Ude midt i Sperrestrup skov, har vi gemt en hule, hvis du tør så får du lov at komme med derud. Men så må du love mig at være musestille, så kan vi fortælle dig hvordan du finder vej…
Hvis du er pædagogen, PAU'en eller medhjælperen som vil med os på eventyr i skoven og nyder at begå dig i naturen, så læs mere her.
Skovbørnehaven Tungegården er en lille kommunal børnehave normeret op til 40 børn i alderen 3,1-6 år. Vi bor i et lille hus i Ølstykke i udkanten af skoven, hvor vi også har en stor idyllisk have. Her bruger vi størstedelen af vores tid på at udforske og lære i naturen. I vores mange læringsmiljøer er der rig mulighed for at være nysgerrige på naturen og udeliv. Når vejret er meeeget vådt eller koldt, er der mulighed for indendørs leg og kreativitet.
Vi søger en uddannet pædagog, PAU eller medhjælper 37 timer om ugen, som elsker naturen og kan bidrage til en kultur og et miljø med høj faglighed, nysgerrighed, samarbejde, spontanitet, muligheder, latter og arbejdsglæde med naturen som ramme. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1.oktober 2024.
Vores ønsker til vores kommende kollega:
Du har et ressourceorienteret børnesyn både i kommunikation og i skriftligt arbejde.
Du kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med afsæt i den styrkede læreplan, gerne med fokus på natur og udeliv.
Du har en anerkendende og nysgerrig tilgang i mødet med både børn, forældre og kolleger.
Du elsker at være udendørs og ser naturen som et fantastisk læringsrum.
Du har udelivskompetencer og erfaring med at arbejde i og med naturen.
Du er nysgerrig på egen praksis og har lyst til at videreudvikle denne i fællesskab med resten af huset.
Du har øje for de gode relationer.
Du har lyst til at deltage i det kollegiale fællesskab og være medskaber af det gode arbejdsmiljø.
Du er fleksibel og ønsker at være en del af en fleksibel arbejdsplads.
Børnenes ønsker til vores nye voksen:
”Den nye voksen skal være sød” (dreng 5 år)
”Den nye voksen skal kunne lege med os og give krammer” (Pige 4 år)
”Altså de voksne skal i hvert fald være dygtige” (Pige 4 år)
”Måske den nye voksen kan synge Peter edderkop?!” (Dreng 3 år)
Vi kan tilbyde:
En hverdag hvor #dethandlerombørn og skabelsen af #verdensbedstehverdag for både børn og voksne.
Tungegården arbejder ud fra, at børn der inddrages i hverdagen, trives bedre samt inddragelse af børneperspektiver kan styrke det pædagogiske blik.
Vi arbejder med ICDP og alle medarbejdere bliver uddannet i dette.
Vi prioriterer det gode forældresamarbejde og vi tror på, at vi sammen skaber bedre trivsel og udvikling for børnene ved det tætte samarbejde med børnenes nærmeste omsorgspersoner.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn.
Vi udvikler os sammen i personalegruppen som helhed, hvor også lederen har faste timer med børnegruppen.
Vi prioriterer latter og humor, da vi tror på at glade voksne giver glade børn.
Vi har fokus på at skabe de bedste rammer for børnene, så vi har store ambitioner og visioner, som du vil blive medskaber af.
Vi har et stærkt samarbejde med de øvrige institutioner og skoler i området og vi har fokus på at favne dette i endnu større grad i fremtiden.
Er du nysgerrig for at vide mere? – så kontakt daglig leder Tanya Eya Wind Mortensen på telefon 72599624.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist mandag d. 12. august 2024. Samtaler afholdes mandag d. 19. August 2024 i aftentimerne.
Vi gør opmærksom på, at Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir