1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aabenraa
Udløber snart

Aabenraa Kommune

Løjt Kirkeby Skole søger en afdelingsleder

Fuldtid

Permanent

Løjt Skolegade 14, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2753806
|
Indrykket for 19 dage siden
Kan du sætte retning, udfordre og inspirere med en åben og tillidsvækkende tilgang? Brænder du for at skabe resultater gennem et velfungerende team Trives du i et miljø, hvor aktiv dialog og ejerskab er i højsædet, og er du typen, der ser muligheder fremfor begrænsninger? Er du målrettet, organiseret og vedholdende i arbejdet mod klare mål, og evner du at optimere og skabe fremdrift på tværs af processer? Hvis du kan svare ja, er det måske dig, vi leder efter som vores nye afdelingsleder.

Løjt Kirkeby Skole søger en afdelingsleder pr. 1. februar 2025.


Om Løjt Kirkeby Skole
Løjt Kirkeby Skole er centralt placeret midt i Løjt Kirkeby, der ligger 10 km uden for Aabenraa. Løjt Land, som det hedder, er et område i vækst med et aktivt, ressourcestærkt lokalmiljø, hvor vi nyder godt af god forældreopbakning.  Som skole er vi glade for at kunne bidrage til lokalsamfundet og vi ynder derfor også at kalde os for Løjt Kirkeby Skole - fællesskabets skole.

Vores målsætning, der bygger på de tre overordnede værdier fællesskab, respekt og samarbejde, er at være Et godt sted at være - et godt sted at lære for både børn, unge og voksne. Vores værdisæt er funderet i forpligtende, lærende fællesskaber, som bygger på respekt i mødet med den anden.

Vi modtager elever fra hele Løjt Land, og vi er fra 7. klasse overbygningsskole for elever fra Genner Skole. Skolen, som har 420 elever, er tosporet og fordelt på to afdelinger; Grundskolen (0.-5. årgang) og Udskolingen (6.-9. klasse). Derudover har vi 160 børn fordelt i SFO 1 for 0.-3. årgang og SFO 2 for 4.-6.årgang.

Til at varetage undervisning og aktiviteter har vi 42 stabile og dygtige pædagogiske medarbejdere, der er gode til at få erfaring og nytænkning til at gå hånd i hånd. Hos os bidrager pædagoger og lærere på bedste vis med hver deres kompetencer i en positiv ånd.

Om jobbet
Vi søger en afdelingsleder, der kan spille en central rolle i den fortsatte udvikling af Løjt Kirkeby Skole. Du får ansvar for den pædagogiske ledelse af Grundskolen (0.-5. årgang) og vil være en vigtig drivkraft i skolens udvikling, herunder arbejdet med læring, trivsel og fællesskab. Du bliver en del af skolens ledelsesteam, hvor du vil samarbejde tæt med skoleleder og afdelingsleder for udskolingen.

Som afdelingsleder hos os er dine hovedopgaver blandt andet
  • ledelse af Grundskolen, herunder at facilitere afdelingsmøder
  • sparring med lærere og pædagoger om elevsager samt deltagelse i netværks- og tværfaglige møder vedrørende afdelingernes elever
  • deltagelse i skolebestyrelsen
  • fokus på skolens data, både i forhold til trivsel og faglighed
  • administrative opgaver, herunder skoleårets planlægning i tæt samarbejde med ledelsesteam
  • inspiration og faglig pædagogisk sparring i snitflader med ledelsesteamet.

Du kan læse mere om opgaverne på kortere og længere sigt i Job- og kompetenceprofilen.

Om dig
Af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer forventer vi, at du har
  • uddannelse og erfaring som lærer
  • gerne erfaring som leder eller fra en lignende rolle
  • lyst til ledelse og lyst til at påbegynde en lederuddannelse, hvis du ikke allerede har én
  • erfaring og indsigt i pædagogiske processer samt viden om forskellige inklusionsforståelser
  • gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Det er desuden også vigtigt for at lykkes i stillingen, at du har indsigt og erfaring med at skabe gode og stærke læringsfællesskaber.

I de personlige kompetencer er vi på udkig efter dig, der er
  • teamdrivende og udfordrer teamet via aktiv dialog. Du sætter retning, tager styring i processer og sørger for, at alle får ejerskab. Du er imødekommende og tillidsvækkende, får energi af samspil og har lyst til at præge beslutningerne
  • relationsskabende, du er åben, oprigtig, ærlig og inviterende i relationer. Du har en naturlig interesse for andre mennesker og ønsker at forstå andres synspunkter
  • innovativ og ser muligheder frem for begrænsninger, tager initiativ og er vedholdende i forhold til at skabe resultater
  • inspirerende, tager ordet og kommunikerer energisk og med overbevisning. Du kan fange dine tilhører med smittende begejstring, er medlevende og umiddelbar
  • organiserende og planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift. Du skaber rammer, rutiner og orden, er velovervejet, optimerer og effektiviserer arbejdsprocesser 
  • ihærdig, ambitiøs, vedholden og målrettet med opgaverne. Du arbejder passioneret, struktureret og slipper ikke, før målet er nået.

Hvad tilbyder vi til gengæld?
Hvis du bliver vores nye afdelingsleder, så får du en stilling med 100% ledelsesopgaver. Du bliver leder på en skole,
  • hvor du får mulighed for at videreudvikle skolens retning
  • med fokus på elevers og medarbejderes trivsel
  • der rummer en faglig og pædagogisk dygtig medarbejdergruppe, som har fokus på kerneopgaven
  • som arbejder ud fra den legende tilgang
  • der tror på, at fejl er justerbar læring
  • hvor vi hjælper hinanden og har en forældregruppe, der bakker op
  • der åbner dørene, og hvor forældre altid er velkomne til at deltage og bidrage til skolen
  • hvor fællesskab betyder meget, og hvor der er en uformel omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst, og er en fast, fuldtidsstilling.

Tiltrædelse den 1. februar 2025.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest forud for ansættelsen.

Vil du vide mere?
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder Merete Eriksen Gissel på tlf. nr. 40454703 for at høre mere om stillingen og aftale en rundvisning.

Du kan læse mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen og besøge vores hjemmeside for yderligere oplysninger.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag den 28. november 2024.

Første samtalerunde finder sted mandag den 2. december 2024, og anden samtalerunde afholdes mandag den 16. december 2024.

Mellem første og anden samtalerunde vil der blive udarbejdet en personprofil ved en ledelseskonsulent fra Aabenraa Kommune. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Syddanmark
Afdelingsleder
Aabenraa
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    DEUTSCHER SCHUL-UND SPRACHVEREIN

    Abteilungsleitung (m/w/d) für den Deutschen Kindergarten Rothenkrug

    Fuldtid

    Østergade 49, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nygade 23c, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du klar til at være frontløberen for en banebrydende ny organisation inden for ældrepleje i Aabenraa Kommune? Vi søger en dynamisk og visionær distriktsleder til vores hjemmepleje- og sygeplejeenhe... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Sct. Nicolai Gade 5, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 30, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Kallemosen 20, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Mestrer du faglig ledelse? Har du evnerne og lysten til at lede faglighed og fællesskab? Kan du lide at holde dig opdateret på lovgivningen, særligt inden for sygedagpengeområdet, finde nye veje og si... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job