1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aabenraa
UDLØBET

Aabenraa Kommune

Pædagog til Rhedersborg

Fuldtid

Permanent

Savværksvej 52, 6230 Rødekro, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2729074
|
Indrykket for 197 dage siden
Er du klar til at håndtere alsidige opgaver, hvor den fantastiske kombination af  uforudsigelighed, struktur og relationer i nærværet med borgerne går op i en højere enhed? Er du udviklingsorienteret, og brænder du for at bidrage med engagement og faglig stolthed som en værdifuld del af vores team? Så er du måske lige den kollega vi leder efter.

Om Autismecenter Syd
Autismecenter Syd er Aabenraa Kommunes tilbud til borgere som befinder sig inden for autismespektret. Mange af borgerne har desuden tillægsdiagnoser såsom funktionsnedsættelser, anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse, psykiatriske tillægsdiagnoser, epilepsi mv.

Autismecenter Syd er en stor og fremadskuende organisation med ambitiøse mål både for  borgere og for centret selv. Vi arbejder løbende på at omsætte vores kerneopgaver – sundhed, mestring og fællesskab – i vores daglige praksis. Her vil du blive en del af et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement og din faglighed vil have en direkte indvirkning på borgernes liv. Sammen med dine kollegaer vil du bidrage til at forbedre borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet, og sikre at vi skaber størst mulig værdi for dem.

Vores pædagogiske tilgange
Vi tager afsæt i tre overordnede pædagogiske tilgange: en anerkendende tilgang, en rehabiliterende tilgang og en sundhedsfaglig tilgang. Vores faglige metoder bygger på KRAP og LA2, og vi stræber efter at skabe en balance mellem det socialfaglige og sundhedsfaglige, altid med fokus på den enkelte borgers behov, udfordringer og funktionsnedsættelser.

Vi lægger stor vægt på, at vi, som personale, kan samarbejde om flerfaglighed, og i det samarbejde kan beskrive, planlægge og dokumentere arbejdet.

Om Rhedersborg
Rhedersborg er et af Autismecenter Syds bosteder med 20 borgere fordelt på 3 bogrupper.
Vi søger en ny kollega til Rhedersborg A – en bogruppe, hvor der bor 5 borgere i alderen 22 til 33 år, som alle har brug for ekstra støtte for at kunne mestre eget liv.

Sammensætninger i borgergruppen kræver differentieret opgaveløsning både på det pædagogiske- og det sundhedsfaglige område.
Vi ser hinandens ressourcer og mener ufortrødent, at vores forskelligheder er en styrke. Derfor arbejder vi også efter mottoet: ”Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det hele”.

Vores  team er kendetegnet ved høj faglighed og stort engagement, hvor alle hver dag arbejder for at sikre, at borgerne har et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog
  • ønsker at bruge dine personlige og faglige kompetencer i samarbejde med dine kolleger til at sikre borgernes trivsel og udvikling. Det indebærer blandt andet, at du kommunikerer anerkendende, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumenterer din faglige praksis både mundtligt og skriftligt
  • har en veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer din egen praksis, og du er i stand til at bidrage konstruktivt i samarbejdet med både borgere og kollegaer
  • værdsætter og bidrager positivt til vores arbejdsmiljø. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor godt humør, anerkendelse, evnen til at se muligheder samt at kunne sige til og fra, hvor det kræves, er vigtigt
  • har lyst til at deltage i det tværgående samarbejde i hele Autismecenter Syd
  • kan arbejde i et felt, hvor alternativ og udadrettet adfærd kan forekomme

Vi kan tilbyde dig
  • et fagligt udviklingsmiljø
  • at blive en del af en fagligt stærk og erfaren personalegruppe, som både er rig på viden, kompetencer og erfaringer, og samtidig værdsætter, at du bidrager med ny viden, input og læring. Vi er åbne for forandring og udvikling
  • at der er plads til refleksion og mulighed for, at dine faglige kompetencer kan udfolde sig
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi værner om omsorg, støtte, hjælpsomhed og et stærkt samarbejde i hverdagen, med særligt fokus på psykologisk tryghed
  • en arbejdstidsplanlægger, der stræber efter at balancere arbejdsplanen med individuelle ønsker, så der skabes harmoni mellem arbejds- og privatliv
  • en nærværende ledelse, der lægger vægt på medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø
  • kollegial og faglig supervision

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. december 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Arbejdstiden er skiftende og inkluderer både dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend og på skift i helligdage.
Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.

Vi gør opmærksom på, at Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere eller kunne du være interesseret i at komme på besøg til en kop kaffe og en snak om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Stab Christensen [email protected]

Du kan læse mere om os på Velkommen til Autismecenter Syd , og du kan også se vores video.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 22. oktober 2024.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt d. 28. og 29. oktober.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Aabenraa
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Aabenraa kommune
    Udløber snart

    Aabenraa Kommune

    Fællesleder til Hovslund Børneunivers

    Fuldtid

    Hovslundvej 12, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Drømmer du om at stå i spidsen for et børneunivers med en helt særlig kultur, tydelige værdier og en stærk forankring i lokalsamfundet? Brænder du for at skabe stærke børne- og ungefællesskaber, hvor ... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Grønningen 4, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Om Center for Familier Center for Familier er Aabenraa Kommunes institution på Børne- og Familie området. Vi varetager støtte som familiebehandling, misbrugsbehandling, familiekonsulentstøtte, anbring... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Aabenraa

    Indrykket for 25 dage siden

    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Vi søger seks engagerede elever til den pædagogiske assistentuddannelse Drømmer du om en uddannelse, hvor du kan lære om og arbejde med børn, unge og voksne? Som pædagogisk assistentelev hos Aabenraa ... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Trænger du til forandringer, hvor der også er plads til familielivet? Trives du med, at du selv kan planlægge din dag? Så har Dagplejen jobbet til dig. Stillingen som dagplejer er et selvstændigt arbe... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job