1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Solrød
UDLØBET

Solrød Kommune

Munkekærskolen søger en relationsstærk dansk- og kulturfagslærer til vores afslutterfase (6.-9. Klasse)

Fuldtid

Permanent

Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune
ID: 2795927
|
Indrykket for 121 dage siden

Vi står lige nu og søger en lærer, som vil noget med børn og kollegaer, er empatisk og har humor. Du skal kunne se dig selv varetage undervisningen i dansk - og gerne historie og kristendom.

Hvem er vi?
På vores skole vægter vi samarbejde og faglig udvikling højt. Vi arbejder i årgangsteams, faglige netværk og på tværs af årgange for at skabe de bedste rammer for både elever og personale. Vi har fx faglig sparring i dansk og matematik, fagformænd, årgangskoordinatorer, som skal være med til at sætte refleksion og udvikling i gang. 

Vi tror på værdien af stærke relationer og et ressourceorienteret børnesyn. Hos os er det naturligt at være i dialog med både børn og forældre – også når det handler om svære emner. Vi vægter dialog og inddragelse, fordi vi tror på, at gode løsninger skabes i fællesskab!

Mod og kreativitet er nøgleord for os. Vi stræber efter at træffe beslutninger, der gør en forskel i praksis, og vi opfordrer dig til at tænke ud af boksen – i tæt samarbejde med dine kolleger og ledelsen.

Hvad gør vi?
Som en stor skole arbejder vi målrettet på at styrke fællesskabet og skabe traditioner, der binder os sammen – både for elever og personale. Et eksempel er vores årlige personaleseminar, hvor vi samles for at kickstarte skoleåret og lægge et fælles fundament for samarbejdet.

Vi prioriterer aktiviteter, der styrker relationer og trivsel, som fx venskabsklasser, hvor store og små elever mødes. Derudover arrangerer vi omlagte dage og uger med temaer som trivsel, festivaler, naturfag, international sprogdag og meget mere. Disse dage giver os mulighed for at bryde skemaet, tænke nyt og arbejde på tværs af klasser og årgange.

Vi tror på og arbejder ud fra kommunens retning om at danne børnene til selvstændige, livsduelige og socialt kompetente mennesker gennem en nytænkende og eksperimenterende undervisning. 

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist torsdag den 9. januar, og vi holder løbende samtaler.

Vil du vide mere?
Kontakt viceskoleleder Oliver Lund på 56182600

Tag et kig ind på vores facebookside og dan dig et billede af skolen på https://www.facebook.com/munkekaerskolen/ eller få et hurtigt blik gennem en af vores mange videoer på vores YouTube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=zLOAbz8RE1o


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Sjælland
Lærer
Solrød
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Solrød

Andre job der minder om dette

    Solrød Kommune

    Solrød Kommune

    Barselsvikariat i Basisgruppen Solsikken

    Fuldtid

    Havdrup Alle 6, 4622 Havdrup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Kan du lide at arbejde struktureret og ser udfordringer frem for begrænsninger, så læs med! Da vores pædagog skal på barsel søger vi en ny pædagog til dette vikariat. Vi søger en uddannet pædagog på 3... Læs mere
    Solrød Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Poppelhegnet 32B, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Pædagog søges til den integrerede institution Poppelbo til Børnehaveafdelingen (genopslag) Det vil være en stor fordel, at du har kompetencer inden for natur/udeliv, bevægelse og/eller musik. Stilling... Læs mere
    Solrød Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Hyrdehøj 3, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    I specialklasserækken C-Sporet på Tjørnegårdskolen søger vi to engagerede lærere, gerne med specialpædagogisk erfaring, der tror på et tæt og helhedsorienteret samarbejde om elevernes læring og trivse... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job