1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gribskov

Gribskov Kommune

Genopslag - Vi søger en kollega som skal arbejde med handicapkompenserende ydelser

Fuldtid

Permanent

Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2748833
|
Indrykket for 4 dage siden

Familierådgivningen i Gribskov Kommune har sat et nyt hold med masser af energi, ildsjæle og fokus på barnet, den unge og familien. Vil du være med på holdet?


Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt og ønskes besat senest den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Hvem er vi?

Specialteamet er en del af Familierådgivningen, hvor der arbejdes med børn og unge med funktionsnedsættelser. Specialteamet er opdelt i to teams, hvor der er et team med handicapkompenserende ydelser og et team med indsatser. Vores ledige stilling er i teamet med de handicapkompenserende ydelser.

Dine arbejdsopgaver bliver

  • Behandling af ansøgninger efter BL § 86 (merudgifter) og § 87 (tabt arbejdsfortjeneste)
  • Screening af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.
  • Udarbejdelse af afdækninger hvor der er behov for dette.
  • Etablering af og opfølgning på kompenserende indsatser.
  • Netværksmobilisering, herunder brobygning til netværk, lokale fællesskaber m.v.
  • Koordinere det tværfaglige samarbejde på tværs af lovgivninger og fagligheder, f.eks. daginstitutioner, skoler, psykologer, familiekonsulenter, beskæftigelsesrådgiver
  • Løbende møder med borgere og samarbejdspartnere, hvor det er vigtigt, at du har kørekort. Du vil dog have mulighed for at booke en bil på arbejdspladsen
Der er fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen og på at udvikle en praksis, der sikrer det bedst mulige flow for barnets/den unges vej mod et selvstændigt voksenliv. Der arbejdes i fagsystemet DUBU og der anvendes ICS.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund, f. eks. en kontoruddannelse evt. suppleret med en kommunom indenfor det sociale område
  • Har interesse for og gerne erfaring fra det specialiserede børneområde
  • Ser barnet/den unge, familien og netværket, som den vigtigste samarbejdspartner
  • Har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af fagligheder
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og anvende faglige metoder og tilgange eller er indstillet på at lære det.
  • At du er stærk kommunikativt både i skrift og tale med afsæt i en anerkendende tilgang.

Vi tilbyder

  • Introduktion og god adgang til faglig sparring, også juridisk.
  • En arbejdsplads, som du får mulighed for at forme i et fællesskab med dine kollegaer og ledelsen
  • En arbejdsplads hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse både i det daglige arbejde samt i forhold til de afgørelser, vi træffer.
  • Opdaterede arbejdsgange og brevskabeloner efter Barnets Lov.
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kompetenceudvikling.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere
  • En tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode faglige løsninger, herunder mulighed for at præge måden, som vi arbejder på
  • Et stærkt socialt fællesskab med godt humør og forskellige sociale arrangementer
  • Ekstern supervision
  • Fleksibel arbejdstid med gode muligheder for planlægning af hjemmearbejdsdage, når driften kalder på dette

Organisering

Familierådgivningen er organiseret under Center for Sociale Indsatser. Vi er organiseret som en afdeling med myndighedssagsbehandling. I samme Center er bl.a. PPR, Familieindsatsen og Sundhedsplejen organiseret. Vi arbejder på tværs af afdelinger i kommunen, bl.a. med vores fremskudte forebyggelsesteam med socialrådgivere ude på skolerne, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, gadeplan og beskæftigelsesrådgivere.

Familierådgivningen er organiseret i fem teams. Vores forebyggende socialrådgivere, der arbejder med forebyggelse ud på skoler og i daginstitutioner. Vores Dagvagt, der tager imod alle underretninger og henvendelser. Vores Socialteam, der arbejder med socialt udsatte børn og unge med særlige behov. Vores Anbringelsesteam, hvor alle anbragte børn og unge er samlet. Vores Specialteam, der arbejder med handicapkompenserende indsatser til børn og unge med funktionsnedsættelser. Afdelingen er organiseret med en fælles leder og tre koordinatorer.

Familierådgivningen i Gribskov Kommune er et hold med medarbejdere der har været her i en lang årrække og en række nye medarbejdere. Vi vil sammen arbejde på at skabe en god, sjov, udviklende arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Der er igangsat flere initiativer i den forbindelse, bl.a. opnormering af området. Vi er et hold med masser af energi, som er i gang med at sætte gode arbejdsprocesser i gang med fokus på inddragelse af barnet, den unge og familien. Vi har 1. januar 2024 implementeret barnets lov og er godt i gang med den nye lovgivning med stort fokus på at arbejde endnu tættere på børnene, de unge og deres familier. Vi er en afdeling, der fokuserer på et godt arbejdsmiljø, gode kollegafællesskaber og et godt arbejdsfællesskab.

I Gribskov Kommune arbejder vi på tværs af afdelinger og centre, fordi vi ønsker at møde borgeren med en tæt koordineret indsats. Du vil derfor opleve, at du skal arbejde sammen med mange samarbejdspartnere, og at du vil kunne få lov til at “tænke ud af boksen” i f.t. at skabe gode lokale løsninger for vores børn og unge. Vi arbejder efter Signs of Safety, og vi er i gang med at blive skarpe på anvendelsen af ICS samt koblingen af de to tilgange.

Det praktiske

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte leder Christina Hoegh Wollesen på telefon 72 49 64 45 eller faglig koordinator Susanne Hjelgaard Jensen på telefon 72 49 61 65.

Vi har til huse i en helt ny administrationsbygning tæt på Helsinge Station, handelsbyen og en smuk natur.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat senest den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi skal senest have modtaget din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter den 20. november 2024.
Vi holder 1. samtale den 26. november og 2. samtale den 27. november 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
 

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 20. november 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Gribskov
Socialrådgiver
Hovedstaden
Sundhed
Gribskov
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Gribskov kommune

    Gribskov Kommune

    Genopslag – Socialrådgiver til Team Social Indsats Voksne

    Fuldtid

    Østergade 62, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vi gør en forskel i arbejdet på det specialiserede voksenområde og har brug for dig med et særligt blik på BPA, Hjælpeordninger og Merudgifter Velkommen til det nye Center for Beskæftigelse og Social!... Læs mere
    Gribskov kommune
    DAMSGAARDEN ApS

    Fuldtid

    Hillerødvejen 85, 3250 Gilleleje, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Botilbuddet Damsgaarden i Gilleleje søger daglig leder af socialpædagogisk paragraf 104 tilbud for voksne mennesker med autisme, udviklingsforstyrrelser og mental retardering. Hvis du: ønsker at være ... Læs mere
    DAMSGAARDEN ApS
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Trongårdsbakken 1, 3210 Vejby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    PlejeGribskov søger uddannede social- og sundhedsassistenter/social og sundhedshjælpere, der trives med at arbejde på plejecenter og har en interesse for at anvende sin faglighed i dagligdagen samt de... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Parkvænget 20C, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at være en del af et team med høj faglighed og godt arbejdsmiljø? Vægter du gode relationer højt og plads til faglig sparring imellem faggrupperne, så er det lige dig vi mangler. Pleje... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Deltid

    Parkvænget 20C, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vi søger personale til plejecenter Helsingegården, plejecenter Trongården og Gribskov Rehabilitering på Helsingegården. Vi søger hjertevarme, engagerede og stabile vikarer til både dag- og aftenvagter... Læs mere
    Gribskov kommune
Søg efter andre job