Ansøgningsfrist: 30. august 2024
Vi søger en ny kok der er klar til at levere en god oplevelse til vores nye kunde beliggende i Søborg. Er du kreativ og nytænkende i din tilgang til mad? Brænder du for at skabe gastronomiske oplevelser og levere service af høj kvalitet til dine gæster? Så er det dig vi søger!
Du får mulighed for at udvikle dig indenfor madlavningskunsten samtidig med, at du får mulighed for sætte dit præg på konceptet. Du kommer til at beskæftige dig med kantinemad på højt niveau.
Kunden har åben 365 dage om året og tilbyder morgenmad, frokost, middag og mad for natholdet alle dage. Arbejdstiden vil være 06:00 – 20:00 fordelt over alle ugens dage. Vi kører efter fire ugers fast vagtplan, med arbejde i weekenden hver 4. uge.
Høj faglighed og kreativitet
I denne personalerestaurant står kvalitet, bæredygtighed og service øverst på agendaen. Det er vigtigt, at vores personale tager et medansvar og oplever medbestemmelse i sammen at sikre, at vi hver dag leverer en excellent service. Leverancen kræver en nytænkende og kreativ tilgang til råvarer og menuplanlægning.
Vi søger en faglært kok, som brænder for madlavningskunsten, som har mod på at vise sine ideer frem, og som er interesseret i at bidrage til at skabe et team i verdensklasse. Hvis du kan nikke genkendende til dette, så tror vi på, at dette er det rette sted for dig. Du vil blive en del af et nyt stort team på 15 medarbejdere.
Kreativ, Serviceminded og fleksibel
Det forventes, at du har tidligere erfaring fra kantine, konference-, hotel- eller restaurantdrift og formår at sætte standarden højt for det produkt, der skal leveres hver dag. Du er en dygtig håndværker, der brænder for service og er som er villig til at gå en ekstra mil for et godt resultat til kunden og for dine kolleger.
Som person er du udadvendt, og kan tale med vores kunde, når denne henvender sig. Det skal være vigtigt for dig at levere et højt serviceniveau hver eneste dag. Selv i de travleste perioder formår du at holde hovedet koldt og forblive fokuseret. Du er samarbejdsvillig og motiveres af udfordringer.
Et stort gastronomisk netværk
Vi er en dynamisk arbejdsplads, som sammen serverer spændende og velsmagende måltider, altid lavet fra bunden, hvor vi benytter friske og lækre råvarer og inkorporere spændende elementer i alt, hvad vi laver.
Som en del af ISS kan vi, i kraft af vores størrelse og vores erfaring, tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kolleger. Vi vil med glæde hjælpe dig med at sikre dig faglig udvikling og spændende karrieremuligheder.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV via link ’Ansøg nu’ senest d. 30. august 2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Hvis du har spørgsmål til ovenstående mulighed, er du velkommen til at kontakte Køkkenchef Thomas Brandi på tlf. 41 86 78 20.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#APlacetoBeYou #LI-DNI
Why ISS
Since our founding in 1901, ISS has been a people-first company. We recognise the power of diversity, inclusion and belonging and celebrate the differences that make us unique. When everyone is free to be themselves, everyone benefits.
Our people feel safe, respected, represented, and supported as their authentic selves, allowing them to seize opportunities and reach their full potential. We take seriously our obligation to improve lives, make a difference in our communities, and protect our planet - because when we get things right, the world works better. And that is what drives us.
ISS is a Place to Be You.
Be who you are. Become what you want. Be part of something bigger.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir