Vil du være med til at forme fremtiden i en veldrevet vækstkommune med en sund økonomi? Og vil du gerne arbejde sammen med dygtige teamledere og medarbejdere, som kan deres håndværk, og som er stolte af deres arbejdsplads? Og er du motiveret af en central rolle som tæt rådgiver og sparringspartner for en kommunes politiske og administrative topledelse? Så skal du søge den nyoprettede stilling som chef for Økonomi og Digitalisering i Nyborg Kommune.
Du bliver chef for en afdeling, der med godt 50 medarbejdere dækker områderne: Budget og Analyse, Regnskab og Finans, Lønadministration, Udbud og Indkøb, Digitalisering og I-sikkerhed samt IT-drift og support. Det er en velfungerende afdeling, som er kendetegnet ved en høj grad af specialisering, et godt tværgående samarbejde og ved et godt samspil med de forretningsområder, som afdelingen understøtter.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.
Læs det fulde stillingsopslag samt job- og personprofil hos Genitor: Chef for Økonomi og Digitalisering
Ansøgningsfristen er 1. november 2024 kl. 10.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir