Arbejdssted: By og Fællesforvaltningen, Indkøb og udbud.
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt.
Vil du være med til at optimere vores leverandøraftaler på IT-området? Er du skarp til kontraktstyring og controlling i det offentlige - eller brænder du for at blive det? Trives du i en hverdag med tætte samarbejdsrelationer til mange interessenter og hvor der til tider er mange bolde i luften?
Om jobbet
Kolding Kommune har valgt at den centrale indkøbs- og udbudsafdeling skal opnormeres og har i den forbindelse oprettet flere nye stillinger og er nu på udkig efter en dygtig IT-kontraktstyrer.
Som kontraktstyrer har du en proaktiv rolle i forhold til IT-kontrakter, og du skal løse evt. konflikter via forhandling. Du arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med det øvrige team i afdelingen, medarbejderne i IT-afdelingen, de decentrale kontraktejere samt IT-leverandører. Du vil sidde selvstændigt for bordenden i forhandlingssituationer, og du rådgiver interne samarbejdspartnere.
Derfor er det vigtigt for os, at du er god til at kommunikere med mange forskellige målgrupper og på forskellige niveauer. Du skal selvstændigt være med til at identificere de kontrakter som pt. er registreret decentralt. Kontrakterne skal gennemgås med henblik på registrering og segmentering, risikovurdering samt løbende opfølgning.
Om dig
Du trives med at arbejde på tværs og med fokus på optimering af kontrakterne. Din tilgang er analytisk og du arbejder systematisk med overblik i din opgaveportefølje. Du har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye områder og have blik for nye løsninger. Du evner at skabe fremdrift med øje for at løsninger skal findes i dialog og samarbejde.
Vi stiller ingen krav til uddannelsesmæssig baggrund, så længe du har interessen for, og er nysgerrig på offentlige IT-indkøb. Du kan f.eks. have praktisk erfaring med offentlige kontrakter og kendskab til kontraktstyring, du kan i en periode have siddet på leverandørsiden og have erfaring med derfra, du kan have juridisk baggrund som cand.jur./cand.merc.jur., evt. nyuddannet, eller på vej til at færdiggøre din uddannelse.
Om opgaverne
Idet der er tale om nyoprettede stillinger vil du få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaver og processer. Tilrettelæggelse vil foregå i tæt samspil med den faglige koordinator samt kollegaerne i teamet i øvrigt.
Som IT-kontraktstyrer vil dine opgaver blandt andet blive at:
Om os
Afdelingen består af 19 medarbejdere, der er fordelt i tre teams. I teamet Indkøb & Udbud er der 9 medarbejdere som vil tilbyde dig et fagligt stærkt og samarbejdsvilligt fællesskab. Vi er en arbejdsplads med højt fagligt niveau, men har samtidig en afslappet omgangstone. Sparring på tværs i afdelingen vægtes højt.
I de øvrige to teams arbejdes der med risikostyring, kommunens vognpark samt visiteret Kørsel.
Fysisk er vi placeret, i storrumskontorer på Nytorv i centrum af Kolding.
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer.
Flere oplysninger: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Team koordinator Camilla Schulz Michelsen på telefon 79 79 61 87, eller afdelingsleder, Ina Hviid på telefon 29 29 08 34.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 24. februar 2025.
Ansættelsessamtaler: 6. marts 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir