Vil du være personlig jobformidler i Center for Borger og Arbejdsmarkeds projekt ’Styrket indsats over for traumereaktioner’ og være med til at nytænke projektorganisering?
Vi leder efter en engageret og passioneret kandidat, som brænder for at arbejde i centerets kommende helhedsorienterede tværfaglige projekt.
Som personlig jobformidler vil omdrejningspunktet for dine opgaver blive at øge traumeramte integrationsborgere, uanset ydelsesmålgruppes arbejdsmarkedstilknytning gennem virksomhedsrettede indsatser.
Du vil som frontløber i projektet få en hverdag med en bred kontaktflade. Du skal have en passion for at skabe dialog og stærke relationer med de lokale virksomheder, kolleger i både vores center men også relevante fagpersoner omkring borgeren i andre centre. Vi har en ambition om, at 75 % af borgerne i projektet opnår lønnede timer i projektet, derfor vil fokus være på at finde det rette match mellem virksomheder og borger.
Du kan derfor se dig selv i rollen som jobformidler med et ressourcefokus, hvor dit naturlige syn er på muligheder fremfor begrænsninger. Det giver dig energi, at dagene er forskellige, og du er åben overfor nye udfordringer, hvor du tør byde ind med din faglighed og optimeringsforslag.
Din kommende hverdag som personlig jobformidler
Du vil få ansvaret for at give borgere en virksomhedsrettet indsats, hvor du efter IPS-principperne via en håndholdt og helhedsorienteret indsats vil gå med borgerne med klart mål om at opnå lønnede timer. Du vil have flere kolleger som naturlige samarbejdspartnere, herunder centerets virksomhedskonsulenter og vejledere med borgere i målgruppen. Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med virksomheder, hvor en del af opgaven kalder på at vejlede ejerledere om, hvordan de bedst muligt lykkes med at have en traumeramt ansat. Der er en vigtig formidlings- og oversættelsesopgave, hvor dine resultater og gode historier skal brede sig som ringe i vandet og skabe grobund for læring i organisationen og i de lokale virksomheder.
I projektet vil du sammen med andre kolleger deltage i et opkvalificeringsforløb om traumereaktioner og traumeramte borgere, og du vil indgå i et fagligt netværk med kolleger, hvor I i fællesskab skal styrke hinandens faglighed og understøtte den brede forankring.
Kom med i maskinrummet
Med projektet ’Styrket indsats over for traumereaktioner’ ønsker vi at afprøve en ny projektorganisering, hvor fokus i højere grad er at få projektets aktiviteter og læring forankret bredt i hele centeret. Du får mulighed for at være med til at afprøve helt nye metoder og idéer i en læringsproces for alle involverede. Dine løsningsforslag og input kan være med til at danne grobund for, hvordan vi som center i fremtiden kan arbejde med projekter.
Som en del af den nye projektorganisering vil du som personlig jobformidler bliver forankret i Styringsenheden, hvorfra du bredt kan understøtte og samarbejde med kolleger i hele centeret. I Styringsenheden beskæftiger dine kolleger sig med forskelligartede opgaver, vi håber derfor, at du med din faglighed og kompetencer vil bidrage til udviklingen i teamet.
Har du stærkt fokus på ressourcer og kan skabe det gode match?
Vi leder efter dig, der lykkes med eller vil prøve kræfter med:
Som vores kommende kollega
Vi vil gerne invitere dig ind i et stærkt fællesskab præget af stor tværfaglighed og menneskelig nysgerrighed. Der er stor tillid til, at vi kan løse de opgaver, vi får. Har du brug for sparring, er der altid en kollega, der er klar. I Styringsenheden værner vi om vores gode arbejdsmiljø, som har rod i høj faglighed, åbenhed, gensidig respekt og stor villighed til at hjælpe hinanden. Derfor er det vigtigt for os, at du har lyst og kan bidrage med en positiv og nysgerrig tilgang til de forskellige
Vi kan tilbyde dig
Grib muligheden for at være en del af noget nyt og innovativt, der kan have stor indflydelse på vores arbejde fremover. Et udfordrende job med god mulighed for at præge opgaverne, samt en arbejdsplads der ikke er bange for at udfordre status quo.
Vi uddyber gerne, og du er meget velkommen til at kontakte Michala M. Hansen, projektleder på tlf. 27 51 71 21 eller Susanne Thagaard, afdelingsleder i Styrings- og Kompetenceenheden på tlf. 51 83 19 89.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Du vil blive ansat i projektperioden frem 31. december 2025.
Stillingen er til besættelse senest 1. november 2024 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen
Din ansøgning og CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget senest den 15. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 38 og 39.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir