Børn og Unge – Myndighed 0-15 år

Fuldtid

Permanent

Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2840843
|
Indrykket for 33 dage siden

Hos Børn og Unge i Nordfyns Kommune, søger vi en ny socialrådgiverkollega. Vi søger en fagligt dygtig, udviklingsparat og engagerede socialrådgiver, til vores børneteam på myndighedsområdet.

Er du uddannet socialrådgiver, og har du et brændende ønske om at gøre en forskel for udsatte børn og unge? Har du lyst til, at være en del af området for Børn og Unge - Myndighed i Nordfyns Kommune? Så har du chancen nu!

Stillingen er 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Familieafdelingen består af en afdelingsleder, to teamledere, én for børneteamet og én for handicapteamet samt en faglig koordinator, som dækker både børn, unge og handicap. Derudover har vi 14 dygtige socialrådgivere, hvoraf den ene stilling er en stilling som flyver i børneteamet, samt en studentermedhjælper. Børnehandicapteamet består foruden af en teamleder, seks rådgivere, en administrativ medarbejder og en ergoterapeut. Desuden har vi tre familieplejekonsulenter, en matchkonsulent og et administrativt team.

Vi arbejder tæt sammen i afdelingen og med KUI, som blandt andet består af syv myndighedsrådgivere, der varetager ungesager fra 15 til 18 år (op til 23 år). Som socialrådgiver vil du referere til teamlederen i Familieafdelingen.

Hvem er vi?

Børn og Familieafdelingen er en del af Børn og Unge i Nordfyns Kommune, som også omfatter KUI, Dagtilbud og Skole samt PPR.

I Børn og Familie er vores kerneopgave at ”sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse ved at inddrage familien og netværk.”

Vi har fokus på at give vores familier en god behandling og inddrage dem i sagsforløbet.
Vi har fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen. Vi arbejder systematisk med at inddrage, børn, forældre og netværk og bruger netværksmøder i forhold til det helhedsorienterede samarbejde i forhold til barnet og familien.

Det kan vi tilbyde vores nye kollega:

  • Mentor ved ansættelse for at sikre en god introduktion
  • En spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsdag
  • Sagssupervision, faglig sparring, sagsgennemgang og dialog om prioritering af opgaver
  • Metodeudvikling og et højt fagligt niveau
  • Højt til loftet og mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsning
  • Engagerede kolleger og et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og ordentlighed
  • En kollegagruppe, der har det godt sammen, og som vægter socialt fællesskab høj
  • Arbejde i systemer som DUBU.

Hvem er du

Vi søger en fagligt stærk kollega, som er struktureret og systematisk i din tilgang. Du har hjerte og øje for at yde en helhedsorienteret indsats for børnene og deres familier.

Vi søger en kollega, der trives med et højt tempo, kan bevare roen i pressede situationer, håndterer mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket i de enkelte sager.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket, i en til tider uforudsigelig hverdag
  • har myndighedserfaring med udsatte børn og unge
  • har erfaring med brugen af DUBU og ICS og har viden eller ideer om tværgående samarbejde, og hvordan disse kan bruges i hele løsninger for familier
  • har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt 
  • har indgående kendskab til Barnets Lov og de enkelte sagsskridt
  • er kreativ i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
  • er god til at tilbyde din hjælp til kollegaer og yde faglig sparring
  • har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler med hinanden og ikke om hinanden
  • har fokus på børneinddragelse
  • vægter humor og trivsel højt – også når du er på arbejde
  • har kørekort og kan færdes selvstændig.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, og at disse skal være tilfredsstillende, inden ansættelsen kan fuldføres.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette S. Gramm på telefon 23 26 78 97.

Ansøgningsfristen er onsdag den 12. marts 2025. Vi udvælger ansøgere til samtaler den 13. marts 2025 og afholder selve samtalerne den 17. marts 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Nordfyns
Socialrådgiver
Syddanmark
Mentor
Nordfyns
Mentor
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nordfyns Kommune

    Nordfyns Kommune, Nordfynsskolen Hårslev

    Specialbørnehaven Nordlyset søger en dygtig og engageret pædagog – 37 timer ugentligt

    Fuldtid

    Vejruphuse 2, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Specialbørnehaven Nordlyset, som er en del af Distrikt Havrehed, søger en dygtig og engageret pædagog, 37 timer om ugen, pr. 1. maj 2025, eller snarest herefter. Specialbørnehaven Nordlyset, er beligg... Læs mere
    Nordfyns Kommune

    Fuldtid

    Klintevej 48A, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Nordfyns Kommune

    Deltid

    Ullerupvænget 10, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Har du en legende og smilende tilgang til børn og verden omkring dig? Er du den, der kan inspirere og selv lade dig rive med af børns nysgerrighed og fantasi? Vægter du det gode børneliv, omsorg og næ... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Stegøvej 2, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

    Fuldtid

    Boulevarden 48, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job