Arbejdssted: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Arbejdstid: 37 timer
Tiltrædelse: 01.09.2024 eller hurtigst muligt derefter.
Hvorfor skal du arbejde hos os:
Vi kan tilbyde et job i en organisation, hvor hverdagen er udfordrende og dynamisk. Et job, hvor der er et tæt samspil mellem engagerede kollegaer. Et job, hvor rammerne er frie og miljøet kreativt og hvor der kontinuerligt er fokus på borgerens centrum, den gode virksomhedsservicering og at sikre borgerens fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Du får en dagligdag med variation, ansvar og indflydelse. Vi har fleksibel fredag med hjemmearbejde og tid til fordybelse, og mulighed for at vælge en 4-dages arbejdsuge.
Beskrivelse:
I Kolding Kommune er samarbejdet omkring socialøkonomi og virksomhedernes sociale ansvar en styrkeposition. Vi tror på at partnerskaber med erhvervslivet og virksomhederne imellem er med til at bane vejen fra ledighed til beskæftigelse og til værdifulde fællesskaber for den enkelte. Med det udgangspunkt søger vi en socialøkonomisk virksomhedskonsulent, der aktivt kan understøtte, formidle og udvikle partnerskaber, der gør en forskel – både for virksomheden, den enkelte og for samfundet som helhed.
Den socialøkonomiske indsats er stærkt forankret i en politik for socialøkonomi og social ansvarlighed, i en virksomhedsstrategi, der bl.a. har til formål at gøre det lettere for erhvervslivet at tage socialt ansvar, i en erhvervspolitik med socialøkonomi som en del er erhvervsindsatsen – og i en kommende Bæredygtighedspolitik. Det er med andre ord en indsats, der både rækker ud til erhvervslivet og på tværs i den politiske organisation - og her bliver du en vigtig medspiller i tæt samspil med øvrige kollegaer i Virksomhedsservice og i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Du får til opgave – sammen med Programmet for socialøkonomi – aktivt at understøtte implementeringen og udviklingen af politiske strategier på en måde, der skaber værdi for både socialøkonomiske og kommercielle virksomheder og øvrige samarbejdspartnere, der bidrager til formålet. Som en del af dette er du er med til at bygge bro mellem beskæftigelsesindsatsen, virksomheder og civilsamfund med det formål at understøtte virksomhedernes sociale ansvar og den enkeltes mulighed for at vedblive at være en del af et arbejdsfællesskab.
Dine evner til at samarbejde og danne relationer er derfor en afgørende egenskab, der kommer til sin ret når du skal identificere, etablere og opretholde de tætte samarbejdsrelationer mellem lokale socialøkonomiske og kommercielle virksomheder, beskæftigelsesindsatsen og øvrige samarbejdspartnere i indsatsen.
Internt vil du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i både Program for socialøkonomi, Virksomhedsservice, Tilbud og Ydelse, som arbejder med den virksomhedsrettede indsats på både Unge- og Jobcenteret, samt centerledelsen på området. Stillingen er forankret i afdelingen Virksomhedsservice og Tilbud, som er en tværgående afd. med snitflader på både arbejdsmarkedsområdet og ungeområdet, og referer til afdelingslederen her.
I Kolding kommune arbejder vi ud fra visionen om Borgerens og virksomhedens centrum, og det stiller krav til dig som socialøkonomisk virksomhedskonsulent, når du motiverer, sparrer og tænker nyt sammen med virksomhederne. Vores strategi bruges og formes aktivt af, og sammen, med både samarbejdspartnere, medarbejdere og borgere.
Kernen i Borgerens Centrum er, at vi er nysgerrige og skaber en åben, reflekterende og diskuterende kultur, hvor der er plads til forskelle og uenigheder.
Du skal turde at udfordre både vores egen organisationen, og virksomhederne i Kolding Kommune – både i forhold til, hvordan vi arbejder og hvordan vi tilgår borgerne og virksomhederne i vores praksis.
Personlige kompetencer:
Opgaver:
Vi forventer at du:
Hvad kan vi tilbyde:
Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for lokal løndannelse i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
Interesseret og ønske om flere oplysninger, så tøv ikke med at tage kontakt til:
Kontakt vedr. stillingen: Britt W. Hansen, Afdelingsleder for Virksomhedsservice og Tilbud på [email protected],
Kontakt vedr. Socialøkonomi: Tine Roos, Programleder Socialøkonomi på [email protected]
Skriv endelig hvad du gerne vil høre mere om, så ringer vi dig op.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 14. august 2024
Ansættelsessamtaler onsdag d. 21. august 2024
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir