Denne rolle er ny – og spændende for dig, der arbejder datadrevet, har lyst til at drive vækst og skabe leads gennem effektive e-mailkampagner.
Vi er i gang med at udleve en ambitiøs strategi for udbredelsen af vores sikre, digitale adgangsløsninger til opgangsdøre og private døre, der gør hverdagen nemmere og smartere for både leverandører og beboere – og søger lige nu en e-mailmarketingspecialist, der vil med på vores vækstrejse mod en automatiseret, skalerbar, højvolumenforretning.
Du træder ind i virksomheden på et spændende tidspunkt, hvor vi har udviklet vores egen marketingplatform med ambitionen om at satse endnu mere på et solidt datagrundlag, e-mailmarketing, automations og personaliseret indhold.
Rollen
Du får en nøglerolle i at støtte vores strategiske retning og bidrage til at styrke vores digitale tilstedeværelse gennem udvikling, implementering og løbende overvågning af e-mail marketing, automation, lead scoring og lead-genereringskampagner baseret på dataindsigter. Med sparring fra vores nye digital marketingchef er det dig, der er ansvarlig for at sikre, at vi hele tiden skaber værdi gennem disse aktiviteter.
Du vil blive en del af et team af fire dedikerede marketingkollegaer og vil have tæt sparring med både produktafdelingen og salgsafdelingen. Det er naturligvis vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt, da du som en del af et mindre team, også kommer til at skrive indhold og design e-mails, men dine tekniske og datamæssige kompetencer vægter højest.
Primære hovedopgaver
Kvalifikationer
Vi forventer, at du tænker og agerer datadrevet, og med et nysgerrigt sind ønsker du at teste nye veje til at generere leads og omsætning - men du er samtidig så struktureret, at du får implementeret og rapporteret på dine opgaver. Med begejstring og gå-på-mod formår du at tiltrække og engagere kollegaer fra både dit eget team samt øvrige afdelinger. For at opnå succes i rollen, forventer vi desuden, at du har:
Hvad kan vi tilbyde hos Bekey?
Du vil blive en del af et et scaleup-miljø, hvor du får nye udfordringer både fagligt og personligt med mulighed for at afprøve nye initiativer. Bekey er et team på 45 dedikerede og passionerede kolleger, der har det sjovt og drives af viljen til at vinde.
I virksomheden er der en uformel tone, hvor der er højt til loftet og plads til alle. Arbejdsstedet i Søborg har masser af frie parkeringspladser, og ligger tæt ved offentlig transport og gode cykelruter.
Vi tilbyder desuden:
Interesseret?
Kan du se dig selv i rollen og som en del af Bekey? Så tøv ikke med at sende dit CV og en ansøgning vores vej.
Ansøgningsfristen er den 23. juli. Dog gennemgår vi løbende modtagne ansøgninger og indkalder til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, så ræk endelig ud til Jakob Markussen (CFO) på [email protected] eller Amanda Bech Mehdi (rekrutteringsmanager) på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
”Vi tror på, at vores produkter og vores løsninger skaber reel værdi hos kunderne. Når vi lukker en ny kunde, kan man virkelig mærke den energi, det skaber hos os. Det betyder, at vi kommer tættere på vores fælles mål om at få Bekey til at lykkes. Vi er en virksomhed med iværksætterånd i den forstand, at der er en høj energi, tingene går stærkt og beslutninger bliver truffet hurtigt – og det synes vi er fedt. Beslutningstagerne er ikke længere end to skriveborde væk. Og så er vi heller ikke større end, at alle har en god forståelse for, hvad der sker i de forskellige afdelinger. Vi engagerer os alle i Bekey som helhed.” - Emil Hjertman Christensen, Forretningsudvikler Digital Transformation |
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir