Hi five A/S
Indkøbstrainee/assistent
Er du klar til at skabe begejstring og god energi blandt kollegaer og i sidste ende vores kunder? Er du dedikeret, nøjsom, prestigeløs og klar til at hjælpe os med at skabe Danmarks nye darling indenfor nonfood?
Vi søger en stjerne mere til vores centrale team i Glostrup.
Hvem er vi?
Vi åbner en ny butikskæde, som samler en række attraktive nonfood kategorier under et tag. Vi skaber positiv energi og begejstring med fantastiske varer til markedets laveste priser.
Vi åbner vores første butik i Kalundborg.
Vi har en positiv indstilling til problemstillinger og sammen kan vi løse alt. Vi er os selv, vi elsker at grine og vi bliver glade af at gøre noget godt for hinanden.
Vi er effektive sammen, så vi har tid til at være til stede for hinanden og vi sikrer vores dage er fyldt med begejstring.
Hvem er du?
Du har humor og er nærværende over for kollegaer. Du har lyst til at udvikle dig inden for detailhandlen, værdsætter en begivenhedsrig hverdag og du er en mester i at jonglere mellem praktiske og varierende opgaver for at få tingende gjort færdige. Du har sans for detaljen, er hurtig i opfattelsen og er villig til at lære.
Du skal være med til at skabe en energisk kultur og virksomhedsudvikling, hvor der er højt til loftet og hvor du er med til at sætte præg på vores organisation.
Erfaring
Vi ser gerne at du har lyst til detailhandlen som din fremtid, Måske har du erfaring fra en butik eller lignende job indenfor indkøb/administration. Det kan være du har en relevant uddannelsesmæssig bagrund, men det er ikke et must.
Hvad skal du lave?
Vores meget entutiastiske indkøbsafdeling har behov for support, i vores hurtigt vorksende organisation. Jobbet består i første omgang af assistent arbejde, men kan meget let udvikle sig til reelt indkøbsansvar hurtigt. Du kommer derfor til at lære indkøbsprocessen fra bunden, med henblik på at du kan udvikle dig i den retning vi sammen aftaler. Vi er alle prestigeløse, og sammen løser vi alt.
Hvad kan vi tilbyde?
En unik mulighed for at være med fra start og skabe en fantastisk kæde hvor vi leverer en ny type sortiment til de danske kunder. Dertil tilbyder vi konkurrencedygtig løn og pensionsordning.
Sådan ansøger du: Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor, hvor du viser, som viser din personlighed og dine evner. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tiltrædelse så tidligt som dig muligt.
Bliv en del af vores opstartsrejse og vores team!
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Adm. Direktør Bent Holm tlf: 31 33 54 10
Fakta om Hi five:
Hi Five er en ny Nonfood butikskæde stiftet af Harald Nyborg Koncernen v. Erling Daell, i samarbejde med Bent Holm. Bent har en lang Netto karriere i bagagen og er tidligere direktør for Netto i Sverige og Dollarstore. Hi Five har en ambitiøs plan om at ekspandere i Danmark, med et koncept der overrasker på oplevelser og leverer markedets laveste faste priser, hver dag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir