1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde
UDLØBET

Roskilde Kommune - Biblioteker og Borgerservice

Roskilde Bibliotekerne søger udadvendt, projektorienteret bibliotekar med fokus på læring

Fuldtid

Permanent

Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2686273
|
Indrykket for 104 dage siden

Roskilde Bibliotekerne søger en bibliotekar, der udover at indgå i den daglige drift vil stå for koordineringen af samarbejdet med Roskilde Kommunes ungdomsuddannelser og være igangsættende i forhold til videreudvikling af bibliotekets læringstilbud.

Der vil i stillingen indgå både regionale og nationale samarbejdsprojekter som en del af Roskilde Bibliotekernes centralbiblioteksfunktion. Du vil blandt andet kunne se frem til at arbejde målrettet med digital formidling og fysisk afvikling af arrangementsaktiviteter som deltager i arbejdsgruppen omkring Bibliotekernes Festival for Historie.

Lokalt vil du som tovholder for vores interne efteruddannelsesindsats, Biblioteksfaglig Mesterlære, komme til at spille en vigtig rolle i forhold til udvikling og direkte facilitering af læringsforløbene.
Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at indgå i større projekter både som projektdeltager og som projektleder.   

Du bliver en del af området Læring og Medborgerskab, hvor vi arbejder med aktiviteter, der beriger og styrker borgerne gennem vores tilbud om kultur- og lærings aktiviteter, der skaber grobund for viden og indsigt til gavn for såvel den enkelte som for det omkringliggende samfund.

Vi stræber efter at sætte både vores faglige og personlige kompetencer i spil både som videnspersoner og som facilitatorer.

I stillingen vil der indgå udlånsvagter samt planlægning og afvikling af forskellige arrangementer, rundvisninger, introduktioner m.m. Vi sætter det gode værtsskab højt og arbejder ud fra værdier, der afspejles i vores bestræbelser på at være nærværende, faglige og engagerede.  Mødet med borgeren er en stor del af stillingen og du vil få en vigtig rolle i vores fortløbende arbejde med dette og vores værtsskab.

Vi forventer, at du har stor lyst til og interesse for at arbejde målgruppeorienteret og borgerinddragende og at du aktivt vil medvirke til at løfte og sikre, at vi også i fremtiden er et ambitiøst bibliotek med god plads og mulighed for at sætte egen faglighed i spil.

Vi forventer, at du er er scenevant i forhold til at stille dig frem ved fx biblioteksintroduktioner for mange unge, og at du har sans for netværksskabelse og evner at pleje et godt samarbejde med ungdomsuddannelsernes forskellige aktører.

Vi forventer, at du er udadvendt, åben og professionel og at du trives i det relationelle arbejde, samt at du har både forholder dig til og interesserer dig for folkebibliotekets fremtid og udvikling i samfundet.

Om stillingen

  • Koordinering og videreudvikling af vores samarbejde med og læringstilbud til ungdomsuddannelserne
  • Være en del af arbejdsgruppen, Bibliotekernes festival for Historie
  • Udlånsvagter og andre driftsopgaver
  • Varetagelse af Centralbiblioteksopgaver som fx lokale/regionale og nationale læringstilbud.
  • Koordinering af vores efteruddannelsesforløb: Biblioteksfaglig Mesterlærer

Din profil

  • Bibliotekar D.B., cand.scient.bibl. eller anden lang videregående uddannelse  
  • Erfaring med eller grundigt kendskab til biblioteksvæsenet 
  • Erfaring med biblioteksintroduktioner, kurser i kildekritik og opgavehjælp på ungdomsuddannelsesniveau
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med udvikling af læringstilbud
  • Du har overblik og kan samarbejde i grupper med mange fagligheder
  • Du er en stærk og udadvendt kommunikator
  • Du er god til og har mod på at sætte dig selv i spil fx i forbindelse med biblioteksintroduktioner og som moderator ved samtaler
  • Du har en stærk tro på, at folkebiblioteket gør en positiv forskel i borgeres liv og du har ideer til, hvordan dette kan ske og formår at føre dem ud i livet
  • Du er imødekommende og trives i mødet med borgere.

Det får du hos os
Vi tilbyder en hverdag i en større kulturinstitution med god variation i dine opgaver, og hvor du spiller en vigtig rolle i organisationen og kan være med til at præge denne. Du vil opleve, at der ikke er langt fra idé til eksekvering, vi lægger vægt på faglig udvikling og at der skal være plads til at prøve nyt.
Vi har en uformel tone og passer godt på hinanden. Efter arbejde mødes vi til medarbejderbogklub, spiller bordtennis, tager en tur i biografen eller laver kreative sysler sammen. Alle nye medarbejder deltager i vores Biblioteksfagligt Mesterlærerforløb. 

Det praktiske
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fastansættelse på 37 timer. I arbejdstiden indgår 1-2 aftenvagter om ugen og weekendvagt hver 4. uge. Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret. Der vil forekomme afvikling af aften- og weekendarrangementer. Udlånsvagterne kan enten være på hovedbiblioteket i Roskilde eller på et af vores lokalbiblioteker.

Ansøgningsfristen er 01.09.24. Første samtale afholdes fredag den 13. september og anden den 20. september. Ansættelsen forventes at være fra 1. november 2024 eller umiddelbart herefter. 

Du kan få mere at vide om stillingen af Leder af Læring og Medborgerskab, Anette Øster, telefon 2890 4586 eller e-mail: [email protected] eller leder af Rum og lokalområder Allan Thomsen Volhøj, 5180 6047 eller e-mail:  [email protected] 

Fortæl os lidt om dig selv og din motivation for at søge stillingen. Du må gerne overraske os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne, som også inkluderer Borgerservice, Kreativt hus for børn og Roskilde Arkiverne, er en markant og synlig aktør på kulturområdet i Roskilde Kommune. Vores mål er at være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed. Vi er over 100 medarbejdere på Roskilde Bibliotekerne, og du finder os i hjertet af Roskilde by og på fem centrale steder i lokalområderne. Vores bogbus har holdepladser i hele kommunen. Udover at fungere som folkebibliotek er vi et af Danmarks seks centralbiblioteker. Vi har årligt i omegnen af 650.000 besøgende på vores fysiske lokaliteter og endnu flere besøgende på vores hjemmeside.

Vi sætter pris på ærlighed, transparens og sammenhæng mellem tale og handling. Vi skaber resultater til gavn for borgerne i Roskilde Kommune, tager ansvar og er toneangivende regionalt, nationalt og internationalt. Vi går op i et sundt og godt arbejdsmiljø, tillid under ansvar og at vi arbejder og udvikler i fælleskab.

Læs mere på http://www.roskildebib.dk  

Vi forventer ikke, at du skriver om personlige forhold i din ansøgning, med mindre de direkte beskæftiger sig med din faglighed eller kompetencer i relation til stillingen. Vi forventer heller ikke, at du sætter et billede på dit CV.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bibliotekar
Sjælland
Bibliotekar
Roskilde
Facilitator
Sjælland
Facilitator
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Roskilde Kommune
    Udløber snart

    Roskilde Kommune - Plan og Udvikling

    Akademisk medarbejder til VVM og landzone og projektleder til udtagning af lavbundjorder i Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Brænder du for at arbejde med udvikling og beskyttelse i det åbne land? Vil du være med at give plads til at udvikle vores landdistrikter og landsbyer og samtidig passe godt på vores natur? Har du erf... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Roskilde Kommune

    Deltid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kemiske processer i jord og grundvand, geologi og bæredygtig jordhåndtering. Er det nogen af de emner som interesserer dig, så er du måske Roskilde Kommunes nye studentermedhjælper. Da den ene af vore... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Himmelev Sognevej 95, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Trekroner Allé 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet på Trekronerskolen og stå i spidsen for den faglige- og personalemæssige ledelse på 2.-5. årgang? Så er du måske vores nye afdelingsleder. Dine opgaver I tæt samar... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job