1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle

Vejle Kommune

Sundhedsfaglig medarbejder til Jobcenter Vejle

Fuldtid

Permanent

Havneparken 14A, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2851496
|
Indrykket for 4 dage siden

Center for Fastholdelse og Rehabilitering i Jobcenter Vejle søger én sundhedsfaglig medarbejder til afsnittet Ressourceforløb og Sundhedsfaglige Indsatser.

Teamets vigtigste opgave er at give sundhedsfaglige råd og vejledning i forhold, der understøtter, at den enkelte borger fastholdes i arbejde. Dine primære opgaver vil være at lave vurderinger og bevillinger af arbejdspladsindretning, hjælpemidler samt personlig assistance med det sigte, at borgere enten fastholdes i job eller kommer tilbage på arbejdsmarkedet efter sygemelding eller ledighed.

Ud over denne meget driftsnære og borgerrettede opgave er der også en mindre formidlingsopgave i vidensdeling, sparring og undervisning til kollegaer og virksomheder, som man også skal kunne trives med.

Om jobbet

Afsnittet Ressourceforløb og Sundhedsfaglige Indsatser er organiseret i Center for Fastholdelse & Rehabilitering. Afsnittet består af beskæftigelsesrådgivere, jobformidlere, IPS-konsulenter og det sundhedsfaglige team. Vi bidrager til, at borgerne skaber en tilknytning til arbejdsmarkedet eller afklares til fremtidig forsørgelse med værdighed. Vi er en attraktiv og væsentlig samarbejdspartner for borgere og relevante parter, så vi skaber holdbare løsninger.

Den sundhedsfaglige indsats består af et mindre team på fire medarbejdere, der understøtter den beskæftigelsesfaglige indsats i hele jobcentret og for alle målgrupper. Du vil have et tæt samarbejde internt i teamet, men mange opgaver varetages selvstændigt, og da alle ofte er ude på virksomhederne, forekommer der også dage, hvor du er alene på kontoret. Ud over dine nærmeste kollegaer får du en stor snitflade med rådgivere, borgere og virksomheder på tværs af organisationen.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • at vurdere behovet for hjælpemidler og bringe anvendelse af de handicapkompenserende ordninger i spil.
  • at lave sundhedsfaglige vurderinger på arbejdspladsen og udarbejde funktionsevnebeskrivelser i borgerens hjem.
  • at skabe individuelle løsninger, så borgeren fastholdes på arbejdsmarkedet.
  • at dokumentere indsatserne undervejs i forløbet i vores fagsystemer.
  • at give sparring og vejledning til såvel kollegaer, borgere og virksomheder.

Vi forventer af dig

Vi forestiller os, at du er ergo- eller fysioterapeut og har viden, erfaring og interesse inden for området, men kandidater med en anden uddannelsesmæssig baggrund kan også være relevante.

Kendskab til bevilling af hjælpemidler og arbejdspladsfastholdelse er en stor fordel i arbejdet, ligesom du har evnen, viljen og lysten til at have bevillingsmyndighed i den enkelte opgave.

Du har stærke kommunikative og sundhedspædagogiske evner, som du kan bruge i kontakten med borgere, virksomheder og kollegaer. Du trives med en selvstændig varetagelse af arbejdsopgaverne, er systematisk og forstår at prioritere din tid.

Du får en stor snitflade til mange afsnit og virksomheder i Vejle Kommune, og du trives også med at være den opsøgende i disse samarbejder. Du er indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation og er omstillingsparat, når rammer og opgaver skifter karakter.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du har kørekort. Det vil være en fordel, at du har egen bil til rådighed.

Vi tilbyder dig

Et job, hvor du kan bruge de frie rammer i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring. Vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven – at få borgerne i job eller uddannelse. På vores arbejdsplads giver vi hinanden anerkendelse, hvilket er med til at fremme vores arbejdsglæde og faglige stolthed.

Vi er stolte af at have en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til faglig sparring. På denne måde skaber vi sammen de bedste betingelser for læring og vidensdeling.

Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at arbejde. Derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os. Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på fuld tid med ansættelse pr. 1. maj 2025.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Om os

Ressourceforløb og Sundhedsfaglig Indsats er en del af Center for Fastholdelse og Rehabilitering, hvor et af vores pejlemærker er fælles faglighed. Derudover har vi fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på den sociale kapital i centret. Vores afsnit er kendetegnet ved at udvise stor hjælpsomhed over for hinanden og stort engagement i, at vi lykkes sammen.

Du skal derfor se dig selv som en del af et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt på tværs af vores forskellige opgaver. Vi har en uformel omgangstone med god stemning og er gode til at finde pragmatiske løsninger på vores udfordringer.

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Lisbeth Søby på 20 37 30 98 eller [email protected] (Jeg holder ferie mellem d. 10.-17. marts) eller ergoterapeut Camilla Larsen på 23 61 21 35.
Du kan læse mere om os på www.xxxx.vejle.dk.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest d. 16. marts 2025 Vi forventer at afholde samtaler d. 24. marts 2025 og 25. marts 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Visitator
Syddanmark
Visitator
Vejle
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejle

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Co.& Pagaard ApS

    Product Manager til JCH A/S i Vejle

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vedelsgade 25, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med til at udvikle og optimere idrætsfaciliteterne i Vejle Kommune? Har du strategisk overblik, ledererfaring og en passion for at skabe de bedste rammer for idrætslivet? Kan du kombinere ... Læs mere
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job