1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Albertslund
UDLØBET

Albertslund Kommune - Børnehuset Damgården

Dagtilbudsleder søges!

Fuldtid

Permanent

Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
Albertslund Kommune
ID: 2753325
|
Indrykket for 30 dage siden

Vil du stå i spidsen for tydelig og faglig ledelse, dialog og pædagogisk udvikling i Børnehuset Damgården? 

Albertslund Kommune er den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. I Albertslund er børneområdet i rivende udvikling og en mærkesag. Vi har 14 dagtilbud inkl. dagplejen, hver af dem organiseret med egen dagtilbudsleder og en souschef eller stedfortræder. Vi arbejder med udgangspunkt i vores dagtilbudspolitik med målsætningerne:

  • Alle børn deltager i legende børnefællesskaber, der styrker trivsel, læring, udvikling og dannelse for det enkelte barn og for børnegruppen.
  • Alle børn har mulighed for at være medskabere af deres hverdag gennem nysgerrighed, inddragelse og medbestemmelse.
  • Alle dagtilbud er kendetegnet ved synlig og faglig stærk ledelse, kompetente, nærværende og udviklings- orienterede medarbejdere samt et inddragende og dialogbaseret for- ældresamarbejde.

Læs hele dagtilbudspolitikken her: https://albertslund.dk/media/gvwjowbm/dagtilbudspolitik-2023-2026.pdf

I Albertslund er vi ambitiøse på børnenes og de unges vegne. Det kommer blandt andet til udtryk i den seneste budgetaftale, hvor der er afsat ressourcer til et kvalitetsløft, så flere børn og unge i Albertslund skal trives, lære og dannes, og vi skal have dagtilbud, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle og hvor der etableres stærke meningsdannende børnefællesskaber. Læs mere om indsatserne og ambitionerne med et styrkede almenområde, som bliver rammesættende for udviklingen i de kommende år: https://albertslund.dk/media/alspj1cj/bilag-a-notat-styrket-almenomra-de.pdf

Vi søger en dagtilbudsleder med en stærk faglighed til at gå forrest i ledelsen af forandring, forankring og udvikling. Vi søger en ambitiøs og nærværende dagtilbudsleder, der har pædagogisk viden og visioner. Du skal have en nysgerrig og professionel tilgang og have gjort dig overvejelser om, hvad det vil sige at lede helt tæt på praksis. Ledelsesopgaven er blandt andet at lede tydeligt og synligt i en tid med stor udvikling.

Børnehuset Damgården er et børnehus med 170 børn i tre huse ved siden af hinanden. Vi er en bred sammensat personalegruppe med både nyansatte og erfarne medarbejdere i alle aldre. Børnehuset Damgården blev den 1. maj 2024 sammenlagt af to børnehuse. Hvorfor det fortsat er væsentligt at arbejde med at skabe fælles rammer og dialoger om børnenes hverdag. Samarbejde og faglig sparring på tværs af de tre huse er en del af hverdagen, og vi glæder os til, at du går foran med mål og retning for det pædagogiske arbejde. I Børnehuset Damgården vil vi sikre, at alle børn har en plads i et betydningsfuldt børnefællesskab. Omsorg, udvikling og børnenes mestring i dagligdagen er vores omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde. Det kommende år kræver følgende særlig ledelsesmæssigt fokus:

  • Arbejde med at fortsat at udvikle den fælles kultur og praksis i Børnehuset Damgården.
  • Du skal sammen med personalet videreudvikle den pædagogiske praksis med høj kvalitet med afsæt i dagtilbudspolitikken målsætninger.
  • Arbejde med at videreudvikle den attraktive arbejdsplads, som skal bidrage til faglig udvikling, medarbejdertrivsel samt fastholdelse og rekruttering.
  • Spille ind i forældresamarbejde med en engageret forældregruppe og -bestyrelse, som gerne vil bidrage til hverdagen i børnehuset.

I Albertslund Kommune handler ledelse om samarbejde - også tværprofessionelt - om arbejdsfællesskaber og nærværende dialog. Det praktiserer vi blandt andet i dagtilbudsledergruppen. Vores samarbejdsfora er forpligtende fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden, og vi bliver klogere sammen. 

Opgaven hos os er, at:

  • være en tydelig og synlig leder af et arbejdsfællesskab, der har en nysgerrig tilgang til hinanden, til børnene og til forældrene.
  • have fokus på børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • kunne lede tre fritliggende huse og samtidig være en nærværende leder.
  • give personalet opbakning, sparring og udfordre perspektiver i et kvalificeret med- og modspil.
  • videreudvikle den styrkede pædagogiske læreplan med en meningsfuld evalueringskultur.
  • kunne kommunikere klart til forskellige modtagere både skriftligt og mundtligt.
  • understøtte og videreudvikle et forpligtende og dialogbaseret forældresamarbejde.

Du kan bidrage med:

  • en relevant uddannelse og erfaring fra dagtilbudsområdet.
  • at kunne organisere og skabe struktur i en hverdag, hvor børnene kommer først.
  • et stort engagement og lysten til at sætte retning for praksis.
  • at bevare overblikket og prioritere i en hverdag med mange opgaver i gang.
  • at være lyttende, anerkende leder med tydelige visioner for dagtilbudsområdet og mod og vilje til at omsætte det til glæde for børnene i Damgården.
  • ideer og sparring i ledertemaet på tværs af vores dagtilbud.

Vi kan tilbyde: 

  • en lederstilling, hvor vi har fokus på børnene og udvikling af høj kvalitet og stærk faglighed i samarbejde med en souschef.
  • at du bliver en del af et dagtilbudsområde med særligt fokus på kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis blandt andet gennem etablering af en stærk evalueringskultur, etablering af stærke børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • et tæt samarbejde med de øvrige dagtilbud og forvaltningen om en strategisk udvikling af området, hvor du bl.a. kommer til at deltage i ledernetværk.
  • en forvaltning med fremadrettet fokus på ledelsessparring, ledelsesudvikling samt ledelsesfællesskaber.
  • frihed til at vælge metode i den lokale kontekst inden for den politisk besluttede ramme.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til ringe eller skrive, så aftaler vi et tidspunkt at tale sammen:
Afdelingschef for dagtilbud og skole Sisse Krøll Willemoes, [email protected], telefon: 21 74 21 83 eller konstitueret leder Henrik Hansen, [email protected], telefon: 21 49 66 13.

Ansøgningsfrist: 20. november 2024 kl. 10.00.
De første samtaler afholdes den 22. november 2024, anden runde samtaler vil blive afholdt 26. november 2024.

Vi forventer at ansættelsen vil være fra 1. januar 2025.
Stillingen er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Damgårdsvej 16, 2620 Albertslund. 

Det er en del af Albertslund kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Albertslund kommune har røgfri arbejdstid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Albertslund
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Albertslund
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Albertslund Kommune

    Albertslund Kommune - Sundheds- og socialfaglig myndighed

    Leder af Albertslund Rusmiddelcenter

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du optaget af at gøre en positiv forskel for mennesker med stof- og alkoholproblematikker? Kan du inspirere, sætte retning og støtte dine medarbejdere gennem nærværende og motiverende ledelse? Vil ... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Er du klar til en frisk start på 2025? I Albertslund Kommunes hjemme- og sygepleje opstarter vi til februar en ny organisering med mindre faste tværfaglige teams, tættere faglig ledelse, central planl... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Rypehusene 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med ledelse og være en del af ledelsesteamet? Vil du være med til at sætte retning og kabe rammer, samt skabe stærke lege og læringsmiljøer som fremmer livsduelige børn i ka... Læs mere
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Produktionsvej 42, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job