1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aabenraa
UDLØBET

Aabenraa Kommune

Sagsbehandler til markvandingssager i Team Miljø

Fuldtid

Permanent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2725197
|
Indrykket for 53 dage siden
Vi søger en medarbejder, som har lyst til at arbejde med behandling af markvandingssager.

Om jobbet
Du bliver den ene af fire medarbejdere, der løser opgaver på markvandingsområdet i Grundvands- og Drikkevandsgruppen, der fremadrettet vil bestå af i alt seks sagsbehandlere, der udover markvandingsområdet arbejder med kontrol og tilsyn vedrørende drikkevandskvalitet og vandværker, indberetning af data i relevante databaser, f.eks. Jupiter og GeoEnviron, sløjfning af brønde og boringer, samt vurdering af jordbundsdata.

Da vi er en kommune og en afdeling i udvikling, er der en vis sandsynlighed for, at dit arbejdsområde med tiden vil udvide sig alt efter dine kvalifikationer. Vi kan især få brug for, at du bidrager til gruppens øvrige opgaveløsning, og at du deltager i det tværfaglige arbejde mellem natur og miljø.

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kan gå direkte ind og løfte alle opgaverne fra dag ét. Men du skal have forudsætningerne på baggrund af din uddannelse eller gennem erfaring fra tidligere ansættelser. Vi vægter sparring og udveksling af erfaringer højt.

Grundvands- og Drikkevandsgruppen er på ansættelsestidspunktet en del af Team Miljø i afdelingen Byg, Natur & Miljø. I teamet er vi 24 højt motiverede og veluddannede medarbejdere. Teamet er præget af en uformel omgangsform, hvor humor og godt samarbejde vægtes højt. Vi er et team, der fungerer rigtigt godt både fagligt og socialt.

Vi tager både naturen og miljøet alvorligt og arbejder i krydsfeltet mellem at natur og miljø skal beskyttes, samtidig med at erhverv skal kunne eksistere og udvikle sig, og borgerne skal kunne leve det gode liv.

Dine opgaver
Din primære opgave vil være behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser til markvanding og ansøgninger om boretilladelser.

Du får særligt indblik i vandforsyningsloven, boringsbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven, samt berøring med naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven.

Sagsbehandlingen omfatter blandt andet dialog med ansøgere og konsulenter, tilsyn med boresteder, beregninger af indvindingens påvirkning af omgivelserne ved hjælp af programmet BEST samt et tæt samarbejde med kollegaer, som foretager den faglige vurdering af påvirkningerne på vandløb, natur og miljø. 

Som sagsbehandler på markvandingsområdet fungerer du som tovholder, og du skal blandt andet sikre, at natur- og vandløbspåvirkningerne er grundigt belyst, og at der er fremdrift i sagsbehandlingen.

Vi tilbyder
  • Alsidige opgaver i et udviklende arbejdsmiljø
  • Stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
  • Gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer i bl.a. teamet og personaleforeningen

Om dig
Du har en relevant uddannelse som eksempelvis miljøtekniker, miljøteknolog, ingeniør, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, agronom eller biolog. Du har erfaring med sagsbehandling i offentlig sammenhæng og interesserer dig for arbejdet i en politisk ledet organisation.

Du arbejder effektivt og systematisk med fokus på at prioritere og sikre fremdrift i dine sager, og du har forståelse for udfordringerne ved at afbalancere hensyn til erhverv i forhold til hensynet til natur, vandløb og grundvandsressourcen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt og kan indgå i en konstruktiv dialog med landbrug og andre relevante parter
  • er god til at samarbejde og sparre, både med de nærmeste kolleger og på tværs af faggrupper og de forskellige team
  • har flair for brug af IT-værktøjer - vi bruger f.eks. GIS, BEST og GeoEnviron
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 15. januar 2025 eller efter aftale.
Det er en forudsætning for jobbet, at du har kørekort til personbil.
Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sagsbehandler Anette Juel Nielsen på tlf. 73 76 71 10, mail [email protected], eller teamleder Jon Kjær Jensen på tlf. 7376 6286, mail [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 3. november 2024.
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 46 på rådhuset i Aabenraa.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Aabenraa
Bygge og anlæg
Syddanmark
Bygge og anlæg
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Aabenraa kommune
    Nyt job

    Aabenraa Kommune

    Socialrådgiver til Visitation & Understøttelse - Team Borgerindgang

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være en del af et fagligt stærkt, som har fokus på udsatte får den rette hjælp? Vi søger en engageret og passioneret socialrådgiver, der brænder for at gøre en forskel for udsatte borgere. Du v... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Ramsherred 29B, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 51 dage siden

    Fuldtid

    Egevej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Per Aarsleff A/S

    Fuldtid

    Jylland og Fyn

    Indrykket for 7 dage siden

    Motiveres du af at gennemføre store projekter samt tværfagligt samarbejde, hvor du har en overordnet rolle fra det indledende tilbuds- og projekteringsarbejde frem til projektets aflevering? Er du god... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
Søg efter andre job