1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre
UDLØBET

Hvidovre Kommune - Udvikling, Erhverv og Kommunikation

Projektleder til realisering af vision for fremtidens idræts – og foreningsliv i Hvidovre Kommune

Fuldtid

Permanent

2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2734472
|
Indrykket for 44 dage siden

Har du lyst til at stå i spidsen for et større udviklingsprojekt, hvor du kommer til at spille en afgørende rolle i at omsætte en politisk vision til virkelighed? Så har vi en nyoprettet, attraktiv stilling til dig.  

Vi søger en erfaren projektleder, der kan lede et spændende projekt, der kræver høj grad af inddragelse af kommunens foreningsliv og frivillige og et tæt samarbejde med kommunens mange fagområder og eksterne rådgivere. 
 
En projektleder hos os er dygtig til overblik, interessenthåndtering og styring, da opgaven er kompleks og har mange interesser, der skal tages hånd om. Du er tålmodig og lyttende og har et realistisk blik for, hvad der skal spille sammen for at projektet drives frem. Det er vigtigt, at du er metodisk stærk som projektleder, men også at du formår at tilpasse din kommunikation og styring i forhold til forskellige fagligheder og politiske dagsordner.  
 
Er det noget, du kan genkende hos dig selv, vil vi gerne høre fra dig.  

Om opgaven 

Den vigtigste opgave, som projektleder i denne stilling, er at bidrage til, at faciliteterne for kommunens idrætsliv får et tiltrængt løft. Du skal tage afsæt i det politiske oplæg for projektet, som du kan finde her. Det rummer både byudvikling, anlægsprojekter, nye finansieringsmodeller og juridiske aspekter. I dialog med en lang række interessenter skal du blive klogere på løsningerne, afklare rammerne og kvalificere grundlaget for de videre beslutninger.  
På projektniveau vil du referere til og arbejde tæt sammen med direktionen og du vil få et bredt samarbejde med chefer og medarbejdere på tværs i organisationen, som alle vil bidrage til, at vi lykkes med projektet. 

Du vil opleve, at vi er nysgerrige på din måde at arbejde med projektledelse på og vi vil gerne udvikle og styrke vores projektkultur sammen med dig. 

På den korte bane lykkes du, når du tager dig tid til at lære Hvidovre Kommune, dine kolleger og samarbejdspartnere at kende og nysgerrigt sætter dig ind i projektets grundlag. Du sætter dig tydeligt for bordenden og skaber tillid til, at projektet er i trygge hænder. 

På den lange bane lykkes du, når du med sikker hånd skaber sammenhæng og overblik over de mange spor, der er i opgaven, når du sikrer inddragelse af projektets mange aktører og endeligt: Når kommunens borgere og foreningsliv kan se deres behov afspejlet i de løsninger, der realiseres.   

Om afdelingen du bliver en del af 

I det daglige bliver du en del af kommunens nyoprettede Projektkontor, hvor der udover dig er en nyansat projektleder og en koordinator, der understøtter, afrapporterer og koordinerer på tværs af strategiske projekter. Projektkontoret er en del af afdelingen Udvikling, Erhverv og Kommunikation i Center for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation. I Udvikling, Erhverv og Kommunikation har dine 13 kolleger ansvar for kommunikation, tværgående udvikling, erhverv og fundraising. I afdelingen er stemningen engageret, uhøjtidelig, travl og trivslen er høj. Fleksibilitet er vigtigt for os og den går begge veje. Vi har mange snitflader til resten af organisationen og stor viden om, hvad der foregår – og vi deler det gerne og naturligt med hinanden.   

Om direktionen og din daglige leder  

Din primære sparringspartner på projektet vil være direktionen og især direktør og styregruppeformand, Sara, og du vil både være tæt på direktionen og indgå i et fagligt miljø, hvor du kan sparre med andre projektledere. Selvom du skal arbejde uafhængigt og med stor selvstændighed, kan du få brug for din daglige leder Hanne, som du kan du trække på efter behov og hvis du får brug for hjælp til dialogen på tværs af fagområderne. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med tillæg efter kvalifikationer. Der vil være mulighed for at ansættelse som chefkonsulent. 
Stillingen er på 37 timer om ugen. 
Sidste frist for indsendelse af ansøgning er mandag den 4. november 2024.  
 
Der er planlagt 1. samtale mandag d. 11. november og 2. samtale tirsdag d. 19. november med henblik på ansættelse den 1. januar 2025. Der vil blive en personprofiltest imellem 1 og 2. samtale.  

For yderligere informationer om stillingen kan du kontakte: 

Leder af Byg, interim projektleder i Center for Plan og Miljø 
Mette Justesen [email protected] eller 3639 2501 / 9137 0448

Centerchef for Center for Digitalisering, Erhverv og Kommunikation  
Hanne Fjorbak Rasmussen [email protected] eller 3639 3012 / 5158 7814
 


I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Hvidovre
Projektleder
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hvidovre Kommune

    Hvidovre Kommune - Ejendomme

    Brænder du for byggeri? Hvidovre Kommune søger en Projektleder med ansvar for nybyggeri og ombygning af kommunale ejendomme

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du fokus på konstruktive og helhedsorienterede løsninger med slutbrugeren i centrum? Har du stærke planlægningsevner og lyst til udvikling og gennemførelse af en bredspektret portefølje af byggepr... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Jernholmen 10, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Stamholmen 175, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Helseholmen 1, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job