Vil du gøre en særlig forskel for børn og unges idrætsdeltagelse i foreningslivet i Sønderborg Kommune gennem DIF get2sport? Sønderborg Kommune ønsker at få flere børn og unge fra de udsatte boligområder engageret i det frivillige foreningsliv og har i den forbindelse indgået et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om en get2sport-indsats i Sønderborg Kommune.
Om stillingen
Stillingen er forankret i Kultur, Idræt og Fritid, men en stor del af din arbejdstid foregår i foreningerne, på skolerne og i de udsatte boligområder. Du kommer blandt andet til at arbejde med følgende:
Du vil indgå i et nationalt get2sport-netværk med henblik på sparring og udveksling af erfaringer.
Stillingen er tidsbegrænset til 3-års varighed. Timetallet udgør mellem 30 og 37 timer om ugen og aftales konkret i forbindelse med ansættelsen. Vær opmærksom på, at der forekommer aften- og weekendarbejde.
Om dig
Vi søger en medarbejder, som kan agere ude i foreningslivet og deltage direkte i dagligdagen i samarbejde med klubber, bestyrelser, børn og unge, forældre, institutioner mv. Vi vægter relevant uddannelse og konkret erfaring fra arbejdet med børn og unge eller som frivillig i foreningslivet. Kendskab til arbejdet i en kommune er en fordel. Vi forventer, at du er stærk på flere af nedenstående kompetencer:
Om os
I Sønderborg Kommune brænder vi for at skabe de bedst mulige rammer for vores foreninger samt borgernes foreningsdeltagelse. Værdien af deltagelse i foreningsfællesskabet er stor og derfor ønsker vi i samarbejde med foreningslivet og øvrige relevante aktører at give flest mulige børn, unge og deres familier muligheden for at opleve værdien af fællesskabet.
Kultur, Idræt og Fritid samarbejder på tværs af kommunale forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedst mulige forhold for vores borgere. Vi har en uformel omgangstone med højt til loftet. Vi har et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er fleksibilitet i opgaveløsningen.
Tiltrædelse
Vi forventer, at du kan tiltræde den 1. oktober 2024.
Løn og ansættelsesforhold aftales med den relevante faglige organisation.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er den 18. august 2024.
Vi forventer at afholde jobsamtaler mandag den 26. august 2024.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Chef for Kultur, Idræt og Fritid Morten Fogh på [email protected] eller 20 67 41 44 efter den 5. august 2024.
Om get2sport
Formålet med DIF’s get2sport-indsats er at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv for børn og unge ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger, så de frivillige kan koncentrere sig om nærvær, træning og klubdrift i stedet for at bruge tid og ressourcer på at løse praktiske og sociale problemer.
Da de udsatte boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af børn, hvis forældre har indvandrerbaggrund og/eller er uden for arbejdsmarkedet, er det ifølge DIF særdeles vigtigt at understøtte det eksisterende foreningsliv i disse områder, hvis man ønsker at adressere den sociale skævhed i idrætsdeltagelsen. DIF’s erfaringer viser, at børns idrætsdeltagelse er præget af deres forældres sociale og kulturelle baggrund. Således er idrætsdeltagelsen lavere hos børn, hvis forældre ikke er i arbejde og/eller er født uden for Europa, end hos børn, hvis forældre har arbejde og/eller er født i Danmark.
Læs mere om get2sport-indsatsen her: https://www.dif.dk/samfundsansvar/dif-get2sport
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir