Brænder du for undervisning af børn og unge i dyb messing?
Har du stærke pædagogiske kompetencer og værdsætter fællesskab?
Så er det dig, vi mangler som vores nye underviser i Nordfyns Musikskole.
Da vores underviser gennem mange år har fået en lederstilling, søger vi en underviser i dyb messing med en relevant musikfaglig uddannelse, god pædagogisk forståelse og passion for undervisning af børn og unge.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er på 7,7 timer ugentligt.
I stillingen vil du:
Vi forestiller os, at du:
Det er desuden en fordel, hvis du er stærk i og har erfaring med udarbejdelse af instrumentalarrangementer.
Hvad bliver du en del af?
Hos Nordfyns Musikskole bliver du en del af en velfungerende musikskole, hvor et godt arbejdsmiljø med fællesskab, samarbejde, selvstændighed og en anerkendende og åben kommunikation er i fokus.
Alle undervisere arbejder i et teamstruktureret arbejdsfællesskab med selvstændige pædagogiske opgaver og er med til at udvikle musikskolen og de tiltag, vi sætter i gang.
Vi prioriterer en flad struktur, hvor alle har mulighed for indflydelse, og hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Du bliver også en del af en musikskole, hvor vi ønsker at forankre alle børn og unge i et kreativt, musikalsk kraftcenter. Et kraftcenter hvor glæde, udvikling, fællesskab, nærvær og gensidig respekt er de bærende værdier i alt, hvad vi gør.
Vores vision er at skabe udvikling og livslang glæde ved musikken for alle børn og unge i Nordfyns Kommune. Musikken skal være et attraktivt fristed, hvor børn og unge ligeværdigt indgår i værdifulde og udviklende fællesskaber, og hvor individet har plads til personlig udfoldelse og fordybelse.
Senest har vi igangsat holdundervisning for 2.-4. klasse med obligatorisk deltagelse i musikskolens multiorkester til 125 kr. om måneden, hvilket har givet en elevtilgang på 25 %. Vi prioriterer, at flere elever tilbydes at indgå i musikalske fællesskaber på ugentlig basis samt i projektorienterede forløb.
Vi er en decentral musikskole med undervisning på flere forskellige lokaliteter i Nordfyns Kommune især i de større byer som Søndersø, Bogense, Otterup og Morud. Musikskolens administration ligger i Søndersø på Glavendrupskolen afd. Søndersø, Nordmarksvej 2, 5471 Søndersø.
Nordfyns Musikskole har ca. 250 elever og 20 dedikerede lærere. Hertil en kompetent administration bestående af musikskoleleder, souschef, sekretær, kommunikationsmedarbejder og servicemedarbejder.
Læs mere om Nordfyns Musikskole på: http://nordfynsmusikskole.dk.
Løn – og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes skiftende arbejdstider.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Yderligere information:
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte souschef Helene Gudiksen på tlf. 20 35 88 41.
Samtaler vil blive afholdt den 6. august 2024 fra kl. 14.00.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 1. august 2024.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir