1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Relationel, struktureret, socialfaglig, pædagogisk medarbejder søges til Myndighedsafdelingen i arbejdet med udsatte hjemløse i Vejle Kommune

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2865886
|
Indrykket for 43 dage siden

Brænder du for arbejdet med udsatte borgere i hjemløshed? Er du godt til at skabe relationer og være støttende, omsorgsfuld og handlekraftig i mødet med hjemløse borgere, der står i særligt udfordrende livssituationer?

Vil du være med til at gøre en afgørende forskel, når borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed står på vippen til at ryge ud af deres bolig eller har svært ved at opholde sig i den bolig de har?

Trives du derudover i et arbejdsmiljø, hvor vi er noget for hinanden, hvor vi støtter og sparrer om opgaverne og bliver du motiveret af en hverdag fyldt med gode kollegaer og mulighed for at kompetenceudvikle og dygtiggøre dig?

Så er det lige præcis dig, vi søger!


I hjemløsereformen fra 2023 er et af hovedelementerne at hjælpe borgere videre ud i egen bolig med bostøtte ud fra Housing First-princippet. Reformen fokuserer på at sikre, at hjemløse borgere hurtigt får adgang til en fast bolig med den nødvendige støtte for at skabe en stabil tilværelse.

I Vejle Kommune arbejdes der med at styrke og intensivere indsatsen over for borgere med ophold på forsorgshjem efter SEL § 110. Derfor ønsker Myndighedsafdelingen at ansætte en medarbejder i fremskudt funktion tæt på de borgere, der har ophold på landets forsorgshjem. Tiltaget skal sikre, at der skabes en helhed i samarbejdet med og omkring borgeren og at det sker så tidligt som muligt. Intentionen bag tiltaget er desuden at reducere de langsigtede menneskelige og økonomiske omkostninger ved et længerevarende ophold på forsorgshjem, og således skabe brobygning til andre alternativer. En tidlig indsats betyder, at der hurtigere opdages øvrige udfordringer som økonomiske, helbredsmæssige og/eller sociale problemer, som ellers over tid kan vokse sig større.
 

Om jobbet

Vi søger en socialfaglig profil, som har erfaring med og/eller motivation for at arbejde med socialt udsatte borgere og som ønsker at gøre en afgørende forskel for borgere i hjemløshed. Vejle kommune arbejder på hjemløseområdet efter Housing first principperne og i myndighedssagsbehandlingen arbejdes recovery-orienteret og rehabiliterende. Myndighed har et tæt samarbejde med driften, der leverer støtte efter hjemløsemetoden ICM til hjemløse borgere eller borgere i risiko for hjemløshed i hele kommunen. Målgruppen er borgere, der udover hjemløshed, ofte også har ophold på forsorgshjem og som er udfordret med psykiatri eller andet socialt og som ligeledes har et overforbrug af rusmidler. Du vil som medarbejder i den fremskudte funktion have mulighed for at prioritere en indsats endnu tættere målgruppen.

Der er tale om en midlertidig ansættelse i Vejle Kommunes myndighedsafdeling fra maj 2025 frem til udgangen af 2026, hvor du i et tæt samarbejde med 3 sagsbehandlere skal have hands on på konkrete opgaver på de borgere, der har ophold på forsorgshjem. Du vil fungere som en vigtig omsorgsperson i mødet med de borgere, som har brug for både motiverende snakke samt en hjælpende hånd i en af livets mest kriseramte situationer, når borgere står i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed.
Dine opgaver er således at bistå med hjælp til forskellige praktiske opgaver, såsom hjælp til at finde en ny bolig, brobygning tilbage til egen bolig, søge indskudslån og generelt bistå med information og aktuelle status til dine kollegaer i Myndighed.

Der er tale om en ansættelse i Team Handicap og Socialpsykiatri i Myndighedsafdelingen, som udover eget team også består af et hjælpemiddel team samt et sundhedsfagligt team. Målgruppen består voksne borgere over 18 år med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Derudover kan borgerne have andre forskelligartede problemstillinger, herunder særlige sociale problemer som for eksempel misbrug eller hjemløshed.
 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialfagligt, pædagogisk eller som social- og sundhedsassistent
  • har erfaring med/interesse i borgere med samtidige problemstillinger som psykiatri og misbrug
  • kan indgå i relationer med andre og er medinddragende samtidigt med at kunne håndtere de svære samtaler
  • med din kommunikation, kan være med til at skabe et rum for tillid, respekt og omsorg samt lytte aktivt til borgerens ønsker og behov
  • har evnen til, i en beslutningsproces, at se sagen i et perspektiv, hvor både borgernes behov, organisationens og de politiske interesser tilgodeses
  • har erfaring med/interesse for metoderne i den recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang
  • kan arbejde struktureret, nuanceret samt kan arbejde med mål og metoder – og dokumentation af dette
  • har erfaring med eller kendskab til arbejdet som sagsbehandler i en myndighedsfunktion og lyst til og interesse i at arbejde med målgruppen og vi ser gerne, at du er en åben og positiv person med en god portion humor
 

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med gode kollegaer og et godt samarbejde
  • stor indflydelse på din egen arbejdssituation
  • en dynamisk afdeling præget af høj faglighed, udvikling og plads til forskellighed
  • et fagligt stærkt team på knap 40 kollegaer bestående af sagsbehandlere og faglige konsulenter
 

Har vi vakt din nysgerrighed?

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores faglige konsulent Nadine Rahn Schmidt på tlf. 61 22 42 89 eller pr. mail: [email protected] eller afdelingsleder Katarina Vinding for team Handicap og Socialpsykiatri på tlf. 40 49 59 36 eller pr. mail: [email protected]

Du er velkommen til at finde mere information om os på vores hjemmeside: www.vejle.dk
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 20. marts 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 24. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialfaglig medarbejder
Syddanmark
Socialfaglig medarbejder
Vejle
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Autismecenter med højt til loftet søger socialfaglig medarbejder

    Fuldtid

    H. O. Wildenskovsvej 1A, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Er du klar til at folde dine vinger ud og frisætte dine potentialer? På Spurvetoften er borgernes udvikling i fokus, hvor der skal tænkes anderledes og kreativt, når vi sammen med borgerne skal lykked... Læs mere
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Søndertorv 2, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Edisonvej 4, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job