Vi søger en engageret og struktureret teamkoordinator til Hjemmeplejens administration. Du får en central rolle i at skabe en effektiv og velfungerende hverdag for et team af dygtige medarbejdere. Din evne til at udvikle arbejdsprocesser, herunder interesse for at implementere AI-løsninger, er afgørende, samtidig med at du har fokus på stabil og sikker drift. Med dit blik for både effektiv drift og AI-integration bidrager du til at sikre, at vores processer altid kører optimalt – til gavn for både dine kolleger og organisationen som helhed.
Og det bedste? Stillingen kan på sigt udvikle sig til en daglig lederstilling med personaleansvar.
Din hverdag som teamkoordinator
Du koordinerer arbejdet for et team på 9 administrative medarbejdere, 3 tekniske servicemedarbejdere og 1 IT-medarbejder, og du er det naturlige bindeled mellem teamet og ledelsen.
På en typisk dag vil du bl.a. arbejde med personaleadministration f.eks. ansættelser og brugerrettigheder. Samtidig har du fokus på at effektivisere procedurer og arbejdsrutiner, så teamets opgaver håndteres smidigt. Du holder overblikket, planlægger fremad og følger op på deadlines. Derudover støtter du den administrative leder med rapporteringen og er med til at fremme en stærk teamkultur ved at sikre klar kommunikation og lede teammøder. Med tiden kan du få mulighed for at overtage personaleansvaret og træde ind i rollen som daglig leder for teamet.
Tæt samarbejde og et fælles drive
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejdet vægtes højt. I tæt dialog med den administrative leder og resten af teamet finder vi løsninger, der skaber værdi – både for teamet og dem, vi arbejder for. Hos os er faglig sparring og udvikling af arbejdet en integreret del af hverdagen, og vi lægger vægt på at have en imødekommende og løsningsorienteret tilgang i alt, hvad vi gør.
Vi leder efter dig, der:
Du får nemlig:
Rammerne i Hjemmeplejens administration er præget af samarbejde og faglighed
Du bliver en del af et team med 13 dedikerede medarbejdere. Vi holder til på Søndersøvej 41A i Gentofte. Hos os er der højt til loftet og plads til sparring, idéer og udvikling – uanset om du arbejder alene eller sammen med andre.
Og dine kommende kollegaer siger: Du vil blive en del af en afdeling, hvor kompetencerne faktisk ”hænger på træerne”. Latter er ikke sjældent her – du må godt ha’ det sjovt på arbejdet. Vores faglige forskelligheder ses, som en styrke og ikke en svaghed. Du vil få en leder, der lytter og som tror på ”ledelse under eget ansvar”. Vi løfter opgaverne i fællesskab og støtter sammen op omkring den øvrige organisation.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist: 13. februar 2025 kl. 12.00
Startdato: 1. april 2025.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Jette Enevoldsen
Administrativ leder
Telefon: 39987502
Ansøgningsfrist: 13. februar 2025 klokken: 12:00
Stillinger i Gentofte Kommune er som udgangspunkt på fuld tid. Vi er en fleksibel arbejdsplads, og andet timetal kan eventuelt aftales.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir