Er du en engageret og dygtig byplanlægger, der har erfaring med eller lyst til faglig ledelse, så er det måske lige dig vi søger.
I Nordfyns Kommune arbejder vi aktivt for at sikre mulighederne for vækst og udvikling – og det går helt forrygende! Vi har masser af varierende typer af lokalplaner, som venter på at blive igangsat – og vi har brug for en erfaren og dygtig byplanlægger, der enten allerede har erfaring med faglig ledelse, eller som har lyst til at gå skridtet fra planlægger til fagkoordinator - og som kan hjælpe os med at komme i mål med alle projekterne.
Vi er en kommune med ca. 30.000 indbyggere og har 3 hovedbyer – Bogense, Otterup og Søndersø - som hver har sit potentiale at bygge videre på i den fremtidige planlægning og udvikling af kommunen. Vi har aktive og engagerede aktører i både erhvervslivet, i landdistrikterne og i byerne – alle sammen aktører som vi skaber rammerne for udviklingen sammen med.
Vi arbejder for, at alle vores bysamfund – uanset størrelse – har mulighed for at udvikle sig til endnu bedre steder at bo og virke i.
Om stillingen
Med dig som fagkoordinator, bliver vi er et team på ca. 6 planlæggere, når alle normerede planlæggerstillinger er besat.
Som fagkoordinator skal du sikre den faglige linje i planteamet og den daglige prioritering af ressourcer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med Plan- og Kulturchefen, som har det personalemæssige ansvar og det overordnede faglige ansvar, og som du også refererer til.
Fagkoordinatorens opgave vil blandt andet være at sikre fremdriften i planopgaverne – særligt planstrategi, kommuneplan og lokalplaner. Lige i øjeblikket fylder VE-planlægning en del.
I det daglige vil du som fagkoordinator være den, der fordeler og koordinerer opgaverne blandt planlæggerne, og du står også til rådighed med din sparring. Du vil ud over fagkoordinatorrollen indgå i opgaveløsningen som planlægger med egne sager.
Endelig vil du være ansvarlig for at udarbejde planer for opstart af nye medarbejdere mv.
Du vil få en bred samarbejdsflade internt i huset og eksternt, hvor du vil skulle arbejde sammen med fx rådgivere, projektudviklere og bygherrer.
Vi arbejder på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger for at skabe bedre løsninger sammen med borgere, virksomheder og politikere. Vi har fokus på at være effektive i vores opgaveløsning og samtidig levere en høj kvalitet.
I teamet sætter vi god trivsel, samarbejde og solid faglig sparring højt i en dagligdag, hvor vi har fokus på de gode løsninger.
I din rolle er det afgørende, at du udover at kunne prioritere og håndtere indkomne opgaver til planteamet, også sikrer, at alle aktiviteter understøtter kommunens overordnede mål. Det er i den forbindelse vigtigt, at du har evnen til at se de større sammenhænge, samt at du har fokus på at fremme kommunens fortsatte positive udvikling.
Om dig
Du er engageret, en dygtig planlægger, og du har erfaring med eller lyst til faglig ledelse. Du skal trives med både udviklings- og driftsopgaver, og vi forventer, at du har mindst 4-6 års erfaring med planlægning.
Du er en initiativrig og selvstændig person, som er god til at strukturere store mængder af informationer og har en stor interesse i planlægning generelt. Du er positiv og imødekommende og kan arbejde sammen med mange forskellige kollegaer i organisationen.
Vi forventer, at du har en uddannelse som arkitekt, urban design planlægger, landinspektør eller lignende
Derudover lægger vi vægt på, at du:
I Plan og Kultur arbejdes der ud fra de besluttede værdinormer i Nordfyns Kommune: "Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed". Vi er stolte af værdierne og har stort fokus på, at de skal kunne mærkes og ses i det daglige arbejde.
Det praktiske
Ansøgningsfrist senest søndag den 1. september 2024.
Tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale.
Samtaler forventes afholdt 17. og 24. september 2024.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi tilbyder dig gode muligheder for udvikling, og lønnen afspejler dine kvalifikationer.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Plan og Kultur Åse Nielsen på telefon tlf.nr. 21 52 36 83. Du er også meget velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren eller sende en sms på samme telefonnr., så vender vi tilbage. På grund af sommerferie vil kontakten kunne ske efter 1. august 2024.
Kommunernes rekrutteringspartner Komponent, vil indgå i rekrutteringsprocessen.
Flyt gerne til Nordfyn
Vi er som nævnt ca. 30.00 indbyggere i kommunen og du skal være mere end velkommen i fællesskabet. Vi kan blandt andet byde på fantastisk natur, herunder en kystlængde på 154 km - med alle de muligheder det giver, og vi har et mål om at blive ”Danmarks bedste friluftskommune for familier” – vi er godt på vej.
Herudover har vi et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund hvor man kan være en del af en række fællesaktiviteter, årlige kulturbegivenheder og meget, meget mere.
Overvejer du at flytte til Nordfyns Kommune, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og i dine overvejelser.
Læs mere her: https://www.nordfynskommune.dk/
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir