Vil du gøre en forskel i den offentlige sektor, og synes du, at kommunerne står overfor nogle spændende forandringer? Har du erfaring med evaluering og implementering på serviceområdet? Og vil du være med til at udvikle velfærdsområderne, så Furesø Kommune er rustet til fremtiden? Så er jobbet som implementerings- og evalueringskonsulent måske noget for dig.
I Furesø Kommune er vi i gang med et spændende arbejde med at omstille vores velfærdsområder. Fokus er på:
Målet er at få omstillet arbejdet på de tre områder, så kommunen kan se ind i en fremtid, hvor borgerne klarer sig bedre med større livskvalitet, og hvor kommunen i sidste ende får udgifterne til at række længere, så der fortsat er balance i budgettet. Byrådet i Furesø Kommune har årligt prioriteret 2 mio. kr. til de forskellige indsatser. Læs mere om den politiske beslutning.
Om stillingen
Stillingen har to hovedspor. Det ene handler om at sikre implementering af nye omstillingsindsatser og evaluere igangværende indsatser på tværs af velfærdsområderne, så vi løbende kan sikre, at vi arbejder med de rette indsatser og tilgange. Det andet spor handler om at genstarte kommunens helhedsorienterede tilgang til borgerforløb. Furesø har igennem en årrække arbejdet med at fremme den helhedsorienterede tilgang i komplekse borger-/familiesager. Denne indsats skal have ny energi, og erfaringer skal bredes ud, så vi mere systematisk arbejder tværgående og ud fra et borgerperspektiv. Du skal sammen med ledere og fagmedarbejdere understøtte dette arbejde, så borgerne oplever en mere koordineret indsats, som hjælper dem til at få styr på de komplekse udfordringer, og så de bliver mere selvhjulpne i eget liv.
Dine opgaver bliver bl.a.:
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det kan være, at du er uddannet socialrådgiver og måske har en kandidatoverbygning. Det kan også være, at du er cand.polit eller cand.scient.adm/soc - eller noget helt andet. Det afgørende er, at du har dokumenteret erfaring med at evaluere og implementere forandringstiltag og meget gerne med erfaring fra velfærdsområderne i kommuner.
På det faglige lægger vi vægt på, at du:
Personligt lægger vi vægt på, at du:
Hvem er vi?
Dine tætteste samarbejdspartnere i hverdagen vil være medarbejdere, ledere og chefer i velfærdscentrene, som har det daglige ansvar for omstilling af velfærden.
Herudover vil du konkret blive en del af Ledelsessekretariatet, som består af i alt ca. 17 medarbejdere fordelt på teams vedrørende udvikling/HR, kommunikation, jura, erhverv, byråd og en borgerrådgiver. Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi er præget af en flad struktur, hvor vi finder løsningerne sammen. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt, når vi går på arbejde.
Ledelsessekretariatet er en del af Center for Økonomi og Ressourcer (CØR), som består af en Økonomiafdeling, et Ledelsessekretariat og en Personaleafdeling. Centeret er et tværgående ressourcecenter, som leverer service og konsulentbistand til de syv fagcentre i Furesø Kommune. Vi samarbejder på tværs af afdelingerne for at få den bedste og mest effektive løsning af opgaverne.
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Du bliver organisatorisk placeret med reference til chefen for Ledelsessekretariatet, men i hverdagen vil din tid være fordelt mellem de forskellige involverede centre, hvor du også vil arbejde en stor del af din tid. Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt og senest 1. oktober 2024. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning og ansættelsesproces
Send ansøgning og CV senest den 4. september. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. september og den 24. september 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Terkel Kunding, chef for Ledelsessekretariatet, tlf. 7216 4007 eller Katrine Birk, velfærdsdirektør, tlf. 2285 2040 (efter den 5. august). Du kan også kontakte Charlotte Hauerslev, tlf. 7216 5534, hvis du f.eks. er nysgerrig på vores arbejdskultur og gode kollegaskab.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir