Om os
Vi søger en pædagog til Skovredens ressourcegruppe Humlebierne. Skovreden er en daginstitution normeret til 65 børn i alderen 3-6 år. Humlebierne er normeret til 8 børn i alderen 0-6 år med specialpædagogiske behov. Skovreden ligger i naturskønne omgivelser med gode stisystemer til nærliggende søer, fodboldbaner, bibliotek samt distriktsskolen.
Vi tilbyder børnene differentierede lege og læringsmiljøer, der styrker børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder. Vores grundlæggende mindset og pædagogiske arbejde er kendetegnet af en inkluderende og anerkendende tilgang. Alle børn skal opleve at være i privilegerede positioner og føle sig som en del af fællesskabet, hvor deltagelse i almen ses som en mulighed. Alle børn har mulighed for at lege sammen på legepladsen og i børnehaven.
Børnene i ressourcegruppen, visiteres til Humlebierne gennem Distriktsråd vest.
Vi har et tæt samarbejde med Det rådgivende team bestående af fysioterapeuter, psykolog og tale/høre konsulent, som danner et helhedsorienteret samarbejde omkring det enkelte barn. Forældresamarbejde er en stor del af vores arbejde, som en del af den helhedsorienterede indsats. Vi tager udgangspunkt i en ressourceorienteret tilgang til børnene.
Ved Humlebierne lægger vi vægt på den anerkendende tilgang, vi prioriterer at følge børnenes spor. Udelivet, sprog, musik, kreative udfoldelser samt motorisk udvikling er en integreret del af vores hverdag. Vi arbejder ud fra at imødekomme det enkelte barns behov, og støtte det enkelte barn til selvhjulpenhed, spejling og selvregulering. Vi arbejder med at støtte det enkelte barn i at træne sociale færdigheder og arbejder meget med High og Low arousal i mange daglige sammenhænge. Vores kommunikation i dagligdagen er sproget støttet af tegn til tale og piktogrammer, vi bruger vores kropssprog i kommunikationen med børnene.
Fællesinstitutionen Lagoni, afdeling Skovreden søger:
Vi søger dig der:
Vi tilbyder:
Mere viden
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Louise Bille Matthiesen på telefon 24 46 39 86, hvis du vil vide mere om stillingen.
Tiltrædelse pr. 1. december 2024.
Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag vi ansøgningsknappen senest den 20. oktober 2024.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. oktober 2024 fra kl. 12 og frem.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir