FÆLLESSKABSKOORDINATOR
Lokal katalysator for bæredygtighed
Bæredygtig Herning er en forening, et inspirationshus og en innovationspartner, der driver omstillingen i Herning mod et mere bæredygtigt samfund på tværs af virksomheder, uddannelser, borgere og Herning Kommune.
Vi glæder os utroligt meget til at få netop dig ombord, som brænder for at koordinere stærke bæredygtige fællesskaber. Du vil få en nøglerolle i at sikre høj kvalitet og flow i vores administration og kommunikation til Bæredygtig Hernings medlemmer.
Direktør Thea Lyng Thomsen, Bæredygtig Herning
Din rolle
Som fællesskabskoordinator i Bæredygtig Herning bliver du vores koordinerende anker, som sikrer, at vi har et kontinuerligt og vedkommende flow i kommunikationen til vores medlemmer. Du vil få stor frihed til at skabe nye systemer, optimere eksisterende processer og implementere nye metoder som bidrager til, at samarbejde og vidensdeling med vores medlemmer, fungerer optimalt. Du indgår i et team på i alt 6 personer, hvor vi hver især har vores speciale med sans for at løse større events og projekter i fællesskab.
Opgaver
Din hovedopgave som fællesskabskoordinator vil være at koordinere aktiviteter og engagere medlemmer. Konkret vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Kvalifikationer
Du har en baggrund indenfor administration eller kommunikation, men vigtigst er det, at du stortrives i en hybridrolle, hvor du både arbejder struktureret og datadrevet med koordinering og samtidig bruger dine stærke kommunikationsevner som et solidt fundament for at skabe stærke fællesskaber. Du har let ved at skabe gode relationer, og du har måske allerede erfaring med eventkoordinering eller erfaring fra en medlemsbaseret organisation. Du brænder ligesom resten af teamet for bæredygtighed, da det er hele omdrejningspunktet i vores DNA og alle vores aktiviteter.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi har stort fokus på udvikling af både indre- og ydre bæredygtighed. Vi udvikler os samtidig med, at vi bidrager til udvikling af en mere bæredygtig verden. Da vi driver et co-work og faciliterer fællesskabet, er vi oftest fysisk tilstede på lokationen på Gl. Skolevej 1, 7400 Herning. Du har dog stor fleksibilitet og frihed til at planlægge egen arbejdsdag, og vi går aldrig ned på kaffe, frugt og kage! Hos os får du selvfølgelig også en god pensionsordning og en sundhedsforsikring.
Ansøgning
Vi søger kolleger som også er drevet af at skabe positive forandringer og drive omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund. Derfor vil vi bede dig om at skrive en kort motiveret ansøgning, hvor du beskriver hvorfor du personligt er drevet af bæredygtighed, og hvordan det påvirker dit liv. Ansøgningen sendes ammen med dit CV.
Ansøgningsfrist: 16. juni 2024
Samtaler: Uge 26/27
Start: 1. August 2024 (eller efter nærmere aftale)
Spørgsmål til stillingen: send en sms til 6131 2403 eller skriv til [email protected] og du vil blive kontaktet af ekstern rekrutteringskonsulent Kirsten Nielsen.
Mere info: www.bæredygtigherning.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir