1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Nyborg
UDLØBET

Nyborg Kommune - Tværgående Udvikling

Konsulent til grøn arealomlægning i Nyborg Kommune

Fuldtid

Permanent

Torvet 1, 5800 Nyborg, Danmark

SE PÅ KORT
Nyborg Kommune
ID: 2751221
|
Indrykket for 23 dage siden

Brænder du for at skabe mere natur og biodiversitet i det danske landskab? Og har du lyst til at stå for vores dialog med lodsejere og lokale, når vi skal omlægge arealanvendelsen til gavn for natur, miljø og biodiversitet? Så er du måske vores nye kollega i en nyoprettet stilling, som skal understøtte den grønne trepartsaftale i et lokalt initiativ. 

Nyborg Kommune vil i de kommende år arbejde aktivt for at omlægge arealer fra landbrugsdrift til natur. Det sker som konsekvens af den nye Aftale om et Grønt Danmark, i takt med at den vedtages i Folketinget og udmøntes til lokal handling. 

Samtidig er det også en del af en lokal ambition om at skabe et unikt, sammenhængende naturområde i oplandet til Holckenhavn Fjord, herunder langs Vindinge Å, Fyns næst længste vandløb. Nyborg Kommune har samlet et partnerskab bestående af nabokommuner, det fynske landbrug, de grønne organisationer og en række forskningsinstitutioner, som sammen er fast besluttede på at omsætte den grønne trepartsaftale til konkrete resultater på Østfyn.  

Om jobbet
Du får ansvaret for, i dialog med lodsejere og lokalsamfund, at berede vejen for nye vådområder, mere natur og øget biodiversitet gennem arealomlægning og jordfordeling. Det omfatter realiseringen af godkendte vådområdeprojekter og modningen af nye projekter og vil ske i tæt samarbejde med kollegaer i Klima-, Plan- og Naturafdelingen, som i forvejen arbejder aktivt med nuværende og nye muligheder for grønne arealomlægninger. 

Stillingen er nyoprettet, og du vil blive tilknyttet en ny enhed for Tværgående Udvikling. Du vil således få din gang både her og i Klima-, Plan og Naturafdelingen, og skal være med til at skabe sammenhæng om indsatsen på tværs af organisationen, ligesom du kan forvente opbakning fra både den politiske og administrative ledelse og kollegaerne i Klima-, Plan og Natur. 

Dine opgaver
Vi søger en engageret kollega, som kan være med til at realisere ambitionen for Vindinge Ådal og Holckenhavn Fjord. Du får ansvaret for 

  • At berede vejen for godkendte vådområdeprojekter, som er afhængige af lokal opbakning. 
  • At være den drivende kraft i en konstruktiv dialog med lodsejere og lokale borgere omkring de enkelte muligheder for udtagning af arealer.
  • Holde tæt kontakt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om arealomlægning og jordfordeling. 
  • Rapportere løbende til den politiske og administrative ledelse.
  • Holde dig opdateret om love og rammevilkår for udtagning af arealer til natur- og vådområder.

Vi søger … 
en konsulent til grøn arealomlægning som brænder for at skabe mere natur og biodiversitet i samarbejde med det lokale landbrug og lokalsamfundet. 

Som person er du udadvendt og evner at tale i øjenhøjde med folk. Du er god til at lytte og til at se muligheder, som kan samle lokalsamfund på tværs af interesser, og dygtig til at kommunikere mulighederne til de berørte parter. 

Din uddannelsesmæssige baggrund er som agronom, landbrugsteknolog eller tilsvarende inden for landbrug, subsidiært indenfor miljø- og naturforvaltning kombineret med konkret erfaring med arealomlægning til naturprojekter eller jordfordeling til landbrugsdrift. 

Vi lægger vægt på at du har … 

  • Bred faglig indsigt i sammenhængen mellem arealanvendelse og klima- og miljøeffekter.
  • Erfaring i at drive en dialog med lodsejere og/eller borgere omkring udviklingsmuligheder.
  • Kendskab til rammerne for grøn arealomlægning og gerne konkret erfaring med jordfordelingsprojekter eller anden køb og salg af ejendomme, enten til natur- og klimaprojekter  eller til landbrug.
  • Evnen til at formidle muligheder og potentialer til en bred kreds af interessenter. 
  • Er proaktiv og god til at bevare overblikket i en kompleks hverdag med mange opgaver.

Vi forventer at du …

  • Har en faglig baggrund indenfor landbrug eller naturforvaltning, med god indsigt i landbrugets driftsvilkår og interesser.
  • Har god indsigt i sammenhængen mellem arealanvendelse, eutrofiering, lavbundsjorde og klimaforandringer. 
  • gerne erfaring med eller kendskab til rammerne for jordfordelings-processer. 
  • Evner at arbejde selvstændigt og struktureret i en kompleks hverdag.

Vi tilbyder …

  • Et meningsfuldt arbejde i en organisation med stærke ambitioner på klima og bæredygtighed.
  • Stor mulighed for at præge dine opgaver og din hverdag ud fra dine kompetencer.
  • Et dagligt arbejdsklima med høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel og anerkendende tone.
  • Gode sparringsmiljøer både internt og med andre kommuner og aktører.
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Mulighed for 4 dages arbejdsuge.

Yderligere information:
Der er tale om en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse. 

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte vandløbsmedarbejder Kathrine Schack Nielsen, Klima, Plan og Natur, på tlf.: 2130 8627 eller på mail: [email protected] eller afdelingsleder Pernille Bech, Klima, Plan og Natur, på tlf.: 2042 6793 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfrist 18. november 2024 kl. 9.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 22. november 2024
Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Syddanmark
Konsulent
Nyborg
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Nyborg

Andre job der minder om dette

    Koppers Denmark ApS

    Koppers i Nyborg søger dygtig og struktureret bogholder til fuldtidsstilling

    Fuldtid

    Avernakke 1, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Bredahlsgade 24, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Nyborg Kommunes nye aftenvagtsdistrikt har to spændende stillinger som distriktskoordinatorer ledige fra 1. december 2024 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, ... Læs mere
    Nyborg Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Ringvej 1C, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en administrativ stærk socialrådgiver med erfaring inden for børnehandicapområdet? Er du socialrådgiver med erfaring inden for børne- og familieområdet? Har du lyst til, at blive en del af en af... Læs mere
    Nyborg Kommune

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Fyn, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job