Vil du være en del af holdet i mulighedernes kommune? Her er ikke to dage ens og vi får tingene til at ske sammen med gode kolleger i højt humør, Haderslev Kommune, Drift og Havne, søger 2 alsidige og engagerede kollegaer.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor HOD (helhedsorienteret drift) er hverdagen, sideløbende med et fantastisk arbejdsmiljø hvor sammenhold, tillid og trivsel er i højsædet.
Vi er en afdeling med en åben og uformel omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, produktivitet, ansvarlighed og selvstændighed. Dine idéer til ændring af arbejdsgange og andre idéer vil blive hørt og afprøvet. Du får muligheden for at tilrettelægge din arbejdsdag. Der er højt til himlen og masser af frisk luft.
Arbejdsområder
Vedligehold af bede og grønne områder, forefaldende arbejde indenfor vedligeholdelse af offentlige veje, stier, pladser med mere. Samarbejde med interne og eksterne kunder, er en selvfølge.
Vi ønsker os, at du:
• er anlægsgartner/specialarbejder med ”grønne fingre”
• er åben og imødekommende, med en god portion humor og ønsker at engagere dig
i udviklingen af vores arbejdsplads
• har erfaring med betjening af græsslånings- og mindre entreprenørmaskiner
• kan arbejde efter arbejdsbeskrivelser og besidder IT-færdigheder på brugerniveau
• er kvalitetsbevidst og har ordenssans
• har kørekort B gerne BE.
Om os
Haderslev Kommune, Drift og Havne, arbejder med HOD og vil opleves som en kompetent og attraktiv samarbejdspartner af såvel interne som eksterne kunder. Vi arbejder helhedsorienteret og lægger vægt på borgertilfredshed, økonomisk effektivitet, faglig kvalitet og medarbejder trivsel. Det er vigtigt for os at være konkurrencedygtige samtidig med, at vi leverer en god kvalitet i vores ydelser.
Tiltrædelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om jobbet så ring endelig til:
• Drift VEST - 7 mdr. ansættelse / formand Niels Føns, mobil 20 14 36 71.
• Drift ØST - 7 mdr. ansættelse / formand Jens Peter Bladt, mobil 51 39 08 05.
Ansættelsesvilkår
37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til 3F’s overenskomst.
Stillested: Haderslev Kommune.
Ansøgning
Send din ansøgning via ansøgningsknappen senest onsdag den 19. februar 2025, kl. 10.00.
Der afholdes løbende samtaler.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir