Herlev Ungdomsskole søger en medarbejder til Fokusklassen med start den 1. august 2024. Stillingen er et årsvikariat og løber frem til 30. juni 2025.
Om Ungdomsskolen
Fokusklassen på Herlev Ungdomsskole er et udskolingstilbud, som er placeret mellem det specialiserede og det almene område. Tilbuddet har til formål at hjælpe elever, der er udfordret med skolevægring og social isolation, men ikke har deciderede kognitive vanskeligheder. Klassen består af et team på 4 ansatte og 12 elever fordelt på 7.,8.,9. og 10. klassetrin.
Undervisningen i Fokusklassen bygger på individuelt tilrettelagte forløb kombineret med mindre gruppesammenhænge, som gradvist kan øges i takt med, at elevernes sociale tryghed og faglige selvtillid vokser. Der tilbydes reduceret fagpakke, med mulighed for at tage en 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk, hvis det skønnes realistisk for den enkelte elev. Undervisning i klassen varetages af både lærere og pædagoger.
Eleverne undervises som udgangspunkt i klasserne 4 timer dagligt i både faglige og sociale aktiviteter. Indsatsen kan efter behov finde sted i hjemmet. Der kan etableres særlige indsatser i forbindelse med morgenafhentning og aktiviteter om eftermiddagen. I Fokusklassen er der et tæt samarbejde med forældre, børne og ungeforvaltningen, uddannelsesvejleder, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Familieafdelingen, SSP mm.
Dine opgaver bliver bl.a., i samarbejde med dine kollegaer, at du
Vi lægger vægt på at du
Vi tilbyder
Herlev Ungdomsskole tilbyder en dynamisk arbejdsplads, som er præget af stort engagement. Trivsel og læring går hånd i hånd; for såvel eleverne som medarbejderne. Du kan forvente en travl hverdag, som du har stor indflydelse på. Vi har en kultur præget af dialog, åbenhed og tillid.
Vi arbejder ud fra Herlev Kommunes børnepolitik samt Lov om Ungdomsskoler.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 12. juni 2024. Ansættesamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og løn efter gældende overenskomst med uddannelsesforbundet. Stillingen er en fuldtidsstilling.
For yderligere information
Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Stine Rødbro på tlf. 3089 5851 eller mail: [email protected]
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir