Samsø Kommune Ejendomme og Veje søger en specialarbejder til forefalden arbejde i hele afdelingen, med fokusområde indenfor vejdrift. Den nye medarbejder vil blive sendt på relevante kurser i forbindelse med dette område.
Samsø kommunes vejeafdeling har opgaver som blandt andet vedligehold af hele Samsø kommunes vejnet, samt vintertjeneste.
Vi er en blandet skare, som favner bredt i hver vores arbejdsroller hvor vi i det daglige kommunikerer via Smartphones og Kommunens mail system.
Vi søger en fleksibel medarbejder, med kvalifikationer inden for vejdrift. Du skal kunne indgå i teamsamarbejde med dine kollegaer og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Det forventes at man indgå i vintervagttjenesten.
Normal arbejdstid er man-tor: 06:30-15:00, fre: 06:30-12:00 (undtagen i vintervagt)
Forventet kendskab til traktor og entreprenørmaskiner. Krav om kørekort BE (E kan erhverves senere), samt kendskab til brug af smartphone og almindeligt it udstyr.
Aflønning og ansættelse sker efter gældende overenskomst for specialarbejdere m.fl. som er indgået mellem KL og 3F.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, kontakt teamleder Thomas Friis Pihlkjær på tlf. 30105510, eller Afdelingschef Tonny Sørensen på tlf. 20124283 eller mail [email protected], mellem klokken 08:00 og 15:00 på hverdage.
Ansøgning skal indsendes senest den 17. november 2024.
Ansættelsesstart d. 1. december 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 19. og 20. november.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir