Fastholdelseskonsulent med en stærk beskæftigelsesfaglig profil søges til sygedagpengeområdet
Vi søger en ny kollega, som kan understøtte de gode resultater vi skaber på sygedagpengeområdet.
Jobcenter Faxe har ca. 100 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser i Haslev. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft de efterspørger, og understøtter borgerne i at blive selvforsørgende. Vi tror på borgerne og vi tror på, at alle har et ønske om at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Stillingen er placeret i Jobcenterets afdeling Arbejdskraft og Rekruttering - Team Sygedagpenge, hvor du bliver en del af et team med 21 engagerede og dygtige kollegaer, der alle arbejder med sygedagpenge- og jobafklaringsforløb. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, til besættelse 1. oktober 2024.
Om jobbet:
Vores kerneopgave er, at sikre, at borgerne får den rette støtte i deres proces mod en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi støtter med de rette indsatser, til rette tid og altid med arbejdsmarkedet i fokus.
Det er vigtigt, at du trives med de deadlines og korte frister der er på området. Derudover er det vigtigt, at du i jobbet kan udvise handlekraft, og at du trives med at arbejde resultatorienteret og nytænkende.
I dagligdagen afholder du lovpligtige samtaler på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet, med et stærkt fokus på involvering af arbejdsgivere. Samtalerne skal metodisk tage udgangspunkt i den motiverende samtale (MI).
Din profil:
Vi ser helst, at du har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler, eller har anden relevant erfaring inden for beskæftigelsesområdet.
Det er en fordel, at du har erfaring med Jobcenterets målgrupper og gerne fra sygedagpenge- og jobafklaringsområdet. Den ideelle kandidat har sin erfaring fra enten et jobcenter eller fra en leverandør til beskæftigelsesindsatsen
Det er vigtigt, at du kan se muligheder for den enkelte, tror på den sygemeldtes vej tilbage til beskæftigelse og er optaget af god borgerservice.
Vi ved, at virkeligheden, medarbejdernes tro på borgeren og et stærkt fagligt fællesskab omkring og med borgeren virker.
Derfor søger vi dig som:
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du kan være med til at yde en helhedsorienteret indsats for sygemeldte borgere. Afdelingen har konstant fokus på udvikling, og der kommer løbende nye opgaver og ansvar, der gør det spændende at gå på arbejde.
Vi fastholder et stærkt fagligt miljø, med fokus på parathed til de forandringer lovgivningen og arbejdsmarkedet fordrer. Vi lægger vægt på høj faglighed og vi udvikler hinanden via faglig sparring og dialog i teamet. Vi har en travl og udfordrende hverdag, hvor både struktur, systematik, dialog og omstillingsparathed er et nødvendigt redskab.
Du bliver understøttet af en teamleder og dygtige kollegaer. Det faglige niveau bærer præg af en stabil kollegagruppe, der prioriterer at udvikle egne evner.
Vi anerkender den store kompleksitet og er ikke præget af nulfejlskultur, og så har vi en åben og ærlig dialog, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune blive indhentet straffeattest, og forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra nuværende arbejdsgiver.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Har du spørgsmål til indholdet i jobbet er du velkommen til at kontakte Teamleder Britt Røpke på tlf. 23 48 32 40
Arbejdssted:
Tingvej 7, 4690 Haslev
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 19. august 2024.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 22. august 2024.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir